1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - Bæredygtigt Byggeri

To studentermedhjælpere til Team Sorteringspunkter i Teknik- og Miljøforvaltningen

Deltid

Permanent

Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2744818
|
Indrykket i dag

Er du studerende, og har du lyst til at være med til at udvikle København mod en cirkulær økonomi med mere genbrug, øget genanvendelse og CO2-neutralitet? Så læs mere her.

Team Sorteringspunkter er en del af enheden Bæredygtigt Byggeri i Teknik- og Miljøforvaltningen, som arbejder med at hjælpe til med at virkeliggøre målene i Ressource Affaldsplan 2030 (RAS30), som bl.a. skal sikre en bedre sammenhæng mellem sorteringsløsninger i København, herunder bedre udnyttelse af de sorteringspunkter, som siden begyndelsen af 2023 er skudt op i byens rum over hele kommunen.

Vi er en arbejdsplads med ambitioner og visioner. Du vil indgå i et stærkt fagligt miljø med mange forskellige fagligheder, inden for bl.a. design, adfærd, byrum, anlæg, administration og kommunikation, som alle arbejder med bæredygtig udvikling i byens rum.

Du vil blive en del af Team Sorteringspunkter, hvor du sammen med dine kollegaer i teamet vil arbejde med udviklingen og anlægget af op imod 550 sorteringspunkter i Københavns 10 bydele.

Vi forventer, at du

  • trives med at kommunikere med mange forskellige mennesker, både fysisk, via mail og telefon
  • er struktureret
  • skriver godt og præcist
  • har erfaring med Excel
  • har stor interesse for byen og lyst til at arbejde med affalds- og ressourceindsatser. Det er en fordel, at du har viden om affaldshåndtering, genanvendelse og den cirkulære dagsorden
  • er studerende på en videregående uddannelse, har læst i minimum to år og har mindst halvandet år tilbage af dine studier
  • er god til at formulere dig skriftligt og er rutineret bruger af Office-pakken
  • er indstillet på at arbejde med mange forskellige slags opgaver i en travl hverdag, herunder driftsmæssige og praktiske opgaver – også ude i byen
  • er god til at samarbejde og omgås mange forskellige mennesker

Vi tilbyder medansvar og indsigt i projekter, der gør en forskel for rigtig mange københavnere. Dine kollegaer vil løbende sparre med dig og vejlede dig i forhold til dine opgaver. Du vil desuden komme til at arbejde sammen med enhedens øvrige studentermedhjælpere og få en stor kontaktflade i resten af forvaltningen.

Generelt er der højt til loftet og en flad ledelsesstruktur, hvilket gør, at du som medarbejder har stor indflydelse på egne opgaver og gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt.

Desuden forventer vi, at du er ansvarsbevidst og indstillet på at udføre både selvstændig opgaveløsning og praktiske opgaver. Vi lægger vægt på, at du går positivt og engageret til arbejdsopgaverne, og at du bidrager både socialt og fagligt.

Det er desuden en fordel, hvis du

  • er god til databearbejdning, samt evt. økonomi
  • er god til engelsk
  • er god til kommunikation (fx Power Point og skriftlig formidling)

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med start snarest muligt med et gennemsnitligt timetal på 15 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til eksamensperioder, ferie, med videre.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til Københavns Kommunes regelsæt for studerende beskæftiget med kontorarbejde.

Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt. Vi ser gerne, at du er studerende på 3. år eller på overbygningen.

Din ansøgning skal højst fylde en side og dit CV højst en side. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eksamensbevis i Word- eller PDF-format.

Yderligere information
Du kan læse mere om Københavns Kommune og Teknik- og Miljøforvaltningen.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Michael Niebling Llobet på 23 74 71 46 eller enhedschef Jacob Skou Lopez Gøtterup på 51 97 80 83.

Søg via linket senest onsdag den 6. november 2024
Samtaler forventes afholdt i ugen efter.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Valby SIRI

    Alsidig student med interesse for integrationsområdet søges

    Deltid

    Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Halfdansgade 8, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Børsen 1A, 1217 København K, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

Søg efter andre job