1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Aabenraa

Skatteforvaltningen, Padborg

Toldmedarbejdere til smuglerikontrol i Syddanmark

Fuldtid

Permanent

Toldbodvej 8, 6330 Padborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2785885
|
Indrykket for 3 dage siden
Vil du være med til at sikre, at kun lovlige varer passerer grænsen til Danmark? Er du robust, og kan du håndtere personer i pressede situationer på en myndig, venlig og professionel måde? Og har du samtidig en god administrativ og talmæssig forståelse? Så er du måske en af dem, vi søger!

Målrettet og effektiv toldkontrol i tæt samspil med kolleger
Toldstyrelsen beskytter det danske samfund og det europæiske marked mod ulovlige varer, og i Samfundsbeskyttende Kontrol Syd bidrager vi til den opgave ved at udføre en synlig, målrettet og effektiv toldkontrol både i havne, lystbådehavne og lufthavne, på flyvepladser og i transportcentre i Syddanmark. Vi kontrollerer varer og søger efter ulovlig ind- og udførsel af farlige og sundhedsskadelige varer, bl.a. ulovlige fødevarer, kopivarer, narkotika, doping, våben og tobak, samt større pengebeløb, som måtte være skjult i bagage, gods eller transportmidler.

I forbindelse med kontrollerne arbejder vi sammen med andre myndigheder, fx politiet og fødevaremyndighederne.

I samarbejde med kolleger vil dine opgaver primært omfatte:

  • kontrol af rejsende og deres bagage
  • kontrol af gods
  • smuglerikontrol, herunder scanning og tydning af billeder
  • kontrol på vegne af andre myndigheder
  • vagtrapportering, herunder sagsbehandling og journalisering af kontrolsager.
I de første måneder af din ansættelse skal du deltage i Toldstyrelsens interne uddannelse. Her får du faglige kompetencer, som klæder dig på til jobbet. Uddannelsen består af både internater, selvstudiedage med bl.a. e-læring samt afsluttende prøver. Undervisningen er præget af praksisnære, toldfaglige temaer og foregår på forskellige lokationer rundtom i landet. Uddannelsen følges op af sidemandsoplæring i din enhed.

Nysgerrig, handlekraftig og omstillingsparat
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du har måske en erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse, gerne kombineret med nogle års erfaring fra brancher, der er beslægtede med toldområdet. Det kan også være, at du har erfaring med at arbejde i en kontrolfunktion. Du kan også have en teknisk uddannelse eller en baggrund, der gør, at du kan opdage unormale og mistænkelige opbygninger, når du undersøger køretøjer, containere eller gods.

Du skal have både administrativ og talmæssig forståelse, da det er nødvendigt, at du kan sætte dig ind i regler, procedurer og relevant lovgivning på told- og kontrolområdet. Kendskab til røntgenudstyr eller billedtydning er også en fordel, men ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er nysgerrig og hurtig til at omstille dig fra én situation til en anden
  • har en stærk psyke og kan optræde venligt og professionelt, også i pressede situationer
  • tager initiativ, er vedholdende og kan fastholde fokus
  • kan begå dig på engelsk og eventuelt har kendskab til et andet fremmedsprog
  • er interesseret i sparring og videndeling med kolleger og kan modtage og omsætte feedback fra din leder.
Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, da vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet (i såkaldt kontinuerlig tjeneste), også i weekenden og på helligdage. Da arbejdet er fysisk krævende, skal du samtidig være indstillet på at bevæge dig meget rundt i kontrolsituationer, fx i terminaler, bagagefabrikker og transportcentre, og at du skal gennemføre kontroller i fx store højder og snævre rum. Du vil naturligvis modtage relevant sikkerhedsuddannelse og træning.

Det er et krav, at du har kørekort B. Har du kørekort C eller B/E, er det en fordel.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 900 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Samfundsbeskyttende Kontrol Syd hjælper vi hinanden med opgaverne og vægter det sociale højt. Vi lægger vægt på en ærlig og konstruktiv dialog og på den gode omgangstone. Du får gode og engagerede kolleger, som hver især bidrager med deres viden og altid er klar til at hjælpe med en opgave.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 5. januar 2025.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Louise Thastrup Kamp på telefon 72 37 81 15 eller funktionsleder Allan Petersen på telefon 72 37 67 13 i uge 50 og 51.

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 15. januar 2025 i Middelfart.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted er Toldbodvej 8, 6330 Padborg eller Passagerterminalen 10, 7190 Billund.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Syddanmark
Sagsbehandler
Aabenraa
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Aabenraa

Andre job der minder om dette

    Aabenraa kommune

    Aabenraa Kommune

    Assistent til hjertet af administrationen i Borgerservice

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du et stærkt servicegen og lysten til at blive en del af vores engagerede Borgerserviceteam, der brænder for at levere høj kvalitet i Borgerservice? Kan du forestille dig at spille en central roll... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Aabenraa kommune

    Fuldtid

    Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Har du lyst til at understøtte rammer, hvor vores 230 ledere kan vokse og udvikle sig? Kan du se dig selv i en stilling, hvor du arbejder med lederunderstøttelse i form af personprofilanalyser ved led... Læs mere
    Aabenraa kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Industrivej 8, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Thorsvej 8, 6330 Padborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job