1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Rudersdal
Nyt job

DANSK TRÆFORENING

Træ.dk søger dygtig studentermedhjælper

Deltid

Permanent

Egebækvej 98, 2850 Nærum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2855972
|
Indrykket for 1 dage siden

Er du vild med at lave indhold til sociale medier? Og synes du, det er sjovt at finde og formidle de gode historier? Måske er du ovenikøbet interesseret i træ og samfundets grønne omstilling? Så har vi studenterjobbet til dig.

Træ.dk er træbranches fælles informationsprojekt, som arbejder for at formidle veldokumenteret viden om træ og træprodukter, primært via hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier.

Vi mangler dig, der er god til at kommunikere – især på skrift – og er stærk til sociale medier.

Har du sans for grafik og billedvalg, er det et ekstra plus.

Det, vi tilbyder

Hos Træ.dk får du mulighed for at få masser af studierelevant erfaring med forskellige kommunikationsopgaver. Vi er åbne og nysgerrige efter, hvad du kan bidrage med – ikke mindst inden for sociale medier.

Vi er en lille gruppe på fem mennesker, som sidder i forskellige organisationer, men jævnligt mødes. Til daglig foregår vores samarbejde mest over telefon og mail.

Som vores nye studentermedhjælper bliver du både en del af den daglige drift og kommer også til at indgå i forskellige projekter. Der vil være en rimelig fordeling mellem rugbrødsarbejde og udviklingsopgaver, hvor du et langt stykke henad vejen kan forfølge dine egne interesser og teste dine ideer af i praksis.

Arbejdstiden er på 10-15 timer ugentligt med gode muligheder for fleksibilitet. Du kommer til at sidde hos Dansk Træforening, som er sekretariat for Træ.dk, og som står for det meste af den daglige drift.

Vi holder til på en smuk gammel herregård i Gammel Holte og har gratis frokostordning.

Det, du kommer til at lave

Som student hos Træ.dk bliver din primære opgave at forbedre vores tilstedeværelse på Instagram, Facebook og LinkedIn. Sekundært at researche til og skrive artikler til hjemmesiden, lave nyhedsbrev og indgå i det almindelige redaktionelle arbejde.

Derudover er der en række faste, administrative opgaver som at besvare mails, holde styr på Træ.dk’s træambassadører og hjælpe til med planlægning og praktiske gøremål i forhold til møder og aktiviteter.

Vores ønskeliste til dig

Ingen får alt, hvad de peger på, men kan du genkende dig selv i de fleste af punkterne herunder, er vi godt på vej:

  • Du er i gang med en videregående uddannelse og har minimum et år tilbage som studerende, gerne mere. Vi ser gerne, at du læser dansk, journalistik, retorik eller lignende, men præcis hvilken uddannelsesretning er mindre vigtig, så længe du har en fornuftig fornemmelse af – og gerne erfaring med – forskellige kommunikationsdiscipliner
  • Du ved, hvad der virker på sociale medier og har lyst til at udforske og udvikle vores
  • Du skriver godt og vil gerne producere indhold, der når ud til tusindvis af mennesker
  • Måske har du erfaring med – eller interesse for – grafik og videoproduktion
  • Du har kendskab til Wordpress og Mailchimp – eller kan hurtigt sætte dig ind i systemerne
  • Du er interesseret i den grønne omstilling, miljø og klima
  • Du er ikke bange for rutineprægede opgaver – for de er en del af pakken. Vi kan selv kopiere og lave kaffe, men der vil være mindre udfordrende opgaver noget af tiden

Vi forventer ikke, at du kan opfylde samtlige ønsker, og vi er åbne over for at finde ud af, hvordan vi bedst matcher vores behov med dine interesser.

Ansøgning:

Send ansøgning og CV til Træ.dk på [email protected] snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Dorte Julie Engbo på [email protected] eller stabschef Jakob Rygg Klaumann på [email protected], telefon 4587 5400.

Læs mere om os på www.træ.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
Rudersdal
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Andre erhverv
Rudersdal
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    US - Birkerød

    Bliv studentermedhjælper i Udlændingestyrelsen og opnå værdifuld erfaring med asylområdet, indhentning af landeoplysninger og ekstremismeforebyggelse

    Fuldtid

    Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Hovedgaden 35F, 2970 Hørsholm, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Datavej 16, 3460 Birkerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

Søg efter andre job