1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Hillerød

Hjemmeplejen

Tre social- og sundhedsassistenter til Hillerød Hjemmepleje

Fuldtid

Permanent

Milnersvej 41C, 3400 Hillerød, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2883927
|
Indrykket for 7 dage siden
SSA til henholdsvis Det Rehabiliterende Modtageteam og Hjemmeplejen Land

Vi søger tre social- og sundhedsassistenter; en til vores Rehabiliterende Modtageteam og to til Hjemmeplejen Land, fortrinsvis i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.

For at gøre os klar til den nye ældrelov og en spændende fremtid, opnormere vi yderligere.

I det Rehabiliterende Modtageteam, vil du være med til at starte nye borgerforløb op til borgere med behov for pleje og behandling af mere kompleks karakter og til borgere med faldende funktionsniveau.
Dette gøres - i tæt samarbejde med sygeplejen - ved vores ”kom trygt hjem” besøg, hvor vi sikre at borger får den hjælp og pleje der er brug for.
Her sikrer vi at borger kan klare sig i hjemmet til næste besøg.
Målet er, at borgerne skal modtages på den mest kompetente og trygge vis.

Bliver du en del af Hjemmeplejen LAND, kommer du til at have din hverdag i skønne landlige omgivelser (Skævinge).
Her samarbejdes der med borgere og pårørende for at sikre de bedste betingelser for plejen og borgers selvbestemmelse.
Dette ud fra et forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende perspektiv.

I begge stillinger, skal du synes, at det er spændende at finde nye måder at støtte borgerne i at klare sig selvstændigt, hvad enten det er korte eller lange forløb. Det kan f.eks. være, sammen med borgeren, at vurdere deres egnethed til sygeplejeklinik, dosisdispensering, skærmbesøg og andre velfærdsteknologiske løsninger.

Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret og rehabiliterende tilgang og støtter borgerne i at nå deres mål i det bedst mulige forløb. Dette gør sig gældende både hvad angår sygeplejeindsatser, personlig pleje og praktisk hjælp.

Hos os kommer du til at arbejde i et tæt tværfagligt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, visitation og sygeplejersker og andre social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere fra resten af Hjemmeplejen og Sygeplejen.

Om os
  • En arbejdsplads i konstant udvikling med fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen og den nye ældrelov
  • Faglig sparring med tværfagligt sundhedspersonale
  • Gode kollegaer med imødekommenhed, engagement og humor
  • Mangfoldighed og respekt for hinandens kompetencer
  • Åbenhed og dialog
  • Medindflydelse på vagtplanlægningen
  • God introduktion og oplæring
  • Mulighed for både dagvagt og aftenvagt på timeantal efter dit ønske
  • Fleksibilitet og godt arbejdsmiljø i nye lokaler – tæt på Hillerød station og buslinjer.

Om dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent og har kørekort.

Derudover er du:
  • helhedsorienteret og fagligt velfunderet
  • rehabiliterende i din tilgang til borgerne
  • interesseret i at arbejde tværfagligt
  • i stand til at prioritere i opgaverne og har en positiv tilgang
  • ansvarsbevidst og struktureret
  • god til at byde ind til fællesskabet
  • erfaren i elektronisk journalføring. Vi anvender KMD Nexus

Yderligere information
Ønsker du at høre mere om stillingerne er du velkommen til at ringe til Områdeleder i det Rehabiliterende Modtageteam;
Allan Askjær på telefon 72 32 62 23 eller til
Områdeleder i hjemmeplejen Land;
Tine Hofmann Bertelsen på telefon 72 32 62 30.

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Sidste frist for ansøgning er den 21. april 2025 kl. 12.00

Søg stillingen via linket og medsend relevant dokumentation.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Du kan finde flere oplysninger om Hjemmeplejen i Hillerød på www.hillerod.dk.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Social- og sundhedsassistent
Hillerød
Social- og sundhedsassistent
Hovedstaden
SSA
Hillerød
SSA
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Psykiatrisk Center Nordsjælland

    Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat til vores velfungerende psykiatrisk akutmodtagelse

    Fuldtid

    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Centervænget 45, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 37D, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Milnersvej 37D, 3400 Hillerød, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

Søg efter andre job