1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København
UDLØBET

Rigshospitalet

To stillinger, hver 3-årige PhD forløb med fokus på genetik og børnecancer ved Afdeling for Børn og Unge og børnekræftlaboratoriet (Bonkolab), Rigshospitalet. Stillinger til besættelse per 1. november 2024

Fuldtid

Tidsbegrænset

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2697684
|
Indrykket for 70 dage siden
Juliane Marie Centret

Kort fortalt
Vi søger to motiverede personer med interesse for genetik til at gennemføre nationale forskningsprojekter inden for området pædiatrisk onkogenetik. Hovedformål er at skabe viden til gavn for børn, der genetisk har høj risiko for kræft. De to stillinger omhandler diagnostik af cancersyndromer hos børn med kræft og follow-up studier på disse børn for at udrede, hvorledes kræftdispositionen påvirker deres kræftforløb. Projekterne foregår både på tværs af alle børnekræfttyper, men også med et separat fokus på sarkomer, såsom muskel- og knoglekræft. I arbejdet indgår vejledning i særlige analysemetoder inkl. helgenomsekventering, epigenetik via long-read sekventering, anvendelse af populationsgenetiske data herunder farmakogenetik, m.m. På tværs af de to stillinger vil vejledergrupper især bestå af professor Kjeld Schmiegelow og overlæge Lisa Hjalgrim (børneonkologi), samt professor Karin Wadt, professor Thomas van Overeem Hansen og læge Ulrik Kristoffer Stoltze (klinisk genetik).

Baggrund
Forståelsen af genetikkens rolle i udvikling af kræft i barnealderen vokser lynhurtigt. Selvom dette har direkte konsekvenser for diagnostik, behandlingseffekt, bivirkninger, opfølgning, og forebyggelse, er disse elementer mestendels ubelyste. Der kendes til omtrent 100 genetiske tilstande, der medfører en markant øget risiko for at udvikle kræft, og tilsammen er disse årsagsforklarende hos minimum 1 ud af 10 børn med kræft. Parallelt er der sket samme udvikling inden for andre pædiatriske subspecialer, og der eksisterer nu en stor interesse for at afprøve metoder og løsninger der kan sikre helt tidlig identifikation af børn der bærer genforandringer der direkte giver mulighed for bedre forebyggelse eller behandling. I Danmark er det fulde genom kortlagt hos cirka 1.500 børn med kræft og i dag tilbydes alle børn med kræft at blive helgenomsekventerede.

Forskning i et veletableret forskningsmiljø
Projektet omfatter forskning med brug af DNA sekventering. Du vil blive en del af et veletableret samarbejde, som, i tillæg til flere partnere på landets pædiatriske og genetiske afdelinger, omfatter Københavns Universitet, Statens Serum Institut og Kræftens Bekæmpelse. Desuden indgår vi i en række internationale forskningsnetværk.

Din hverdag vil foregå på Bonkolab, som er Nordens største enhed for børnekræftforskning med mere end 130 ansatte. Du vil indgå i et fællesskab med en større gruppe ph.d.-studerende og post.docs., som alle forsker i kræft hos børn og unge, og du vil ligeledes have mulighed for samarbejde med Bonkolabs faste personale, som kan støtte dig i din udvikling som forsker. På Bonkolab brænder vi for vores projekter og prioriterer samtidig et trygt og inspirerende forskningsmiljø, hvor alle tilstræber at supplere og støtte hinanden på bedste vis.

Vores forventninger til dig
Du er samvittighedsfuld og transparent i alt dit arbejde og desuden nysgerrig, engageret, ambitiøs, initiativrig, struktureret og udadvendt med gode samarbejdsevner og ikke mindst interesse for genetik, biologi og dataanalyse. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, men du vil altid få den nødvendige støtte fra vejledergruppen og dine øvrige kollegaer.

Din forskning vil primært omhandle:

  • Planlægning og koordinering af forskningsprojektet
  • (oplæring i) bioinformatisk analyse af germline-varianter
  • (oplæring i) klinisk fortolkning af germline-varianter
  • (oplæring i) og forståelse for behandlingsforløbene for børn med kræft
  • Videnskabelig formidling, især via publikation både nationalt og internationalt
Hvis du er cand.med. vil du inden for det første år af ansættelsen have 2 måneders klinisk funktion på børnekræftafdelingen, så du får indblik i denne patientgruppes behandlingsforløb.

Kvalifikationer

  • Uddannelse indenfor biologi eller sundhed, fx læge, molekylærbiologi, bioinformatik m.v.
  • Dokumenteret forskningserfaring er en fordel, men ikke et krav
  • Programmering i R eller lignende er en fordel, men ikke et krav
  • Stærkt skriftligt og mundtligt niveau på engelsk
Er du i tvivl om hvorvidt du er kvalificeret anbefaler vi at du søger.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst og aftaler for Region H.

Stillinger i Juliane Marie Centeret er omfattet af bekendtgørelse om indhentning af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har en blank børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet efter samtykke hos ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

Ansøgningsprocedure
Skriftlig ansøgning med CV modtages via linket senest 18/10 kl. 24.

Ved behov for yderligere information rettes henvendelse til professor Kjeld Schmiegelow på 35451357 ([email protected]) eller professor Karin Wadt på 35458994 ([email protected])





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forsker
København
Forsker
Hovedstaden
Sundhed
København
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

    Forsker med stærk kvalitativ profil og viden om digitalisering og social udsathed til socialområdet i VIVE

    Fuldtid

    Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Studiestræde 6, 1455 København K, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

Søg efter andre job