1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Faglig Støttefunktion 2 - Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

To nyoprettede stillinger som børneergoterapeut/fysioterapeut til Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

Fuldtid

Permanent

Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2656971
|
Indrykket for 67 dage siden

Motiveres du af, sammen med dagtilbud og skoler, at skabe læringsmiljøer, der understøtter alle børns udvikling og deltagelsesmuligheder? Og motiveres du af at arbejde med leg, kropslighed og fysisk aktivitet i fællesskaber, hvor den voksne er deltagende og guidende i legene? Så er det måske dig vi søger.

Om stillingerne
Indsatsen skal styrke den forebyggende og foregribende indsats på almenområdet for børn i sansemotoriske udfordringer og for børn med behov for hjælp til følelsesmæssig regulering. Stillingerne retter sig mod børn og deres professionelle voksne i dagtilbud og indskoling. Intentionen med fys/ergo-stillingerne er at styrke de inkluderende læringsmiljøer med specialpædagogiske kompetencer i praksis. Desuden forventes det, at man kan bidrage med konkret inspiration og vejledning omkring sansemotoriske aktiviteter og lege i børns i dagtilbud og i indskoling.

Stillingerne er nyoprettede og der er derfor rig mulighed for at være med til at definere indholdet i stillingerne.

Dine arbejdsopgaver

  • Du skal bidrage til, at det terapeutfaglige perspektiv på børns generelle udvikling og trivsel bliver en fast del ved drøftelser, konkrete indsatser og evalueringer af tiltag omkring børn i dagtilbud og i indskoling
  • Du skal understøtte, at børn mødes i læringsmiljøer, der understøtter deres motoriske og sensoriske behov
  • Du skal sammen med støtte- og kompetencepædagoger, psykologer, talehørekonsulenter, lærere, pædagoger og sundhedsplejersker arbejde forebyggende og foregribende med krop, sanser og bevægelse på almenområdet
  • Du vil blive en del af et onboardingforløb, hvor du vil møde de øvrige nyansatte terapeuter i Københavns Kommune og hvor du bl.a. vil blive introduceret til indsatsen Børn og Bevægelseskultur (BOB), som danner det teoretiske, pædagogiske og didaktiske fundament for tilgangen til opgaverne
  • Du skal indgå i opgaver på flere niveauer. Sammen med større og mindre medarbejdergrupper i dagtilbud/indskoling, med udvalgte stuer/klasser, med grupper af børn og med forældre

Arbejdsfællesskab
Du vil blive tilknyttet den Tværfaglige supportfunktion i Valby, som består af forskellige faggrupper; konsulenter, støtte- og kompetencepædagoger, psykologer, sundhedsplejersker, tale- og hørekonsulenter mfl. Et arbejdsfællesskab, hvor vi har fokus på opgaven, vi er fagligt ambitiøse og gør os umage for at understøtte børn i udsatte positioner og de professionelle tæt på børnene. Det er naturligt i vores arbejdsfællesskab, at vi hjælper hinanden og tilbyder kollegial sparring.

Dine kompetencer

  • Du er autoriseret ergoterapeut eller fysioterapeut evt. suppleret med relevant uddannelse eller kurser
  • Du kan også have erfaring fra PPR eller fra en lignende funktion

Faglige kompetencer og motivation

  • Du har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med flere faggrupper og forældre og ser muligheder i at være med til at forme din nye stilling i tæt samarbejde med dine nye kollegaer
  • Du har viden om den pædagogiske kerneopgave i dagtilbud, KKFO og indskoling
  • Du kan oversætte de terapeutfaglige kompetencer til praksisrettet vejledning, konkret inspiration og sparring i dagtilbud, KKFO og indskoling samt i den tværfaglige support
  • Du kan formidle, hvordan en sansemotorisk og kropslig tilgang kan understøtte et inkluderende læringsmiljø og kan bidrage til, at børn har forudsætninger for deltagelse i aktiviteter, læring og fællesskaber generelt
  • Du har (muligvis) erfaring med at arbejde med NUSSA, Sunshine Circles, legesessioner inspireret af Theraplay eller har mod på at arbejde med den tilgang og metodik
  • Du har mod på og kompetencer til at udvikle, tilrettelægge og gennemføre oplæg og/eller undervisningsforløb
  • Du har erfaring med dokumentation og andet skriftligt arbejde
  • Du har kendskab til nogle tests og undersøgelsesredskaber, men behøver ikke at teste alle børn for at få en forståelse af og indsigt i de udfordringer, de er i

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Der vil blive ansat to terapeuter i område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave og samlet set 10 i hele København.

Stillingerne er varige og er med opstart fra den 1. oktober 2024.

I forbindelse med ansættelsen rekvirerer Københavns Kommune børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingerne kan du kontakte faglig chef Lone Kathrine Pedersen på 2710 0012.

Søg via linket senest fredag 9. august 2024
Vi afholder første samtale tirsdag den 20. august og anden samtale torsdag den 22. august.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fysioterapeut
København
Fysioterapeut
Hovedstaden
Børneergoterapeut
København
Børneergoterapeut
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Bispebjerg Hospital

    Fysioterapeut søges til fast stilling i det geriatriske speciale på Bispebjerg Hospital

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Bryghusgade 8, 1473 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Vil du være med til at udvikle og implementere en ny brobygningsindsats bl.a. målrettet borgere med muskelskeletlidelser? Så er denne stilling noget for dig. Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nye ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job