1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Holbæk
UDLØBET

Holbæk Kommune

Tuse og Udby Skole søger pædagogisk leder til SFO

Fuldtid

Permanent

Jernbanevej 6, 4300 Holbæk, Danmark

SE PÅ KORT
Holbæk kommune
ID: 2659481
|
Indrykket for 141 dage siden

Er du klar til at være pædagogisk SFO-leder på en skole, der ser fremad, og hvor udvikling er noget, vi skaber sammen? Kan du sætte handling bag dine ord, og motivere engagerede medarbejdere, så vi sammen skaber gode dage for børnene?

Velkommen til SFO’en på Tuse og Udby Skole

Har du lyst til at være med til at sætte rammerne for børnenes fritid i SFO’en? Som vores nye kollega kan du både kaste boldene op i luften – og gribe dem igen. Vi ved godt, det lyder som en kliche, men vi er på udkig efter lige præcis dig, som ikke er bange for at tage initiativ eller træde til med en hjælpende hånd til både store og små. Vores grundsyn er nemlig, at fællesskabet er for alle, og alle er forpligtigede herpå.

Helt konkret får du personaleledelse og pædagogisk ledelse for en række medarbejdere på de to forskellige matrikler i Tuse og Udby, hvor du er med til at understøtte trivsel samt faglig og pædagogisk udvikling for alle medarbejdere og børn. Begge steder har vi både et sfo- og klubtilbud, der dækker 0.-7. klassetrin.

Som leder har du et skarpt blik for medarbejdernes motivation og teamsamarbejde. Du praktiserer i ord og handling en anerkendende og motiverende ledelsesstil med vilje og evne til at inddrage, give feedback/feedforward, stille skarpt og også skære igennem, når det er nødvendigt.

Du prioriterer at være synlig blandt medarbejdere og børn i aktiviteter og arrangementer. Du arbejder systematisk – også i praksisfeltet - for at skabe rum for faglig dialog med medarbejdere og øvrige ledere. Det er en fordel, at du også har flair for den administrative del af lederjobbet, da du vil skulle udarbejde ferieplaner, årsnormer m.m., samt have økonomisk overblik.

En hverdag med fokus på ledelse og samarbejde

Pædagogisk ledelse forudsætter vilje og evne til samarbejde med medarbejdere, øvrige pædagogiske ledere samt forældre. Pædagogisk ledelse er blandt andet at sikre alle børn et godt skole- og sfo-forløb, uagtet at de har forskellige forudsætninger. Det er værdier som vi i ledelsen på Tuse og Udby Skole arbejder ud fra, ligesom vi mener, at alle børn gør det rigtige, hvis de kan, og at alle børn kan næsten alt, hvis de får mulighed for det og bliver støttet undervejs.

Du bliver en del af vores lederteam på fem personer, og du får ledelsesopgaver, der går på tværs af vores to afdelinger. Vi drøfter selvfølgelig nærmere i ledelsesteamet om samarbejde og fordeling af opgaver. 

Om os

På Tuse og Udby Skole er vi samlet godt 750 dejlige børn fra 0.-9. klasse, og 65 kompetente og engagerede medarbejdere fordelt på 2 afdelinger i Tuse og Udby. Begge afdelinger har tilknyttet specialtilbud for børn med særlige udfordringer og behov, og i Tuse er der også tilknyttet sfo for vores børn i flexkassen. Det er kendetegnende for både vores skole og sfo, at vi går op i børnenes perspektiv og inddragelse.

Begge skoler ligger i mindre byer lidt vest og nordvest for Holbæk by. De fleste børn i indskolingen kommer dagligt i sfo.

I Holbæk kommune er der både lærere og pædagoger i undervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet, ligesom pædagogerne også tager del i den understøttende undervisning. Som leder for sfo’en medvirker du derfor også til at skabe sammenhæng og gode overgange mellem skole og sfo.

Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside tu.holbaek.dk

Kom og få en rundvisning og svar på dine spørgsmål

Vi ser gerne, at du besøger os, inden du sender din ansøgning. Du er meget velkommen til at kontakte skoleleder Ib Krogh på tlf. 72 36 63 99 for en aftale.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 15. august.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtale er tirsdag d. 21. august, hvor der udvælges ansøgere til anden samtale, der er tirsdag d. 26. august.

Tiltrædelse er 1. oktober eller snarest derefter.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Holbæk
Leder
Sjælland
Leder af SFO
Holbæk
Leder af SFO
Sjælland

Andre job der minder om dette

    Region Sjælland

    Genopslag - Serviceleder til Driftsafdelingen på Holbæk Sygehus

    Fuldtid

    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Ahlgade 51, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Sandbakkevej 5, 4390 Vipperød, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    4532 Gislinge, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Deltid

    Munkholmvej 119, 4300 Holbæk, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job