Stillingen er mellem 35-37 timer og er til besættelse snarest muligt eller pr.1.dec. 2024
Børnehuset Harmonien er en selvejende institution på Frederiksberg normeret til 52 vuggestuebørn og 52 børnehavebørn. De 40 største børn kører hver dag fra Mariendalsvej til Svaneparken i Birkerød.
Værdigrundlaget i Harmonien bygger på, at der er en positiv intention bag enhver handling. Derfor arbejder vi indgående med anerkendende relationer, hvor både børn og voksne føler sig værdsat. Målsætningen er at skabe en dynamisk hverdag, hvor værdier som anerkendelse, omsorg, respekt, tillid og handling er omdrejningspunktet. Vi tror på barnets kompetencer og på, at den voksnes primære rolle er at være forbillede for det, vi ønsker at give børnene.
Vi ser en stor værdi i at arbejde struktureret gennem hele dagen, så vi sikrer det allerbedste børneliv, hvor alle børn ses, høres og inddrages i hverdagen. Vi arbejder derfor systematisk i små, faste børnegrupper med de pædagogiske læreplaner. Derudover arbejder vi målrettet med inklusion og den normkritiske praksis.
Rytmik, musik og bevægelse en stor del af vores pædagogiske hverdag. Du skal derfor have lyst til at bruge musik som et pædagogisk redskab.
Da vi vægter faglig udvikling meget højt, er vi en institution, der også hele tiden har øje for at udvikle os pædagogisk i takt med tiden. Sidste år modtog vi for eksempel BUPLS Udviklingspulje, så vi kunne arbejde intensivt med den normkritiske og normkreative praksis.
Vores skønne skovbørnehave
I fantastiske omgivelser i Birkerød finder du vores udflytterbørnehave. Den ligger i Svaneparken, som deles med 4 andre institutioner på Frederiksberg, hvor vi har vores egne, faste lokaler. Legepladsen er delt op, så vi deler legeplads med institutionen Mariendal.
I Svaneparken har vi mulighed for at være indenfor, men vi prioriterer, at børnene er ude hver dag for at opleve og mærke alle årstider. Du skal derfor have lyst til og kunne se de pædagogiske muligheder i at være ude i naturen året rundt – og udforske de mange muligheder, naturen tilbyder.
Vi tilbyder:
Forventninger:
Praktisk
Hvis du vil vide mere om Børnehuset Harmonien, er du meget velkommen til leder Monica på 28981454 eller afdelingsleder Rasmus for skoven på 28981456.
Inden en eventuel ansættelsessamtale bedes du have læst både virksomhedsplan og de pædagogiske læreplaner. Begge kan rekvireres på [email protected] eller findes på vores hjemmeside:
www.frb-harmonien.dk
Ansøgningsfrist er d. 25.oktober 2024
Vær obs på, at vi løbende afholder samtaler.
Det er en forudsætning, at du kan stå til rådighed indenfor tidsrummet kl. 6.45-17.00 (altså både åbne og lukke institutionen).
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Vi er organiseret i BUPL, som har indgået overenskomst med SPIA. Vi vil indhente referencer fra tidligere arbejdspladser.
Alle, der er uddannet pædagog, uanset alder, køn og nationalitet, er velkomne til at søge. Vi betragter en alsidig personalegruppe som en fordel. Det er dog en forudsætning, at du har gode danskkundskaber, da mundtlig og skriftlig formidling er en stor del af jobbet.
De bedste hilsner
Børnehuset Harmonien
Mariendalsvej 24
2000 Frederiksberg
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir