Toldfaglig medarbejder til en af verdens største transportvirksomheder
Copenhagen, Hovedstaden, Denmark | Frachttransport und Kundenservice | Vollzeit | DK2155755
Har du lyst til at blive en del af et energisk team med stort sammenhold? Kuehne+Nagel søger en kompetent og engageret toldfaglig medarbejder til vores toldafdeling.
Din rolle
Hos Kuehne+Nagel får du en meget afvekslende hverdag. Du bliver en del af et meget velfungerende team, og i tæt samarbejde med dine kolleger er dit hovedansvar at sikre høj kvalitet i de toldfaglige procedurer både internt og eksternt hos vores kunder.
Du kommer til at indgå i et team af kollegaer med høje toldfaglige kompetencer, der også rådgiver og støtter ikke bare vores egne speditører i toldfaglige spørgsmål, udfordringer og processer, men også vores eksterne kunder.
Som toldfaglig medarbejder bliver du et vigtigt bindeled i arbejdet med at sikre den fortsatte compliance i forhold til lovgivningen nationalt som internationalt, hvilket er altafgørende når nye regler og kundeønsker skal integreres i vores daglige arbejdsprocedurer.
Dine opgaver og ansvarsområder
- Daglig kontakt til kunder, samarbejdspartnere, Toldstyrelsen og kolleger fra ind- og udland
- Sagsbehandling af mange forskellige toldsager, herunder tarifering, ansøgning af BTO, ansøgning og håndtering af
- bevillinger, toldkontroller, carneter m.m.
- Udfærdige og håndtere diverse tolddokumenter, herunder import-, eksport- og transitangivelser og certifikater, tilladelser,
- oprindelses- og præference dokumenter, CHED/COI m.m.
- Administrative opgaver som eksempelvis afregning, intern kontrol m.m.
Dine kompetencer og erfaringer
- Du har en relevant baggrund eller uddannelse, gerne kombineret med erfaring fra en tilsvarende stilling eller arbejdsområde
- Du har en overordnet viden om toldlovgivningen og toldprocedurerne, og kan anvende den
- Du har stærke operationelle kompetencer indenfor import, eksport, NCTS, manifest og bevillingsregnskaber
- Du arbejder selvstændigt, har mod på at kaste dig over nye opgaver og muligheder samtidig med at det er naturligt for dig at hjælpe dine kollegaer og vores kunder i mål med en opgave, hvis der er behov for det
- Du kommunikerer både på dansk og på engelsk på højt niveau
- Du kan tænke løsningsorienteret, kan holde mange bolde i luften og kan holde hoved koldt når det går stærkt
Derfor skal du søge
Et udfordrende og selvstændigt job i vores toldafdeling i et internationalt miljø, hvor du får en spændende og dynamisk hverdag med stort ansvar og gode udviklingsmuligheder. Du bliver ansat i en global AEO-certificeret virksomhed, hvor faglig sparring, compliance og vidensdeling er i fokus. Vi tilbyder et travlt og energisk arbejdsmiljø med en frisk omgangstone samt plads til humor og individualitet. Lønnen er konkurrencedygtig og fastsættes efter kvalifikationer, og du får en række medarbejdergoder, herunder pension, kantineordning, massageordning, sundhedsforsikring, den 6. ferieuge og 4 ekstra årlige fridage. Dit primære arbejdssted bliver vores kontor i Taastrup, men der kan forekomme arbejdsdage på vores andre kontorer i Kastrup, Aarhus, Odense, Esbjerg, Karup eller Taulov, hos vores kunder eller på vores udenlandske kontorer. Hvis du har spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Internal Customs Manager, Sabine Korup Dal, på telefon 3699 3676. Vi glæder os til at læse din ansøgning og se dit CV.