Aalborg City Gymnasium søger to engagerede og kompetente trivselsvejledere til vores nyeste uddannelsestilbud, STX FLOW. Denne specialtilpassede uddannelse er for unge, der har et ekstra støttebehov grundet psykiske udfordringer som angst, stress, ADHD, ADD, depression m.m. Hos os er der fokus på tryghed, ro, struktur og trivsel, og som trivselsvejleder bliver du en vigtig del af et tværfagligt team, der arbejder sammen om at skabe den bedst mulige gymnasieoplevelse for vores elever.
Din primære opgaver som trivselsvejleder vil være:
- Støtte eleverne i undervisningen: Være fast støtte for 24 elever på STX FLOW og hjælpe dem med at navigerer i deres daglige skoleliv.
- Styrke eksekutive funktioner: Støtte eleverne med planlægning, organisering, tidsstyring og selvkontrol, så de kan møde de faglige krav på en effektiv måde.
- Skabe et trygt studiemiljø: Arbejde målrettet for at opretholde et studiemiljø, der fremmer ro, struktur og mental sundhed.
- Social trivsel: Understøtte elevernes sociale færdigheder og hjælpe dem med at håndtere både personlige og faglige udfordringer.
- Samarbejde: Bidrage til samarbejde mellem undervisere, elever og forældre for at sikre en kontinuerlig støtte til eleverne.
- Integrering af Mestringsforløb: Du vil være med til at skabe en struktureret og forudsigelig læringsramme, hvor eleverne kan opnå tryghed og mestring. Ved at tilpasse undervisningen individuelt og fremme et positivt socialt fællesskab, sikrer du, at alle elever får den nødvendige støtte til at udvikle deres kompetencer både fagligt og personligt.
Om dig:
Vi forstiller os, at du har en relevant pædagogisk uddannelse eller en anden mellemlang videregående uddannelse, og gerne erfaring med at vejlede unge med psykiske udfordringer. Du har viden om målgruppen og minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling. Derudover forventer vi, at du:
- Er nærværende, troværdig og tydelig i din kommunikation og kan tilpasse din tilgang til den enkelte elevs behov.
- Har stærke relationelle kompetencer og er i stand til at opbygge tillidsfulde relationer med både elever, lærere og forældre.
- Er god til at støtte eleverne i deres udfordringer, samtidig med at du har øje for deres ressourcer og hjælper dem med at udnytte deres potentiale.
- Er rummelig og rolig, og trives med at arbejde i en struktureret hverdag med faste arbejdstider fra 08.00-15.00.
Om Aalborg City Gymnasium:
Aalborg City Gymnasium er et mindre, privat gymnasium i hjertet af Aalborg, med cirka 40 dedikerede medarbejdere. Vi tilbyder et bredt udvalg af uddannelsestilbud, og vi arbejder hele tiden på at udvikle og forbedre vores undervisning og trivselstilbud for alle elever.
Læs mere om STX FLOW og vores skole på vores hjemmeside.
Ansættelsesvilkår:
- Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juni 2025.
- Arbejdstiden er fra 08.00-15.00.
- Ansøgningsfrist:
- Vi afholder ansættelsessamtaler den 8. og 9. april 2025
- Stillingen kræver, at du kan dokumentere relevant erfaring og kvalifikationer.
Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Bach på e-mail: [email protected].
Send din motiverede ansøgning med CV og dokumentation elektronisk til: [email protected].
Hvis du ikke har hørt fra os inden den 9. april, er du ikke blevet taget i betragtning til stillingen.