Brænder du for at bidrage ind i et tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum? Kan du skabe orden og overblik i en tumult tid for borgeren? Er du handlekraftig, fagligt stærk og god til at tænke i fleksible løsninger? Sætter du en ære i at give dine borgere en grundig, nærværende og betydningsfuld indsats som springbræt til at komme videre efter sygdom, traumer, indlæggelse eller funktionstab på anden baggrund – så er det dig vi søger!
I Albertslund er fysioterapeuter tilknyttet vores Rehabiliteringsafdeling, ansat i Genoptræningen, selvom afdelingerne har selvstændig ledelse hver for sig. I Genoptræningen har vi allerede en fysioterapeut ansat der bruger halvdelen af sin arbejdstid tilknyttet til Rehabiliteringen – det vil blive din nye primære makker foruden Rehabiliteringens Ergoterapeut. Dette er en ny stilling og vil udelukkende bestå af fysioterapeutisk indsats til borgere indlagt på Rehabiliteringen.
Et ophold på kommunens Rehabiliteringsafdeling er oftest et vurderingsophold på ca. 14 dage. Opholdets længde sætter store krav til din faglighed, overblik og selvstændighed og det er derfor nogle af de spidskompetencer vi søger hos dig.
Stillingen er på 37 timer pr. uge fra 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter. Du vil referere til leder af Genoptræningen og indgå i et terapeut-team som nævnt ovenfor på 2 fysioterapeuter (den ene er dig) og 1 ergoterapeut. Forankringen i Genoptræningen har vi valgt for at sikre den bedste mulighed for bred faglig sparring, både formelt/organiseret og uformelt.
Beskrivelse af primære og sekundære arbejdsområder:
På afdelingen ses primært borgere med diagnoser indenfor ortopædkirurgiske, geriatriske, medicinske og neurologiske diagnoser. Borgerne vil efter endt rehabiliteringsophold ofte overgå til ambulant træning i Genoptræningscentret.
Indsatsen på Rehabiliteringsafdelingen kræver som nævnt i høj grad koordinering af indsatser med dine kollegaer - ikke bare terapeutfagligt, men også de mest nærliggende samarbejdspartnere i og udenfor organisationen. Vi søger derfor dig, der ser muligheder i komplicerede situationer og opsøger læring i fællesskab.
Det er en klar fordel at have kendskab til den kommunale arena, eller have lyst på at udforske den og måden at arbejde med rehabilitering og genoptræning på. Vi arbejder ud fra en bio-psyko-social tilgang tværfagligt, både med egne ergoterapeuter, diætister, hjemmepleje, forløbskoordinatorer og andre relevante samarbejdspartnere.
Terapeutgruppen i Genoptræningen består af 15 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter og 2 adm. medarbejder og er lokaliseret i Sundhedshuset i Albertslund Kommune. På Rehabiliteringen er som nævnt ansat 1 ergoterapeut samt 19 medarbejdere som plejepersonale (SOSU-assistenter, sygeplejersker og køkkenpersonale).
Genoptræningen er klinisk undervisningssted for fysioterapeutstuderende og Rehabiliteringen er for SOSU-elever og sygeplejestuderende.
Vi arbejder team-baseret med en social tilgang til udvikling af kompetencer og sætter stor pris på engagement og involvering af hinanden i udvikling og opgaver.
Du vil blive ansat som selvtilrettelæggende og vi forventer derfor, at du er selvstændig, ansvarlig og fleksibel, med et godt overblik over de mange forskellige opgaver og løsningsmuligheder.
Stillingen indeholder:
Vores forventninger til dine kompetencer:
Vi kan tilbyde:
Der afholdes samtaler torsdag den 27.marts 2025
Yderligere oplysninger:
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, så kontakt ergoterapeut Kiran på Rehabiliteringens hovednummer 61634096 eller mail [email protected], Fysioterapeut Ninna på 51687425 eller [email protected], Leder af Rehabiliteringen Marie-Louise på 24960609 eller [email protected] eller Leder af Genoptræningen Rikke BM Christensen på [email protected] eller tlf. 21 36 44 16.
Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse
Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.
Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.
Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir