Velkommen til Tryllehytten i Solrød Kommune – et sted, hvor børnenes nysgerrighed blomstrer, og hvor fantasi, leg og læring væves sammen i en farverig hverdag. Vores nuværende kolleger skal sprede deres tryllestøv andre steder, og vi søger derfor 1 pædagog og 1 medhjælper, der kan træde i deres fodspor med hjertet fuld af mod, varme og en stærk faglighed.
Er det dig, vi leder efter?
Vi tilbyder en pædagogstilling på 31 timer i vores børnehave pr. 1.6.25 og en stilling som medhjælper 33-35 timer, ligeledes i børnehaven, pr. 1.5.25 eller snarest derefter.
Hvem er vi i Tryllehytten?
Tryllehytten er en integreret daginstitution for børn i alderen 0-6 år, beliggende i et naturskønt område, hvor magien ligger i luften – både ude og inde. Hos os bliver hverdagens øjeblikke til magiske oplevelser gennem et væld af traditioner. Med masser af natur, nærvær og leg bygger vi et fundament for vores børns læring og trivsel.
Vores læringsmiljøer er skabt med fokus på børneperspektivet, hvor små hoveder får plads til at tænke store tanker, og små hænder får lov til at udforske store projekter. Vi har fokus på det enkelte barns udvikling og dyrker de stærke relationer, som giver børnene en tryg og sjov hverdag.
Vi har en engageret personalegruppe, der brænder for at udvikle pædagogikken og skabe en hverdag med leg og læring i højsædet. Vi har et stærkt værdisæt, hvor vi ser det er vigtigt, at alle oplever at blive budt velkommen i vores hus - både børn og voksne. Vi er en rummelig daginstitution, som er åben for udvikling, og vi tager gladelig imod praktikanter og studerende, som vi tror på kan berige vores faglighed med nye perspektiver. Samtidigt er vi en stabil personalegruppe, et hus med stor søgning og et godt ry. Vores forældre er nysgerrige og aktive medspillere i Tryllehyttens hverdag, og sammen gør vi en forskel for hvert eneste barn.
Vi har 48 børn i vuggestuen og 126 børn i børnehaven.
Vi er kendt for et godt arbejdsmiljø med humor og høj social kapital. Vi emmer af gensidig respekt, nærvær og høj faglighed, fordi alle børn har ret til et godt børnemiljø med trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det gode børnemiljø og fællesskaber giver grobund for trivsel og derved udvikling, derfor bestræber vi os på hver dag, at danne en tryg og motiverende ramme med værdifulde, udviklende øjeblikke, for det enkelte barn.
Alle de voksne i Tryllehytten er vigtige, derfor tilbyder vi vores nye kolleger en:
Vores børn er vigtige, derfor er vores ønske til vores nye pædagog, at du:
Vores børn er vigtige, derfor er vores ønske til vores nye medhjælper, at du:
Tryllehytten har en aktiv bestyrelse, såvel som en aktiv forældregruppe. det er vigtigt for os at have dem med i samarbejdet omkring børnene og den helt almindelige hverdag i vores hus. Vi har fælles arrangementer: Lucia, jul, bedsteforældredag, sommerfest m.m. hvor vi har stor tilslutning fra forældrene, og vi værdsætter meget det samvær.
Vi prioriterer sparring medarbejderne imellem, men også sparring med afd. leder samt leder. Det skal være sjovt og godt at stå op og gå på arbejde hver dag.
Det vil være en god ide at besøge os, så du får en fornemmelse for, hvem vi er. Vi viser dig gerne rundt i vores fantastiske hus, og vi samtidig kan få hilst på hinanden.
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at ringe til: Leder Maiken Bryggemand eller afd. leder Irene Lusty på 56 18 19 60 eller på mail til Maiken [email protected]
Løn ift. overenskomst.
Ansøgningsfrist
Send din motiverede ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og relevante bilag senest
Vi holder samtaler torsdag den 24. april 2025 og evt. en 2. samtale mandag 28. april 2025
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir