1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aabenraa
Nyt job

Skatteforvaltningen, Padborg

Toldmedarbejder til ekspedition og varekontrol

Fuldtid

Permanent

Toldbodvej 8, 6330 Padborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2796489
|
Indrykket i dag
Vil du bidrage til smidig handel på tværs af grænser, og vil du være med til at sikre, at kun lovlige varer passerer grænsen til Danmark? Kan du levere god service og samtidig optræde myndigt, og kan du holde hovedet koldt, når det går stærkt? Så er du måske den, vi søger.

Effektiv toldbehandling og toldkontrol i tæt samspil med kolleger
I Toldstyrelsens ekspeditions- og varekontrolenheder har vi til opgave at sikre korrekt toldafregning gennem ekspedition og kontrol af varer. Med effektiv toldbehandling bidrager vi til, at import, eksport og forsendelse holdes kørende ved at garantere nøjagtig registrering og smidigt samarbejde med chauffører, speditører og virksomheder. På den måde er vi afgørende for, at varer kan komme ind i og ud af Danmark og EU. Vi er til stede ved grænser rundtom i hele landet og varetager vores opgaver via direkte kundekontakt, mail og telefon.

Du bliver en del af enheden Ekspedition og Varekontrol Syd, som består af 52 medarbejdere fordelt på lokationer i Padborg, Esbjerg, Billund og Middelfart. Du bliver en del af vores team i Padborg.

I samarbejde med kolleger vil dine opgaver primært omfatte:

  • ekspedition og sagsbehandling af import, eksport og forsendelse af varer
  • håndtering af certifikater og kontrol af bestemmelser for særlige varer
  • gods- og varekontrol.
På sigt vil du også deltage i kontrolindsatser i Syddanmark sammen med kolleger fra enheden Samfundsbeskyttende Kontrol Syd.

I de første måneder af din ansættelse skal du deltage i Toldstyrelsens interne uddannelse. Her får du faglige kompetencer, som klæder dig på til jobbet. Uddannelsen består af både internater, selvstudiedage med bl.a. e-læring samt afsluttende prøver. Undervisningen er præget af praksisnære, toldfaglige temaer og foregår på forskellige lokationer rundtom i landet. Uddannelsen følges op af sidemandsoplæring i din enhed.

Konstruktiv og professionel med stort overblik
Din uddannelsesmæssige baggrund er fx en handels-, administrations-, kontor-, shipping- eller speditøruddannelse, gerne kombineret med nogle års erfaring fra brancher, der er beslægtede med toldområdet. Det kan også være, at tidligere jobs har givet dig gode forudsætninger for at varetage opgaverne, fx gennem erfaring med ekspeditionsopgaver i forbindelse med import og eksport. Du kan også have erfaring fra en kontrolfunktion.

Du skal have både administrativ og talmæssig forståelse, da det er nødvendigt, at du kan sætte dig ind i regler, procedurer og relevant lovgivning på told- og kontrolområdet. Derudover er det væsentligt, at du er vant til og kan lide at arbejde digitalt, da mange toldprocedurer håndteres i it-systemer.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • trives med kundekontakt og formår at fastholde en positiv og konstruktiv dialog
  • kan varetage myndighedsrollen, samtidig med at du optræder imødekommende og serviceminded
  • udstråler ro og tålmodighed og optræder professionelt – også i pressede situationer
  • arbejder struktureret og selvstændigt, kan overskue mange opgaver på én gang og trives med mange forskelligartede opgaver – stort som småt
  • har blik for den samlede opgaveløsning og samtidig kan arbejde detaljeorienteret og levere løsninger af høj kvalitet
  • er interesseret i sparring og videndeling med kolleger og kan modtage og omsætte feedback fra din leder.
Du skal arbejde i kontinuerlig tjeneste. Det betyder, at du sammen med kolleger vil indgå i en vagtplan, der indtil videre indeholder både dag-, aften- og nattevagter – også i weekender og på helligdage.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told.

Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Ekspedition og Varekontrol Syd har vi en uhøjtidelig omgangstone og taler med hinanden om dagens oplevelser. Vi er gode til at videndele og sparre med hinanden, da det er afgørende for, at vi kan løse vores opgaver godt og hele tiden bliver bedre.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 5. januar 2025.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kristian Johnsen på telefon 72 38 45 87.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 14. januar 2025.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.

Du vil blive ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Toldbodvej 8, 6330 Padborg.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Speditør
Syddanmark
Speditør
Aabenraa
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Aabenraa kommune
    Nyt job

    Aabenraa Kommune

    Erfaren konsulent med solid forståelse for data og styring

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket i dag

    Kan du omsætte driftsnære styringsbehov til handlingsorienteret ledelsesinformation på alle niveauer? Har du en solid dataforståelse og evnen til at følge dine opgaver til dørs? Er du enig i, at data ... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du have en nøglefunktion i Aabenraa Kommune? Kan du se dig selv arbejde med løn hver dag og ikke kun trykke på knappen en gang om måneden? Din passion for nøjagtig og punktlig lønudbetaling driver... Læs mere
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Askelund 10, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Vestergade 30, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Mads Clausens Vej 130, 6360 Tinglev, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Får du energi af at jonglere med mange bolde i luften? – og kan du gribe dem igen? Har du flair for systemer og en veludviklet organisatorisk forståelse? Er du typen som søger samarbejde, og samtidig ... Læs mere
    Aabenraa kommune
Søg efter andre job