1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Roskilde Kommune - Miljø og Byggesag

To stillinger inden for hhv. jordforurenings- og virksomhedsområdet

Fuldtid

Permanent, Tidsbegrænset

Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
Roskilde Kommune
ID: 2801580
|
Indrykket for 2 dage siden

Har du ambition om, at gøre en forskel for miljøet – så har du nu muligheden i Roskilde Kommune. Vi søger to medarbejdere, som vil være med til at løse opgaver inden for jordforurening- eller virksomhedsområdet.

Erfaren medarbejder til fast stilling på jordforureningsområdet

Vi har flere spændende og udfordrende opgaver inden for jord og forurenet grundvand. Vi lægger stor vægt på myndighedserfaring og dine opgaver vil omfatte både mindre sager omkring fund af forurening, men også påbudsvurderinger og tilladelser til byggerier på forurenede grunde med kompleks forurening. Vi lægger vægt på samarbejde og sparring, og i dagligdagen forsøger vi at prioritere en bæredygtig tilgang til jordhåndteringen. Opgaverne vil bl.a. omfatte:

Sagsbehandling ved byggeri på forurenede grunde med vurdering af risiko ift. indeklima, kontakt og grundvand.

  • Håndtere fund af forureninger, krav til forurener om undersøgelse og oprensning af forurening.
  • Understøttelse af bæredygtig jordhåndtering og rådgive internt om forurenings- undersøgelser af kommunale ejendomme, lokalplanlægning mv.

Du vil indgå i Jord- og Råstofteamets opgaveløsning. Teamet består af 5 fuldtidsansatte samt 2 studentermedhjælpere.

Du har en relevant AC uddannelse f.eks. ingeniør, miljøkemiker eller lign. med faglig viden om forurening i jord og grundvand. Du har erfaring fra sagsbehandling i en kommune og herunder erfaring med miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven. Du trives med både store og små opgaver i et tværfagligt samarbejde og har lyst til myndighedsarbejdet i en politisk styret organisation. Du vil bidrage aktivt til at bevare et godt fagligt og socialt miljø. Du vil både kunne agere som projektleder og løse konkrete faglige sager.

Barselsvikar som miljøsagsbehandler på virksomhedsområdet

Du vil blive en del af virksomhedsgruppen bestående af 5 fuldtidsansatte og indgår i Virksomheds og Affaldsteamet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Dialog og tilsyn med virksomheder.
  • Behandling af henvendelser fra borgere om diverse miljøgener.
  • Andre miljøopgaver relateret til virksomheder og borgere.
  • Medvirke til teamets udvikling – fagligt og socialt.

Du har en relevant miljøfaglig uddannelse, gerne med myndighedserfaring inden for virksomhedstilsyn og/eller håndtering af miljøgener. Du har fokus på at yde en god service og have dialog i øjenhøjde med virksomheder og borgere. Du arbejder løsningsorienteret og har fokus på at levere resultater. Du kan prioritere din tid i en travl hverdag præget af mange sager.

Hvem er vi?

Vi tilbyder dig et alsidig og udviklende arbejde på en arbejdsplads med et godt socialt og fagligt miljø. Vi lægger vægt på, at vi har et fælles ansvar for teamets opgaver og at der er opbakning og sparring. Vi har en uformel omgangstone med fokus på den gode trivsel og kompetenceudvikling. Her er du aldrig alene med en opgave - for vi hjælper hinanden selv om vi har travlt.

Arbejdet sker på tværs af mange fagområder, både inden for miljøområdet og også med andre områder og funktioner i kommunen f.eks. natur, klima, planlægning og byggeri. Du vil opleve, at komme i berøring med mange fagligheder i dit daglige arbejde.

Roskilde Kommune er en travl arbejdsplads, hvor mange interesser skal balanceres i opgaveløsningen og vi styrer efter, at der opnås resultater. Kommunen tilbyder fleksibel arbejdstid, sundhedsordning og en god kantineordning. Vi har som udgangspunkt én hjemmearbejdsdag om ugen under hensyntagen til møder m.v. Der er gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling både fagligt og juridisk.

Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen på jordforureningsområdet er en fastansættelse, med tiltrædelse 1. marts 2025.

Stillingen på virksomhedsområdet er et barselsvikariat tidsbegrænset til 12 måneder, med tiltrædelse 1. marts .2025 eller snarest mulig derefter.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer. Ved ansættelse indhenter Roskilde Kommune straffeattest.

Ansættelsesprocessen  
Ansøgningsfrist er torsdag den 16. januar 2025 klokken 23:59. Angiv i stillingsopslaget hvilken stilling du søger. Der er planlagt afholdelse af samtaler den 22., 23. og 24. januar 2025 i tidsrummet fra 8:00 – 18:00.

​Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Julie Nyrop Albers (vedr. jordforureningsstilling) på tlf. 4631 3783 eller Morten Grinderslev (vedr. virksomhedsstilling) på tlf. 4631 3639. Du er også velkommen til at kontakte afdelingschef Kim Dahlstrøm på telefon 4631 3401.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Miljøkemiker
Sjælland
Miljøkemiker
Roskilde
Miljøsagsbehandler
Sjælland
Miljøsagsbehandler
Roskilde

Andre job der minder om dette

    Roskilde Kommune

    Roskilde Kommune - Børn og Unge

    Vil du være en del af et godt team? Børn og Unge søger en engageret børne- og ungerådgiver

    Deltid, Fuldtid

    Køgevej 80, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Brænder du for at hjælpe funktionsnedsatte børn og unge, og har du blik for hele familien, når de har brug for hjælp? Vil du være med til at gøre en forskel for børnene og deres familier? Så er det må... Læs mere
    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Håndværkervej 70, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Håndværkervej 70, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Roskilde Kommune

    Fuldtid

    Stærkendevej 15, 4000 Roskilde, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du på jagt efter en spændende ledelsesopgave, hvor du vil komme til at stå i spidsen for et større børnehus med høj kvalitet og faglighed? Vindinge Børnehus er en integreret institution med 144 bør... Læs mere
    Roskilde Kommune
Søg efter andre job