1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København
Nyt job

Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen søger kontorchef til Luftfart

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2878190
|
Indrykket i dag
Vil du stå i spidsen for et kontor, hvor luftfartens sikkerhed i hele rigsfællesskabet, regulering og internationale samarbejde er i fokus?

Som kontorchef i Trafikstyrelsen leder du både teamledere, som selv har personaleansvar, og specialiserede medarbejdere i et komplekst og strategisk vigtigt område. Har du erfaring med ledelse – gerne fra staten – og trives du i en rolle, hvor faglighed, strategi og politik mødes? Så er denne stilling noget for dig.

Hvad tilbyder vi?
Som kontorchef får du ansvaret for tre teamledere, som hver især er ledere for en gruppe af højt specialiserede medarbejdere inden for luftfart. Du skal have fokus på ledelse af ledere samt personaleledelse af en selvstændig gruppe af medarbejdere, som arbejder med tværgående opgaver inden for luftfartsområdet. Derudover skal du være med til at implementere Trafikstyrelsens nye strategi i kontoret, samtidig med at du bidrager til udviklingen af luft-fartssikkerhedsområdet i tæt samarbejde med de øvrige kontorchefer i Trafikstyrelsen.

Du skal være klar på at have ansvaret for at sikre en effektiv opgaveløsning i en travl og kompleks hverdag, hvor samarbejde og koordinering på tværs af organisationen er afgørende.

Du vil få et stort ledelsesrum med mulighed for at udvikle din personlige ledelsesstil og sætte dit eget præg på opgaveløsningen. Samtidig står du ikke alene, da du i det daglige vil have et tæt samarbejde med direktionen, de øvrige kontorchefer inden for luftfartssikkerhedsområdet og dine tre teamledere, og du kommer også til at indgå i Trafikstyrelsens ledelsesgruppe, hvor vi arbejder med ledelsesopgaven på tværs af alle styrelsens kontorer.

Du får også mulighed for at repræsentere styrelsen i forskellige internationale fora, da luftfarten er præget af international regulering, på både globalt og europæisk niveau, og styrelsen også er myndighed for luftfartsikkerhed i Grønland og på Færøerne.

Om kontoret
Som kontorchef for Luftfart bliver du ansvarlig for tre teams, der arbejder med regulering, tilsyn og strategisk udvikling af luftfartsområdet:

  • ADR: Teamet arbejder med tilsyn og godkendelser af lufthavne/flyvepladser, helikopterlandingspladser og luftfartshindringer i hele rigsfællesskabet. Teamet består af to teamledere og 18 medarbejdere.
  • FCL: Teamet sikrer, at piloter, kabinepersonale og flymekanikere uddannes og certificeres efter gældende standarder, samt samarbejder med EASA om uddannelses- og simulatorkrav. Teamet består af en teamleder og 17 medarbejdere.
  • Team Tværs: En tværgående enhed, der understøtter strategiske og juridiske processer, ministerbetjening og international koordinering, herunder samarbejdet i EU, ECAC, EASA, ICAO og med Transportministeriets departementet. Derudover varetager teamet opgaver omkring international klimaregulering inden for luftfart samt klager vedr. miljø og støj fra lufthavne. Du vil have den direkte personaleledelse for teamets 10 medarbejdere.
Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan skabe resultater gennem faglighed, samarbejde og tillid. Du har erfaring med personaleledelse, gerne i staten, og trives i en politisk styret organisation, hvor du skal navigere mellem forskellige interessenter. Det er ikke en forudsætning, at du har kendskab til luftfart, men det er selvfølgelig en fordel.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Kan opnå resultater gennem nærværende ledelse af dine teamledere og medarbejde-re
  • Kan tage livtag med teknisk og juridisk komplicerede spørgsmål
  • Er samarbejdsorienteret og har blik for strategi, tværgående processer og helheds-tænkning.
  • Har politisk forståelse og har gerne erfaring med ministerbetjening eller anden politisk betjening.
  • Har en stærk analytisk tilgang og evner at koble teknik og jura i en politisk styret organisation.
  • Er en dygtig kommunikator, der kan skabe engagement og motivation.
  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor du kan holde hovedet koldt i pressede situationer.
Om Trafikstyrelsen
Vi er ca. 650 medarbejdere, der alle leverer høj kvalitet i vores arbejde for at skabe resulta-ter, der gør en forskel i samfundet. Vi er faktisk lidt nogle nørder.

Vi er en styrelse som består af mange forskellige medarbejdere og faggrupper lige fra lufthavnsmedarbejdere, inspektører og læger til piloter, generalister, jurister og sagsbehandlere.
Sammen udgør vi én samlet styrelse, der er præget af nysgerrighed og gensidig tillid. Vi er gode til at arbejde sammen, spørge hinanden og bruge hinandens kompetencer, og så er der et godt fællesskab i styrelsen, hvor der bliver grint på kryds og tværs.

Som styrelse er vores ambition at være kendt som en moderne og alsidig arbejdsplads.
Vi understøtter virksomheder og borgere med sikre, effektive, ordentlige og bæredygtige transportløsninger og erstatningsudmålinger, der baserer sig på dialog, god forvaltning, høj faglighed, ny teknologi og klar opgaveløsning.

Rammerne
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen er indplaceret i lønramme 37. Stillingen forventes besat på åremål på overenskomstvilkår.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes niveau HEMMELIG og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Der vil blive anvendt case og test som en del af ansættelsesforløbet.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 6. april 2025 klokken 23.59. 1. samtalerne bliver afholdt den 9. og 10. april. 2. samtale bliver afholdt den 22. april. Stillingen ønskes besat 1. juni.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Sekretariatschef for Ledelsessekretariatet Lars Bang Meile for yderligere information om stillingen på 20983307. Hvis du ønsker at tale med vores direktør Nanna Møller om stillingen kan det aftales nærmere med Lars.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorchef
København
Kontorchef
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Styrelsen for IT og læring (København)

    Styrelsen for It og Læring søger en kontorchef og CISO med stærke faglige og relationelle kompetencer

    Fuldtid

    Teglholmsgade 1, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 57, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job