1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. Randers
UDLØBET

JCR Udd-Aktivitetsparate

Tre mentorer til Uddannelseshuset, Jobcenter Randers

Fuldtid

Permanent

Regimentvej 10, 8930 Randers NØ, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2661705
|
Indrykket for 103 dage siden
Kan du brænde igennem og opnå resultater med at finde og fastholde motivation til forandring hos unge?

Ungdommens Uddannelseshus Randers (UUR) er et samarbejde mellem Jobcenter Randers, UU (Ungdommens uddannelses vejledning Randers) og et antal interne som eksterne samarbejdspartnere. UUR arbejder med unge op til 30 år og er fysisk beliggende på erhvervsskolen Tradium.

Vi søger 3 mentorer, der har et skarpt beskæftigelsesfokus, en struktureret tilgang, faglige kompetencer og som brænder for at lykkes med kerneopgaven i beskæftigelsesindsatsen – at støtte den unge i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Du skal kunne tage udgangspunkt i den enkelte unge og gøre det, der giver mening i arbejdet for at sikre en konstant udvikling og støtte den unge mod job eller uddannelse. Du skal kunne agere i en hverdag baseret på tillid fra ledelse og kollegaer - og som en del af et selvstyrende team kunne tage ansvar for den samlede opgaveløsning i teamet.

Du er en del af vores virksomhedsrettede tilbud for et antal unge i alderen 18 – 30 år, som har behov for vejledning og støtte for at opnå ordinær ansættelse. Vores tilbud har sit afsæt i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og er i overvejende grad for målgruppen aktivitetsparate. Målgruppen er således unge med komplekse personlige, sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer. Kendetegnende for indsatsen er udvikling af kompetencer hos den unge via individuelt tilrettelagte forløb med mål om at opnå lønnede timer for at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.

Du skal derfor kunne agere i spændingsfeltet mellem anerkendelse og det at stille krav, ligesom der vil være tale om opsøgende arbejde.

Vi søger medarbejdere, der kan og vil støtte sårbare unge mellem 18 og 30 år i overgangen til deltagelse i et aktivt tilbud efter beskæftigelsesloven. Med et skarpt fokus på den gældende lovgivning vil den centrale opgave være at samarbejde med den unge om at følge den unges individuelt tilpassede forløb. Der vil være tale om korte forløb, typisk op til 3 måneders varighed.

Som medarbejder skal du kunne arbejde selvstændigt med opgaven og samtidig indgå i et konstruktivt samarbejde med dit team. Du vil løbende være ansvarlig for 25-30 individuelle forløb.

Vi forventer af dig, at du
  • har indgående arbejdskendskab til og erfaring med opgaven og målgruppen
  • har en relevant socialfaglig uddannelse
  • kan arbejde med den kognitive forståelse af misbrug og afhængighed, kommunikation og assertion, samt vredeshåndtering og impulskontrol
  • har energi, vilje og især tålmodighed til at støtte sårbare unge
  • kan samarbejde med mange forskellige aktører
  • vægter at arbejde teamorienteret og sætter ”vi” før ”jeg”
  • er handlingsorienteret.

Vi lægger desuden vægt på, at du
  • er dedikeret til at arbejde ud fra de rammer og vilkår, der gør sig gældende i beskæftigelseslovgivningen
  • er ansvarsfuld og kan udvise både empati og autoritet
  • arbejder ud fra empowerment-tankegangen
  • arbejder systematisk og er resultatorienteret
  • har kørekort og adgang til egen bil.

Din personlighed, det at du ønsker at opnå resultater i et fællesskab og dine hidtidige erfaringer spiller en stor rolle – samtidig med, at det er helt afgørende for os, at du kan møde den unge med de forventninger, som beskæftigelseslovgivningen lægger op til.

Der er tale om 3 faste stillinger på 37 timer til besættelse den 1. oktober 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til faglig konsulent Ena Devlic på telefon 89 15 78 34, faglig konsulent Karen Beksgaard på telefon 89 15 77 69 eller afdelingsleder Pia Bendtzen på telefon 89 15 79 51.

Ansøgningsfrist er den 04. august 2024 – og stillingen søges elektronisk, ligesom der indbydes til ansættelsessamtaler elektronisk. Indbydelse vil ske den 13. august 2024.

Der gennemføres samtaler den 19. og 20. august 2024.
Der gives besked om udfaldet af samtalerne senest den 30. august 2024.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Mentor
Randers
Mentor
Midtjylland
Offentlig administration
Randers
Offentlig administration
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Økonomi og styring

    Chefkonsulent i Social og Arbejdsmarkedssekretariatet, Randers Kommune

    Fuldtid

    Laksetorvet 1, 8900 Randers C, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Regimentvej 10, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Regimentvej 10, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Regimentvej 10, 8930 Randers NØ, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

Søg efter andre job