1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
Udløber snart

Københavns Kommune - Hjemløse- og Udsatteenheden - Gadeplan

To socialfaglige medarbejdere til social indsats på bibliotekerne på Vesterbro og Nørrebro

Fuldtid

Tidsbegrænset

Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2753387
|
Indrykket for 15 dage siden

Er du socialfagligt engageret, og vil du være med til at udvikle og afprøve metoder til at sikre, at alle brugere af bibliotekerne på Vesterbro og Nørrebro får en god oplevelse? Har du kendskab og evne til at færdes i de udsatte miljøer i København, og kan du varetage opsøgende og socialfagligt relationsarbejde til mennesker i social udsathed? Så er du måske en af de nye medarbejdere, vi søger.

Om indsatsen
Bibliotekerne på Vesterbro og Nørrebro er velbesøgte af både børnefamilier, studerende, institutioner, børn og voksne – og også af mennesker fra udsatte grupper, der som oftest kommer på biblioteket af andre årsager end at låne bøger eller deltage i et arrangement. Københavns Kommune ønsker med en social indsats på bibliotekerne at imødekomme nogle af de udfordringer og behov, som mennesker i social udsathed kan have og samtidig sikre, at både personale og øvrige besøgene får en god og tryg oplevelse.

Den sociale indsats har kørt de seneste to år på Vesterbro Bibliotek og Kulturhus som et pilotprojekt. Fra projektperioden er der positive erfaringer og læringer, som ønskes forlænget og samtidig udbredt og videreudviklet til bibliotekerne på Nørrebro.

Kernen i den sociale indsats er ansættelsen af socialfaglige medarbejdere med fast tilstedeværelse på bibliotekerne, der har de rette kompetencer og ressourcer til at danne relationer til de udsatte grupper, der besøger biblioteket.

Der er tale om en tværforvaltningsindsats mellem Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen, der som udgangspunkt løber fra 2025 til 2028.

Om jobbet
Din primære opgave vil være at opsøge mennesker fra udsatte grupper, yde råd, vejledning og brobygge målgruppen til både frivillige og kommunale tilbud på området. Arbejdet vil derfor være forbundet med en stor del motivationsarbejde, ligesom der vil være netværksarbejde i relation til civilsamfundet. Du vil indtage en rolle som kulturbærer i forhold til tilgangen til målgruppen overfor dine kollegaer på bibliotekerne samt sikre en øget social faglighed og tryghed i bibliotekernes personalegruppe særligt omkring målgruppens udfordringer og behov.

Derudover vil dine arbejdsopgaver indeholde udviklingsopgaver såsom identificering af målgruppe, behov og udfordringer samt udvikling og igangsættelse af afhjælpende og inkluderende tiltag for både brugere og medarbejdere på bibliotekerne. Dette vil ske i tæt samarbejde med det øvrige personale på bibliotekerne samt kollegaer i Hjemløse- og Udsatteenheden.

På Nørrebro bibliotekerne kan der i perioder også være udfordringer med ungegrupperinger, hvorfor denne målgruppe ligeledes kan være et fokus i det socialfaglige arbejde.

For en af stillingerne gælder, at du skal have en koordinerende funktion, hvor du indtager rollen som vidensperson på udsatteområde og løbende sikrer videndeling af erfaringer og metoder f.eks. ved at holde oplæg både internt i Socialforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen og eksternt til samarbejdspartnere.

Ansættelserne er i Udsatte- og Hjemløseenheden - Gadeplan i Socialforvaltningen, men vil have fast arbejdsplads på bibliotekerne. I hverdagen skal du derfor arbejde tæt sammen med kollegaer med kultur- og bibliotekskompetencer, ligesom dine kollegaer fra Socialforvaltningen også vil komme fast på bibliotekerne. Du vil både indgå i kollegagruppen på biblioteket og i Udsatte- og Hjemløseenheden - Gadeplan, hvor du vil have ledelsesophæng og et kompetent socialfagligt netværk. Du vil som udgangspunkt have fast tilstedeværelse på enten biblioteket på Vesterbro eller Nørrebro bibliotekerne, men du skal forvente, at du i perioder også skal kunne indgå i arbejdet på andre biblioteker.

