Vil du med på Davidsen holdet?
Brænder du for salg og service? Og har du erfaring fra byggebranchen?
Så er det måske dig vi søger som sælger/lagerekspedient til én vores 3 nye byggepladskontorer i hhv. Holbæk, Hedehusene og København SV.
Hvorfor skal du kigge nærmere på denne stilling og på Davidsen som arbejdsplads?
Det skal du, hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed, med stærke værdier og en klar strategi.
Én af vores værdier er ”Vi”. Det betyder, at vi hver dag har skarpt fokus på at spille hinanden gode og på at vi leverer resultater i fællesskab. Med andre ord så arbejder vi ud fra devisen ”Hver for sig er vi gode – sammen er vi allerbedst”.
Uanset hvor du stepper ind i Davidsen, bliver du mødt af dedikerede kolleger, som venter på at byde dig godt velkommen. Dedikeret er nemlig også én af vores værdier.
Om jobbet og dig
Det skal være nemt at være kunde hos Davidsen! Derfor er din primære opgave som trælastsælger/lagerekspedient hos Davidsen at servicere og være problemløser på byggepladsen. I den sammenhæng er ingen opgave for lille eller for stor.
Du vil være i tæt dialog med kunderne hver eneste dag, og du er med til at sætte sortimentet til byggepladsen. Det er derfor vigtigt, at du er med til at se og udvikle mulighederne.
Dine opgaver bliver først og fremmest, at:
Som trælastsælger/lagerekspedient i vores tømmerhandel er den daglige kundekontakt omdrejningspunktet for din hverdag. Det er derfor afgørende, at du stortrives med at sætte salg og service i højsædet, og du går hver eneste dag benhårdt efter at yde vores kunder en rigtig god service.
Hvem er du?
Du er et ordensmenneske, som mestrer at bevare overblikket i en travl hverdag og samtidig kan sikre en god struktur i vores afdeling. Vigtigst er det dog, at du har erfaring indenfor branchen, har produktkendskab og ved, hvad god service er i forhold til vores kunder. Derudover vægter vi, at du er mødestabil og har et stort ønske om at arbejde med internt salg.
Det falder dig naturligt at drive aktivt salg, kundeopfølgning, og du tager ansvar for tilbud og ordrer. Sidst men ikke mindst skal du have kørekort kategori B og gyldigt truckcertifikat.
Dit humør er smittende og du beskrives af andre som ”den gode kollega”, der aldrig går ad vejen for at give en hånd med, hvor der er behov for det. Du trives i et travlt arbejdsmiljø.
Succeskriterier i jobbet
For at få succes i jobbet er det afgørende, at dit salgsfokus og din evne og vilje til at yde god service er i top. Det er desuden afgørende, at du er meget selvstændig, da du kommer til primært selv at drive afdelingen og prioritere arbejdsopgaverne – selvfølgelig med sparring fra dine øvrige kolleger i koncernen.
Hvad tilbyder vi?
En rigtig spændende stilling hvor du får mulighed for selv at sætte dit præg på tingene. Vores faglighed er høj og vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en vigtig del af vores hverdag. Du bliver en del af et velfungerende team på 4 personer, der servicerer vores byggepladskontorer. Vi er fleksible mht. 30/37 timer samt 4 eller 5 dages arbejdsuge.
Ansøgning
Hvis du kan se dig selv i ovennævnte stilling og har lyst til at blive en del af Davidsen holdet, så glæder vi os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Trælastdirektør Kåre Møller på tlf. 51704950 eller projektansvarlig Søren B. Nielsen på tlf. 27806307.
Vi behandler ansøgningerne løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Så send din ansøgning snarest muligt. Vi modtager kun ansøgninger, der sendes elektronisk via jobportalen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir