Kriminalforsorgen søger to transportkoordinatorer til Transport- og Bevogtningsenheden i Hobro Om Koncern Transport- og Bevogtning Som led i Kriminalforsorgens flerårsaftale 2018-2021 overtog Kriminalforsorgen størstedelen af arrestanttransporterne fra politiet. Senest har Koncern Transport og Bevogtning overtaget opgaven med afsoneroverførsler og varetager også udvalgte ledsagede udgange. I den sammenhæng blev der etableret nye transport- og bevogtningsenheder i Kolding, Hobro og København under Direktoratet for Kriminalforsorgen, Center for Sikkerhed.
Enhederne er ansvarlige for at gennemføre transporterne sikkert og med høj kvalitet og består af enhedschefer, enhedsledere, transportkoordinatorer, fængselsbetjente samt transportbetjente.
Om stillingen Du bliver en del af et team på i alt to transportkoordinatorer i Transport- og Bevogtningsenheden (TBE) i Hobro, som skal medvirke til driften og koordineringen mellem Koncern Transport- og Bevogtnings tre transportenheder, Kriminalforsorgens institutioner og politiets transportkoordinatorer.
Om Opgaven Du har som transportkoordinator i samarbejde med ledelsen og de øvrige koordinatorer på tværs af enhederne ansvaret for den daglige koordinering og planlægning af transporter i egen enhed, herunder sikring af optimal anvendelse af tildelte personaleressourcer.
Der lægges også stor vægt på det sikkerhedsmæssige aspekt, hvorfor det er en forudsætning, at du kan tage en sikkerhedsmæssig vurdering ved blandt andet sammensætning og udfærdigelse af en transportordre i forhold til brug af sikringsmidler.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med den anden transportkoordinator og det forventes, at I er selvafløsende ved ferie og andet fravær.
Forventninger til dig Vi leder efter en medarbejder med naturligt flair for struktur med stærke samarbejdsevner, højt eksekveringstempo og en udpræget sans for koordinering og helhedstænkning.
Du skal trives med at have mange bolde i luften i en omskiftelig hverdag, og du forventes at tage aktiv del i opgaveløsningen.
Du skal være indstillet på, at der vil være en høj grad af omskiftelighed og lavpraktiske udfordringer.
Du skal være god til at se muligheder frem for begrænsninger og have lyst til at lære nyt og have høj grad af fleksibilitet. Endelig skal du være indstillet på, at der kan forekomme mødeaktivitet på tværs af landet.
Det er en forudsætning, at du har flair for IT samt gode skriftlige og mundtlige egenskaber.
Erfaring med transport- og bevogtningsopgaven samt en sikkerhedsmæssig baggrund er en fordel, men ikke et krav.
Løn- og arbejdsvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Ansættelse sker i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) – Det statslige område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Aflønning sker efter principperne i Ny Løn.
Hvis du i forvejen er ansat som transportbetjent i Kriminalforsorgen, vil der være mulighed for at bevare din transportbetjentansættelse.
Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.
Ansættelsessted er Kriminalforsorgen, hvis du er overenskomstansat.
Ansættelsesstedet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du er tjenestemand.
Arbejdsstedet er Transport og Bevogtningsenheden i Hobro, Adelgade 73, 9500 Hobro.
Enheden referer organisatorisk til Direktoratet for Kriminalforsorgen, Center for Sikkerhed, Koncern Transport og Bevogtning.
TBE Hobro består pt. af ca. 45 medarbejdere, hvoraf der er en enhedschef, en enhedsleder, to transportkoordinatorer ca. 40 uniformerede betjente, en del af dem, er under uddannelse som transportbetjente.
Søg stillingen Ønsker du at søge stillingen skal du sende din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring, som skal modtages i vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er
30.
november 2024. Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 30. november 2024 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse.
Bedømmelsen skal uploades senest den 5. december 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 49.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere information Ønsker du mere information om stillingen, kontakt Enhedschef Christian Bonczyk på tlf. 7255 6469.
Om Kriminalforsorgen Kriminalforsorgen begrænser kriminalitet og skaber tryghed i samfundet. Det har vi tilfælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene, som er de andre myndigheder i straffesagskæden. Vi sikrer, at domstolenes domme bliver fuldbyrdet. Det er både frihedsstraffe, som afsones i fængsler og arrester eller med fodlænke, og tilsyn i forbindelse med betingede domme, herunder samfundstjeneste. Vi fører også tilsyn med prøveløsladte.
Straf bliver gennemført med den nødvendige kontrol og sikkerhed, men også med støtte og motivation, så de dømte ikke falder tilbage til kriminalitet. Kriminalforsorgen består af et direktorat og fire områder og beskæftiger ca. 4300 medarbejdere. Lidt over halvdelen er fængselsbetjente.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden
www.kriminalforsorgen.dk