Om Hjemløse- og Udsatteenheden
Hjemløse- og Udsatteenheden er en bydækkende enhed under Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi arbejder målrettet på at nedbringe hjemløshed i byen. Vores enhed består af omkring 140 dedikerede medarbejdere, der varetager en bred vifte af opgaver for både borgere i akut hjemløshed og tidligere hjemløse, som har behov for støtte i egen bolig. Vi holder til dagligt til på Sundholm, men da vi er bydækkende er størstedelen af medarbejderne at finde i rundt omkring i byrummet.

Om bibliotekerne
Bibliotekerne er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus er en del af i afdelingen Kultur og Fritid Vesterbro Kgs. Enghave. Det er et levende hus med kultur- og fritidstilbud i fire etager, herunder to etagers bibliotek, et stort keramikværksted, flere aktivitetssale og spillestedet Basement i kælderen. Foruden bibliotek og kulturhus er der også 10. klasses center og Café Klare, som er en natcafé for kvinder med 20 sovepladser i huset. Vesterbro Bibliotek og Kulturhus har 10 ansatte og ca. 200.000 besøgende årligt.

Nørrebro Bibliotek, der ligger sammen med Nørrebrohallen, er ét af de mest besøgte biblioteker i København. Huset er levende med masser at arrangementer, faste aktiviteter og klubber drevet af frivillige. Biblioteket ligger på Den Røde Plads i et af de tættest befolkede områder i København, så huset emmer altid af masser af liv. Nørrebro Bibliotek har syv ansatte og ca. 520.000 besøgende årligt.

Blågårdens Bibliotek, der ligger sammen med kulturhuset Støberiet, har til huse på Blågårds Plads. Her er der studiepladser og et hyggeligt børnebibliotek med aktiviteter for daginstitutioner, skoleklasser og børnefamilier. Blågårdens Bibliotek har fem ansatte og ca. 130.000 besøgende årligt.

Begge biblioteker på Nørrebro er en del af bydelen Nørrebro.

Vi forventer, at du

  • har en socialfaglig, mellemlang videregående uddannelse eller anden relevant uddannelsesbaggrund
  • har kendskab til og erfaring med (kommunale) tilbud til socialt udsatte
  • har erfaring med kultur- og fritidslivet
  • kan håndtere at arbejde selvstændigt og planlægge din egen arbejdstid
  • mestrer IT på brugerniveau
  • kan sætte personlige og professionelle grænser
  • er en god kollega og har en positiv tilgang
  • kan arbejde metodisk, organiseret og ud fra definerede strategier

Det er et krav, at du har erfaring med og et bredt kendskab til voksne i udsatte positioner og kan håndtere målgruppens ofte dilemmafyldte problemstillinger fagligt og professionelt.

Det forudsættes, at du kan formulere dig skriftligt og mundtligt på dansk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Arbejdstiden for stillingerne er 37 timer ugentligt med til tider skiftende arbejdstider fx aftenarbejde ved kulturarrangementer eller lignende. Dette for at sikre tilstedeværelse i de tidsrum, hvor biblioteket typisk får besøg af mennesker i social udsathed.

Der er to ledige stillinger. Ansættelse er tidsbegrænset fra 1. januar 2025 til 31. december 2028

Mere information
Hvis du er interesseret i at vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder i Hjemløse- og Udsatteenheden Søren Hesselaa på 26 88 14 50 tirsdage og torsdage mellem kl. 15.00-16.00.

Søg via linket senest onsdag den 20. november 2024
Vi holder samtaler i uge 48.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Formidler
København
Formidler
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Professionshøjskole

    Adjunkt eller lektor til fysioterapeutuddannelsen

    Fuldtid

    Sigurdsgade 26, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Deltid

    Nørre Allé 14, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksborggade 15, 1360 København K, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Borgergade 10, 1300 København K, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

Søg efter andre job