1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
UDLØBET

Anlæg SUSC

Tværfaglig Senior S&I koordinator til store jernbaneprojekter

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2781293
|
Indrykket for 19 dage siden

Sæt dit personlige og sikre aftryk på fremtidens klimavenlige jernbane. Kom og vær med til noget stort i Banedanmark!

Har du mod på at navigere i krydsfeltet mellem compliance, sikkerhed og grøn teknologi? Kan du formidle kompliceret stof på en præcis og letforståelig måde? Vil du påtage dig en rolle som faglig sparringspartner for dine kollegaer og sikre et højt sikkerhedsniveau på den danske jernbane Så er du måske et bud på vores nye Senior S&I koordinator.

Den danske jernbane udvides som aldrig før og som infrastrukturforvalter er Banedanmark, en statslig styrelse under Transportministeriet, hovedansvarlig for implementering af grønne løsninger på fremtidens udfordringer indenfor transportområdet. I Banedanmark er du nemlig med til at realisere nogle af danmarkshistoriens største projekter inden for anlæg og infrastruktur. Det er stort for Danmark. Vil du være med?

Erfaren CSM-kompetence med interesse i at påtage sig rollen som faglig leder

Sammen med ca. 32 gode kolleger i S&I sektionerne er du bindeleddet mellem projektledere, fagspecialister, CSM-projekteringsledere, eksterne rådgivere, 3. parter (såsom kommuner og virksomheder) og andre myndigheder. Dit mål sammen med dine kolleger, er at understøtte vores projekter i at opretholde et højt sikkerhedsniveau på jernbanen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • drive myndighedsgodkendelsesprocessen på større og komplekse projekter, hvor du har hovedansvaret og står for ansøgning og kontakt til vores overordnede myndighed, Trafikstyrelsen
  • være faglig sparringspartner for dine kolleger i teamet, som du vejleder ift. håndteringen af deres projekter og bidrager til at understøtte en effektiv kvalitetssikring
  • bidrage til intern oplæring og mentoring af nye S&I koordinatorer
  • bidrage til formidlingen af best-practice indenfor CSM-RA, IOD og generel risikoledelse i Banedanmark og overfor vores samarbejdspartnere både skriftligt og gennem undervisning.

Erfaring med CSM og risikostyring

Da du skal arbejde med risikostyring, får du brug for dit overblik og struktur for at se sammenhænge på tværs og handle derpå ved behov. Du kommer til at påtage dig et stort ansvar allerede fra start. Det er vigtigt, at du evner at kommunikere med alle typer mennesker, da du får en bred samarbejdsflade og kan formidle faglig kompleksitet på en let tilgængelig måde. Det gælder både mundtligt og skriftligt. Derudover rummer dit CV:

  • Erfaring med godkendelsesprocessen iht. CSM-RA og IOD på større jernbaneprojekter, herunder kvalitetssikring af CSM-dokumentation, og evt. TSI-dokumentation, samt kendskab til jernbanen og dennes delsystemer
  • Du har evnen til og interesse i at lære fra dig og – med støtte fra teamlederen – at være faglig mentor for dine nye kollegaer
  • Du er systematisk, vedholdende, initiativtagende og nysgerrig og har evnen til at danne dig et hurtigt overblik over komplekst stof
  • Du er motiveret for at samarbejde med mange aktører med mange forskellige fagligheder, såvel internt som eksternt
  • Du trives i en omskiftelig hverdag i et højt tempo

Du vil få god støtte til opstarten i din nye rolle, og da vi arbejder med branchens største og mest alsidige projektportefølje, har vi i vid udstrækning mulighed for at imødekomme dine ønsker og ambitioner ift. hvilke projekter du selv skal have ansvaret for, både ift. type, omfang og kompleksitet.

Din nye arbejdsplads

I området Jernbanesikkerhed støtter vi projekter og programmer i Banedanmarks Anlægsdivision i varetagelsen af jernbanesikkerheden på en række områder, herunder planlægningen og gennemførelsen af myndighedsgodkendelsesprocessen i relation til ibrugtagningen af ændringer i infrastrukturen.

Du bliver en del af S&I Koordinering A, og kommer samtidig til at være en del af et større samarbejde med vores søstersektion, S&I Koordinering B. Sektionerne, der er en spejling af hinanden, består hver især af to teams, hvor hvert team har 6-7 specialiserede medarbejdere. Det ene team er placeret i Fredericia, de øvrige tre i København. Din titel vil blive Senior S&I koordinator og din nærmeste leder vil være teamlederen i S&I koordinering A1, der refererer til sektionschefen.

Du får arbejdssted på vores hovedkontor centralt i København og tæt på offentlig transport ved Dybbølsbro Station. Der må forventes rejsetid mellem vores to lokationer, da der er tværgående samarbejde, som kræver mødeaktivitet i Fredericia eller København. Der kan ligeledes forventes rejseaktivitet til byggepladskontorer eller lign. ifm. projektarbejde.

Løn og ansættelsesforhold

Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.  

Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3,3, hovedstad.

For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer samt at der tilkommer pension i henhold til overenskomsten. 

Kontakt og ansøgning

Send venligst din ansøgning med CV via vores hjemmeside. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte S&I teamleder Armin Ehtesham

Vi ser frem til at høre fra dig.

Banedanmark opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundhedsdatastyrelsen

    Strategisk sikkerhedskoordinator til Sundhedsdatastyrelsen

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Rådhuspladsen 1, 1550 København V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Vil du koordinere investeringscases og effektiviseringer i Københavns Kommune? Har du interesse for økonomi, businesscases, politik og processer? Ønsker du at arbejde i en kompleks og politisk styret ... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job