1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Greve

Greve Gymnasium

To trivselsvejledere til styrkelse af skolekulturen på Greve Gymnasium

Fuldtid

Permanent

Rådhusholmen 12, 2670 Greve, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2847168
|
Indrykket for 10 dage siden
Greve Gymnasium er et stort gymnasium på ca. 1100 elever og 110 medarbejdere.

Vores mission er at danne og uddanne unge mennesker med fokus på høj kvalitet i undervisningen og en god skolekultur.

Vores værdier er, at alle skal være en del af et fællesskab i trygge rammer. Der skal være mulighed for individuel udfoldelse med respekt for fællesskab og demokrati. Vi værdsætter mangfoldighed og tolerance, fordi de udvider vores horisont og viser os andre perspektiver end vores egne. Nysgerrighed, arbejdsomhed og interesse for viden er udgangspunktet for, at vi kan virke i verden med viden, lyst og mod. Derfor er det en central værdi, at vi hele tiden engagerer os i fagene, hinanden, gymnasiet og verden uden om gymnasiet.

De to nye trivselsvejledere, der er helt nye stillinger, skal medvirke til at styrke den gode skolekultur og elevtrivsel ved at understøtte de gode fællesskaber i pauserne, på tværs af klasser og årgange og i klasserne.

God skolekultur er en kultur, hvor alle elever oplever at være trygge, at høre til og ikke mindst at være en aktiv del af skolens liv; både det der foregår i timerne, i pauserne og i de mange aktiviteter på tværs af klasser og årgange.

Specifikke opgaver:

  • Styrkelse af den gode kultur på fællesarealer, i pauser, ved fællesarrangementer, morgensamlinger m.m.
  • Konflikthåndtering i klasserne i samarbejde med lærere.
  • Generel understøttelse af lærere i forhold til god klasserumskultur og etablering af gode klassefællesskaber.
  • Trivselsfremmende aktiviteter i klasserne med vægt på de nye klasser.
  • Understøttelse af elever, der har udfordringer med at knække skolekoden – med særlig vægt på overgangen fra grundskole til gymnasium.
  • Samarbejde om den gode skolekultur og trivsel med skolens studievejledere, lærere, elevkoordinatorer, bibliotek, administration, pedeller og ledelse.

Profil

Vi søger to personer med relevant uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund, fx pædagog, specialpædagog, socialrådgiver eller er læreruddannet med udskolingserfaring, har erfaring med minoritetsunge, med unge fra socialt udsatte områder eller trivselsarbejde med unge i det hele taget.

Du interesserer dig for uddannelsesområdet og særligt for unge menneskers trivsel.

  • Du opsøger gerne ny viden om unge og formidler det sikkert og professionelt videre til kolleger og forældre.
  • Du finder det meningsfuldt og givende at arbejde struktureret med trivsel, gode fællesskaber, adfærd og motivation.
  • Du er venlig, empatisk og rolig også i pressede situationer.
  • Du er dygtig til at skabe relationer særligt til de unge og er nysgerrig og opsøgende ift. deres skolegang og hverdag.
  • Du kan lide både at arbejde på egen hånd og at samarbejde med kollegaer, forældre og relevante aktører i lokalområdet.

Det kan være en fordel, hvis du bor i nærområdet, da vi søger to vejledere, der er en del af vores elevers liv også indimellem udenfor skoletiden.

Arbejdstiden forventes at være 37 timer ugentligt, men kan også være mindre, og den tilrettelægges efter skolens feriekalender. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen forventes besat fra den 15. april 2025. Hvis muligt gerne før.

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 11.

Vil du vide mere
Læs om skolen på vores hjemmeside: www.greve-gym.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Regnskabsmedarbejder
Greve
Regnskabsmedarbejder
Hovedstaden
Økonomi
Greve
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    OLIVIA DANMARK A/S

    Sød ung pige fra Greve søger en voksenven 10 timer om måneden primært hverdagsvagter men weekendvagter vil også forekomme

    Deltid

    Greve

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Gersager Alle 1, 2670 Greve, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Skolegade 10, 4030 Tune, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job