Bliv en del af et stærkt team og vær med til at forme den nye organisation Leder du efter en spændende stilling, hvor du kan gøre en forskel, udvikle dig og få en varieret hverdag? Vi søger to medarbejdere til Campusadministrationen Søndre, som vil være med til at understøtte ledelsen og skabe rammerne for en velfungerende organisation.
Om stillingerne Du vil blive en del af et tæt samarbejdende team bestående af campusdirektøren samt to medarbejdere.
Du vil i begge stillinger være med til at bidrage til opbygningen af en helt ny campusadministration, der skal understøtte Københavns Universitets institutter på Søndre Campus samt Universitetets ledelse og koncernfunktioner. Med over 300 kolleger i administrationen er det vores hovedformål at sikre, at vores studerende, forskere og administrative kolleger kan fokusere på deres kerneopgaver i optimale rammer.
Københavns Universitet er ved at etablere en ny, fælles universitetsadministration, der understøtter hele universitetet. Universitetsadministrationen består af:
- Tre campusadministrationer (hvoraf Søndre er den ene) med ekspertise inden for de fleste administrative områder. Vi skal løse hovedparten af opgaverne knyttet til den daglige understøttelse af de akademiske miljøer.
- Otte koncernenheder som får de mere rammesættende, strategiske og specialiserede administrative opgaver, inkl. ejerskab af administrative processer og systemer.
Campusadministrationen Søndre etableres officielt fra den 1. marts 2025. Det betyder, at du får en unik mulighed for at være en del af opstarten, hvor der stadig er meget, der skal udvikles, formes og bygges op.
Som administrativ medarbejder i Campusadministrationen Søndre har du bl.a. følgende opgaver:
- Ledelsesunderstøttelse af såvel campusdirektøren som de 6 områdechefer
- Daglig ledelsesbetjening så som kalenderstyring, mødeforberedelse og betjening af mødefora
- Understøttelse af interne processer
- Stå for interne events så som medarbejderdage, chefseminar etc.
Som projektmedarbejder i Campusadministrationen Søndre har du bl.a. følgende opgaver:
- Ledelsesunderstøttelse af såvel campusdirektøren som de 6 områdechefer
- Udarbejdelse af notater, præsentationer og andet kommunikationsmateriale
- Forberede, koordinere og følge op på ledelsesmøder
- Drive interne projekter og processer – herunder bidrage til spændende udviklingsprojekter inden for organisationsudvikling, procesoptimering og ledelsesstøtte
Hvem er du? Vi forestiller os, at du er nyuddannet eller har nogle års anciennitet. Du har en relevant uddannelse (kontoruddannelse i offentlig administration eller relevant akademisk uddannelse). Vi leder efter dig, der:
- Er struktureret, serviceminded, nysgerrig, løsningsorienteret og initiativrig
- Trives i en hverdag med forskellige opgaver og skiftende prioriteringer
- Har evnen til at holde overblikket og til at prioritere dine opgaver
- Er god til at følge opgaver helt til dørs og løbende sikre fremdrift i opgaverne
- Er ansvarsbevidst og forandringsparat, og kan håndtere uforudsigeligheder
- Har erfaring evt. fra studiejob med administrative opgaver
Det er en fordel, hvis du har en skarp pen og er vant til at bruge office-pakkens programmer.
Vi tilbyder - Et godt og inkluderende arbejdsmiljø med plads til læring og udvikling
- Et tæt samarbejde med campusdirektøren og en anden kollega
- Mulighed for at komme ind i KU, der er en stor og samfundsbærende institution med mange typer af fagligheder og forskelligartede opgaver
- En arbejdsplads centralt i København og lige ved Islands Brygges metrostation
- En arbejdsplads hvor vi prioriterer det gode kollegaskab, faglig sparring og sjove stunder i hverdagen
- Flekstid
Hvis du synes, det kunne være spændende at være med til at etablere den nye campusadministration på Søndre, og brænder for at gøre en forskel, så håber vi, du vil søge en af de to stillinger.
Løn og ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid med ansættelsesstart 1. april eller snarest herefter.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT med indplacering i løngruppe 3, eller som fuldmægtig i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne. Den endelige lønmæssige indplacering afhænger af dine kvalifikationer.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Campusdirektør Martin Sonnefeld Jørgensen, HR-chef Christina Haupt Brar eller HK tillidsrepræsentant Jette Bang; [email protected] eller AC tillidsrepræsentant Alexander S. Memedi; [email protected]. Du kan også læse mere her Din ansøgning Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt uddannelsesbevis samt relevante bilag via
Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest d. 18. februar 2025.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Ansøgningsfristen er den 18. februar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 8 og 9.
Bliv en del af holdet Hvis du vil høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte HR-chef Christina Haupt Brar på telefon 93 56 57 83 eller Campusdirektør Martin Sonnefeld Jørgensen på telefon 35 33 70 99
Vi glæder os til at høre fra dig!