Nu har du muligheden for at søge barselsvikariat som dansklærer i udskolingen.
Her er gode kollegaer, mulighed for at sparre og ikke mindst mulighed for at bringe din viden i spil. Du vil få mulighed for at være en del af en spændende udskolingsgruppe, hvor du har mulighed for at sætte dit eget præg, også på fagkombinationer, hvor vi finder den bedste løsning, i forhold til dine kvalifikationer.De to stillinger dækker over følgende fag i udskolingen: * A: Barselvikariat fra d. 06.12.24-Dansk, historie, samfundsfag. 8.-9.årgang
Skal føre til afgangseksamen 2025 * B: Barselvikariat fra d.21.10.24-03.01.25Dansk, biologi, geografi, samfundsfag. 8.årgang
KvalifikationerVi ønsker, at du:
- Har relevant faglighed og høje forventninger til dine elever
- Har gode relationelle kompetencer
- Er samarbejds- og procesorienteret
- Er dialogsøgende
Om osPå Skolen i Bymidten er vi i fuld gang med at udvikle vores kompetencer, faglige fællesskaber og gode traditioner.
Vi organiserer os i afdelingsteams og årgangsteams, og dine engagerede kolleger på årgangen, har stor interesse i at samarbejde på tværs af klasser.
Skolen vil have et særligt fokus på at udvikle og kvalificere elevernes kreativitet. Vi drømmer om mere praksisnær undervisning, hvor lærerne har mulighed for at bryde det traditionelle skema op og organisere undervisningen på anden vis, herunder også oplevelser ud af huset, hvor vi er heldigt placeret ift. Kronborg, middelalderbyen, havet og skoven.
Skolen har moderne faciliteter og optimale muligheder for spændende læringsmiljøer samt ny pædagogisk tænkning. Bygningerne er enten ny-renoverede eller nybyggede. Det sidste gælder vores udskoling, der huser Helsingør Kommunes musikskole, vores madskole, samt en Science-bygning, der tilbyder eleverne undervisning i et inspirerende og tidssvarende naturfagsmiljø.
Skolen i Bymidten er én af Helsingør Skoles fire skoleafdelinger.
Vil du vide mere, så klik ind på skolens hjemmeside
www.helsingorskole.dkeller
https://www.facebook.com/helsingorskole/Løn og ansættelsesvilkårDer er tale om to barselsvikariater.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest inden ansættelse samt taget reference.
Yderligere oplysningerAnsøgningsfristen er fredag d.19.09.2024. Samtaler afholdes onsdag d.25.09.2024
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte udskolingsleder Annemette Guttormsen på mobil 2531 1885
I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.
9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.