Har du både erfaring med disponering, transportoptimering og ledelse af chauffører? Så er du måske DAKA ReFoods nye Transport Supervisor, som kan se frem til en ansvarsfuld og selvstændig stilling i spidsen for et engageret team.
Et bæredygtigt job i en bæredygtig virksomhed
Intet skal gå til spilde, alt kan bruges. Det er filosofien hos en af Danmarks største genanvendelses-virksomheder, DAKA Denmark A/S, som arbejder dedikeret på at give naturens ressourcer tilbage.
Til DAKA ReFood Transport søger vi nu en Transport Supervisor, som får personaleansvar for 13 chauffører i Jylland og på Fyn. Din arbejdsplads bliver todelt med tre dage om ugen i Horsens og to i Hedensted. I rollen kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
Handlekraftig leder med autoritet og overblik
Med din erfaring inden for ruteplanlægning, transportoptimering og vedligehold af lastbiler træder du nemt ind i stillingen som Transport Supervisor. Du er vant til at lede chauffører, og det gør du med engagement, autoritet og handlekraft. På den vis etablerer du dig hurtigt som en vellidt og dygtig leder med styr på sine opgaver, og som naturlig kulturbærer, der går forrest med den rette indstilling.
Som person trives du i en dynamisk hverdag, hvor du formår at bevare overblikket – selv på de travleste dage. Med dine stærke kommunikationsevner uddelegerer og motiverer du dine chauffører og sikrer såvel høj trivsel som effektivitet i teamet.
Du er desuden uddannet speditør, og IT-mæssigt er du ferm i Office-pakken og har et godt kendskab til ERP-systemer. Sprogligt behersker du både dansk og engelsk.
Et arbejde med grøn mening
Restprodukter er en af fremtidens vigtigste ressourcer. Det ved man i DAKA Denmark. Som Transport Supervisor bliver du en del af en virksomhed, hvor bæredygtighed hele tiden er på agendaen.
Den samlede medarbejderstab i DAKA tæller ca. 250 medarbejdere, som alle er stolte af den grønne mission, og som brænder for deres fag og for at tilbyde høj kvalitet til de i alt ca. 30.000 kunder. Du kan se frem til en arbejdsplads med rig mulighed for faglig sparring i en rolle med bred kontakt til hele forretningen.
Du kan læse mere om virksomheden på www.DAKA. dk.
Interesseret?
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.
Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir