I Troldebo er tryghed, nærvær, fordybelse og fleksibilitet i forhold til det enkelte barns behov vores omdrejningspunkter. Hos os er børnene i centrum, og vi arbejder derfor med en organisering, der skaber rammer for trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvor anerkendelse og empati er grundlæggende elementer.
Hvem er vi? Troldebo er en integreret 0-6 års daginstitution beliggende på en stor grund med to separate huse. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi er en mangfoldig personalegruppe med en bred vifte af kompetencer både fagligt og personligt. Vores tilgang er positiv, og vi har fokus på at støtte hinanden og skabe et godt arbejdsmiljø.
I dagligdagen inddrager vi børnene i rutiner og opgaver. De er omgivet af voksne, der er i børnehøjde, og vi prioriterer at støtte og guide barnet i både leg og læring. Hver dag deler vi børnene op i mindre leg- og læringsgrupper, hvilket skaber en dynamisk og varieret hverdag – både indendørs og udendørs på vores rummelige legeplads.
Vi giver børnene en glad hverdag med gode minder og arbejder aktivt med at rumme og respektere alle deres følelser. Det hjælper børnene med at udvikle værktøjer til at håndtere livets mange facetter.
Vi arbejder med fastlagt planlægningstid og stuemøder inden for vores normale arbejdstid, og vi har mulighed for yderligere tid til forberedelse. Derudover holder vi personalemøde én gang om måneden og en årlig personalelørdag. Vi arbejder i fællesskab med fastlagte emner gennem året, og hver stue har frihed til selv at udfylde disse pædagogisk. Evaluering er et centralt redskab i udviklingen af vores praksis, og vi arbejder hen imod en endnu stærkere evalueringskultur.
Vi søger en kollega til vores vuggestuegruppe der: - tilgår arbejdet med lyst og vilje til at yde det bedste for børn, forældre og kollegaer.
- har et stort fagligt engagement og brænder for at sikre børns trivsel og udvikling.
- besidder en god portion humor og har lyst til at grine med både børn og kollegaer.
- er god til klar og åben dialog, og formår at give både positiv og negativ feedback.
- har lyst til at være en del af et team med ansvar og indflydelse på egen gruppe.
- kan planlægge, udføre, evaluere og evt. tilpasse pædagogiske aktiviteter.
Vi kan tilbyde en ny kollega: - mentorordning i den første periode
- fagligt samarbejde på tværs i huset blandt alle kollegaer
- et tæt samarbejde mellem ledelse, pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmed-hjælpere og eksterne samarbejdspartner bl.a. pædagogisk personale i indskolingen PPR, forældrebestyrelsen og forældre.
- muligheder for faglig udvikling og dygtiggørelse
- en arbejdsplads hvor du er med inddraget i de udviklingstiltag som løbende vil komme
- vi tilbyder årsnom som en del af dit skema.
I 2024/2025 har vi et særligt fokus på det pædagogiske grundlag, så du har fra starten mulighed for at bidrage med din faglighed, viden og input i denne proces.
Ansættelsesprocedure og løn Send din ansøgning snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtale.
Løn efter gældende overenskomst. Der indhentes straffeattest samt børneattest på ansøger, der indstilles til stillingen.
Yderligere oplysninger Er du nysgerrig efter at høre mere, så kontakt dagtilbudsleder Anne Christiansen på tlf. 24216329.
Arbejdssted: Tjurgården 215 b, 2670 Greve.