Trafikplanlægger/trafikmedarbejder
Vi søger en trafikplanlægger/trafikmedarbejder, der sætter pris på et stærkt kollegialt fællesskab og trives med en varieret og spændende arbejdsdag
Vi søger en engageret medarbejder, der trives i et stærkt kollegialt fællesskab og med en varieret arbejdsdag.
En af vores gode kolleger har valgt at gå på pension, og derfor leder vi efter en ny medarbejder til vores trafikteam. Her arbejder vi med alt indenfor trafikområdet, og dine primære arbejdsområder vil være planlægning af den kollektive trafik i kommunen i samarbejde med Trafikselskabet Movia samt varetagelse af kommunens kontrakt med en busentreprenør, der udfører al kørsel med visiterede borgere til og fra institutioner og dagcentre. Planlægning af skolebuskørsel er også en del af opgaverne, og derudover deltager du i det daglige arbejde i et vejmyndighedsteam, ud fra hvilken ønsker, kompetencer samt interesser du har.
Da den kollektive trafik i landdistrikterne er under pres og konstant forandring, vil du, i samarbejde med det politiske udvalg, få gode muligheder for at arbejde med at udvikle den kollektive trafik, da vores ønske er, at den kollektive trafik fremover passer til borgernes ønsker og kommunens økonomiske formåen samt de tilbud som trafikselskaberne kan honorere.
Du vil blive en del af center for Plan og Miljø, som er et mindre team med omkring 40 personer, med stærkt kollegateams, både på tværs af afdelinger og teams. Du vil ofte arbejde tværfagligt, både i vort eget center og med andre af kommunens centre. Vi har en uformel omgangstone i hele kommunen, med en forventning om, at vi alle hjælper hinanden.
Faxe Kommune har hyggelige landsbyer, kyst- og havnemiljøer, samt store natur- og infrastrukturprojekter. Vi oplever vækst og arbejder med byudvikling, erhverv, turisme og infrastruktur. Centret rummer også miljøafdeling samt drift af bygninger, veje og grønne områder.
Hvem er du
Hvad kan vi tilbyde dig
Du bliver en del af Trafikteamet i Center for Plan og Miljø. Centeret er samlet på Rådhuset i Haslev.
Vi sætter fleksibilitet og godt kollegaskab højt, og vi er alle sammen engagerede kollegaer, der husker at hjælpe hinanden selvom vi har travlt. Vi kommer hinanden ved i det daglige og det indebærer en masse sparring på tværs, som giver værdi både i hverdagen og i opgaveløsningen.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelsen indhenter Faxe Kommune offentlig straffeattest.
Arbejdssted: Center for Plan og Miljø, Frederiksgade 9 i Haslev
Rådhuset ligger 500 m fra Haslev Station hvorfra der er direkte togforbindelse hver halve time til Næstved og Køge/København. Rejsetiden mellem Haslev og København H er cirka 45 minutter. Bussen til Ringsted kører også to gange i timen og er fremme på under en halv time.
Vil du vide mere:
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Christiansen på telefon 21 53 28 30 eller seniorkonsulent Hans Ege-Møller på telefon 236 44 124
Der er ansøgningsfrist mandag den 21. april 2025, og vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 24. april 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir