1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Billund

Skatteforvaltningen, Billund, Passagerterminalen

Toldmedarbejder med hund til smuglerikontrol i Billund Lufthavn

Fuldtid

Permanent

Passagerterminalen 10, 7190 Billund, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2736636
|
Indrykket for 12 dage siden
Vil du være med til at forhindre ulovlig ind- og udførsel af fx narko, våben og større pengebeløb ved at kontrollere varer, rejsende og transportmidler? Har du lyst til en hverdag, hvor du primært deltager i kontroller, og hvor du inddrager tjenestehunden i arbejdet, når det er relevant? Er du robust, og kan du håndtere personer i pressede situationer på en både respektfuld og myndig måde? Så er du måske vores nye kollega.

Kontrol i tæt samspil mellem dig, tjenestehund og kolleger
I Samfundsbeskyttende Kontrol Syd er vores opgave at beskytte borgere og virksomheder mod indførsel af illegale varer både i havne, lystbådehavne og lufthavne, på flyvepladser og i transportcentre. Det gør vi ved at udføre en synlig, målrettet og effektiv toldkontrol, hvor vi primært søger efter ulovlig ind- og udførsel af blandt andet narkotika, doping, våben, tobak og større pengebeløb, som måtte være skjult i lastbiler, containere, bagage, postforsendelser eller pakker.

Du bliver en del af vores team i Billund Lufthavn, men du vil også blive sendt på kontrolopgaver i hele Syddanmark, herunder kontrol på havne og ved den grønne grænse. Derudover vil du indimellem bidrage i andre enheder i forbindelse med aktioner, hvor der kan forekomme opgaver i hele landet. Du får en spændende og afvekslende hverdag, hvor to dage sjældent er ens, og du vil deltage i kontrolopgaver både med og uden hund.

Dine arbejdsopgaver vil i tæt samarbejde med kolleger omfatte:

  • smuglerikontrol
  • kontrol af rejsende og deres bagage
  • kontrol af post- og pakkeforsendelser
  • kontrol på vegne af andre myndigheder.
Du skal være indstillet på at arbejde på alle tidspunkter af døgnet (i såkaldt kontinuerlig tjeneste), også i weekender og på helligdage.

Rolig, konstruktiv og i god form
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men det er vigtigt, at du sammen med din tjenestehund kan løse opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger. Du skal kunne sætte dig ind i regler, procedurer og relevant lovgivning på told- og kontrolområdet, og derfor skal du have både administrativ og talmæssig forståelse. Hvis du har erfaring med told eller med at arbejde med tjenestehund, er det en fordel.

Vi lægger særlig vægt på, at du:

  • er god til at omstille dig, da fokus kan ændre sig i løbet af dagen
  • er i god fysisk form, da du skal bevæge dig meget rundt i terminaler og bagagefabrikker og skal kunne løfte din hund
  • byder ind med en positiv tilgang til både de rejsende, dine kolleger og opgaverne
  • kan begå dig på både dansk og engelsk
  • har kørekort, minimum kategori B.
Som hundefører vil du møde mange forskellige mennesker. Der er ofte travlt, og derfor er det vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket, samtidig med at du optræder myndigt og professionelt. Du skal kunne håndtere konflikter og kommunikere tydeligt.

Som en del af din onboarding vil du deltage i både e-læring, sidemandsoplæring og intern undervisning. Du skal forvente, at den toldfaglige oplæring kan vare op til seks måneder. Derefter vil du modtage din tjenestehund.

Tjenestehunden som nærmeste kollega
Toldstyrelsen køber tjenestehunden, og Hundetjenestens instruktører fortræner den. Tjenestehunden er Toldstyrelsens ejendom og betragtes derfor som et arbejdsredskab. Hunden skal dog bo hjemme hos dig.

Hvis du i forvejen har hund på din bopæl, skal du derfor være indstillet på, at din tjenestehund vil have førsteprioritet – også hvis den uheldige situation skulle opstå, at din private hund og din tjenestehund ikke fungerer sammen.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

Du bliver en del af enheden Samfundsbeskyttende Kontrol Syd, hvor vi hjælper hinanden med opgaverne og vægter det sociale højt. Vi lægger vægt på en ærlig og konstruktiv dialog og på den gode omgangstone. Du får gode og engagerede kolleger, som hver især bidrager med deres viden og altid er klar til at hjælpe med en opgave.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 27. oktober 2024.

Hvis du har spørgsmål med hensyn til stillingen og toldkontrolopgaven, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Allan Petersen i uge 42/43 på telefon 72 37 67 13 eller funktionsleder Anna Langkilde i uge 43 på telefon 72 38 33 53 på hverdage kl. 8-16.

Hvis du har spørgsmål med hensyn til hundeopgaven eller træningen af din tjenestehund, kan du kontakte tilsynsførende Christian Fjord Kirkeby i uge 43 på telefon 72 37 07 11 på hverdage kl. 8-10.

Vi forventer at holde første samtalerunde fredag den 1. november 2024. Anden samtalerunde forventer vi at holde onsdag den 13. november 2024. En del af anden samtale indebærer, at du skal gå med hund sammen med vores tilsynsførende, ligesom samtalen omfatter en logisk test og en personprofilanalyse.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Sikkerhedsvurderingen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af PET.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Passagerterminalen 10, 7190 Billund.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speditør
Syddanmark
Speditør
Billund
Andre erhverv
Syddanmark
Andre erhverv
Billund

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Moment A/S

    Lagermedarbejder til fuldtidsvikariat i Billund

    Fuldtid

    7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Heimdalsvej 22, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Heimdalsvej 22, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job