1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - Blodprøver og Biokemi

To overlægestillinger til Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Fuldtid

Permanent

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2742710
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi søger to overlæger, som aktivt og positivt vil bidrage til, at Blodprøver og Biokemi lykkes med afdelingens høje ambitioner inden for drift, uddannelse og forskning.

Stillingerne er til besættelse med tiltrædelse 1. februar 2025 eller efter aftale.

Om jobbet 

Vores afdeling er opdelt i sektioner. Sektionerne ledes af et tværfagligt team bestående af en overlæge, en biokemiker og en overbioanalytiker. Sektionsledelsen har et fælles ansvar for drift, kvalitet, ressourceforbrug og faglig udvikling inden for sektionens fagområder. Du vil i denne stilling blive en del af afdelingens samlede ledergruppe, og indgå i en eller flere af afdelingens sektionsledergrupper.

Dine opgaver som sektionsleder er overordnet at sikre kvalitet og udvikling af sektionens analyser, samt at sørge for at kommunikation og information til interne og eksterne samarbejdspartnere er relevant, fokuseret og rettidig. Afdelingen har generelt ønske om, gennem fokus på forskning og faglig udvikling, at styrke de specialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialevejledning, og du vil få et særligt ansvar for en eller flere af afdelingens specialiserede funktioner. Du vil derudover efter nærmere aftale varetage mere tværgående opgaver på afdelingen.

Du refererer til cheflægen vedrørende lægefaglige problemstillinger, forskningsmæssigt til professoren og i øvrigt til afdelingsledelsen.

Stillingerne er fuldtidsstillinger. Den ene stilling er tilknyttet Klinik for Koagulation og den anden Hæmatologisektionen. 

Overlæge i Klinik for Koagulation

Du vil få ansvar for udredningen af ambulante patienter ved Klinik for Koagulation og for lægefaglig rådgivning inden for funktionsområdet. Herudover rummer stillingen andre opgaver knyttet til henholdsvis koagulationslaboratoriet, det molekylærbiologiske laboratorium og Klinik for Koagulation.

Du får et særlig ansvar ind i regionsfunktionen vedr. trombofili og blødningsdiagnostik samt den højt specialiserede funktion vedr. hæmofili og beslægtede sygdomme, herunder trombocytdefekter.

Overlæge i Hæmatologisektionen

En af dine primære opgaver vil være at varetage det lægefaglige ansvar for diagnostik og monitorering ift. hæmatologi.

Du får et særligt ansvar ind i den højt specialiserede funktion vedr. hæmoglobinvarianter og hæmoglobinopatier samt regionsfunktionen vedr. molekylærbiologiske markører ved kræftsygdom. Særligt kræftområdet ses som et vigtigt udviklingsområde.

Vi forventer at du

  • er speciallæge i klinisk biokemi senest på ansættelsestidspunktet
  • har stort fagligt engagement
  • er faglig kompetent med interesser inden for de i opslaget nævnte områder
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • er indstillet på at spille en aktiv rolle i et tværfagligt samarbejde
  • er helheds- og udviklingsorienteret
  • har undervisnings- og formidlingserfaring, og at du bidrager aktivt til afdelingens uddannelses- og undervisningsopgaver eksempelvis undervisning af medicinske studenter
  • har dokumenteret forskningserfaring svarende til en ph.d.-grad og er aktiv inden for området med en selvstændig forskningsprofil.
  • er positiv, opsøgende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø i en afdeling under kontinuerlig udvikling.

Vi tilbyder

  • et job med spændende opgaver med mulighed for personlig og faglig udvikling i et akademisk miljø på højt fagligt niveau.
  • et alsidigt job, hvor du har mulighed for at præge afdelingens udvikling.
  • mulighed for et tæt tværfagligt samarbejde i afdelingen med fagligt kompetente og engagerede medarbejdere.

Om afdelingen

Blodprøver og Biokemi er en veldrevet afdeling med et godt omdømme. Afdelingen har årligt godt 1 million patientkontakter og afgiver omkring 13 millioner analysesvar. Analysebredden er stor; vi betjener et komplet universitetshospital, der er afhængig af udvikling af analyser, som kan understøtte de højt specialiserede funktioner. Derudover laver vi analyser for områdets praktiserende læger og en række specialanalyser på regionalt og nationalt niveau.

Afdelingen har ansvar for et stort antal regionale og højt specialiserede funktioner i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan for Klinisk Biokemi.

Blodprøver og Biokemi har knap 300 dedikerede og dygtige medarbejdere, som har et godt tværfagligt samarbejde. Vi er bioanalytikere, læger, biokemikere, molekylærbiologer, akademikersekretærer, administrative medarbejdere og laboratorieteknikere.

På lægesiden er afdelingen normeret med 1 cheflæge, 7 biokemiske speciallæger (heraf én lærestolsprofessor), samt 5-8 yngre læger i uddannelsesstillinger. Vi har en stærk forskningsstrategi og –kultur samt et attraktivt uddannelsesmiljø. 6 af afdelingens speciallæger er kliniske lektorer i klinisk biokemi. Herudover er der i afdelingens forskningssektion tilknyttet en ikke-lægelig professor, 3 deltidslektorater og cirka 25 post docs, ph.d.- og forskningsårs-/specialestuderende.

Yderligere information

Som overlæge i Klinik for Koagulation forventes du at deltage i afdelingens Trombose og Hæmostase beredskabsvagt. Vagten er døgndækkende.

Du skal være villig til at lade dig bedømme som klinisk lektor ved Aarhus Universitet.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Se funktionsbeskrivelse her.

Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Mie Hessellund Samson på 4014 4864 eller [email protected].

Du bedes angive hvilke(n) stilling din ansøgning gælder.

Sammen med ansøgningen skal du fremsende et udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Skemaet kan hentes her

Ansøgningsfrist er 10. november 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 2. december 2024.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sektionsleder
Aarhus
Sektionsleder
Midtjylland
Overlæge
Aarhus
Overlæge
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi

    Overlæge til Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Lungekirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    En stilling som overlæge ved Hjerte- Lunge- og Karkirurgi, Lungekirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025, eller efter aftale. Afdelingen har et bredt ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    To stillinger som overlæge ved Region Midtjylland og med tjeneste indtil videre ved Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Hjertekirurgisk Sektion, Aarhus Universitetshospital, er ledige og ønskes be­sat pr. ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en ledende overlæge ved Bedøvelse og Operation Øst, Aarhus Universitetshospital, pr. 1. januar 2025, eller efter aftale. Stillingen er knyttet til Dagkirurgien. Vi søger en anæstesiologisk ov... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    En stilling som overlæge ved Afsnit Neuro, Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen ønskes besat af en engageret specia... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    En stilling som overlæge ved det muskuloskeletale afsnit (Afsnit 3), Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller efter aftale. Stillingen er vagtf... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job