1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Hvidovre
UDLØBET

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Tværfaglige ledere til udviklingsorienteret PPR

Fuldtid

Permanent

Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre, Danmark

SE PÅ KORT
Hvidovre Kommune
ID: 2612418
|
Indrykket for 187 dage siden

Har du høje ambitioner om at skabe et PPR med en stærk tværfaglig organisering, som er tæt på praksis i dagtilbud og skoler? Har du erfaring med forandringsledelse og kan du sætte en tydelig ledelsesmæssig retning?  

I PPR Hvidovre søger vi to ambitiøse og udviklingsorienterede tværfaglige ledere som sammen med vores PPR-leder, en nuværende tværfaglig leder, alle PPR-medarbejderne og vores mange samarbejdspartnere skal skabe det PPR, som vi skal være i fremtiden. 

Om os 

Vores PPR består af både erfarne og nyere medarbejdere. Vi er en medarbejdergruppe, hvor 19 medarbejdere er organiseret i en psykologfaglig gruppe, 11 er en del af den logopædfaglig gruppe, 7 indgår i en tværfagligt sammensat gruppe i vores kompetenceteam og 3 medarbejdere samt en kontorelev udgør vores administration. Vi tager afsæt i en systemisk tilgang og vi har i vores arbejde med visioner og strategier fokus på 5 pejlemærker for udviklingen i vores fælles PPR:

  • Børns fællesskaber  
  • Revitalisering af PPV’er  
  • Tværprofessionalitet  
  • Fusion af almen- og special-pædagogik  
  • Organisering tæt på læringsmiljøer i dagtilbud og skoler

Vi er et PPR i den spæde begyndelse af en forandringsproces i retning mod en ny og mere tværfaglig organisering, som sigter mod at understøtte deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i de læringsmiljøer, som de er en del af. Vi er således et PPR i bevægelse, der sigter mod en mere smidig og dynamisk organisering. Fra august 2024 implementerer vi en ny organisationsmodel i PPR, som vil bestå af 3 tværfaglige teams, som ledes af 3 tværfaglige ledere.  

Du vil som tværfaglig leder spille en afgørende rolle i en omfattende organisationsforandring på hele børne- og ungeområdet, som netop skal til at begynde. Du vil få stor indflydelse på forandringen og på PPRs faglige og professionelle udvikling. Du kommer til at være med til at afdække såvel styrker som svagheder i vores organisation og i samarbejdet med en bred vifte af tværfaglige samarbejdspartnere, samt ikke mindst være med til at forme et PPR, der fagligt og socialt skaber psykologisk tryghed og støtter den transition, som vi befinder os i.

Om stillingen og opgaverne 

Som tværfaglig leder i PPR vil du stå i spidsen for ét af de tre tværfaglige teams og du vil have ansvar for såvel personaleledelsen af de enkelte PPR-medarbejdere i teamet, deres individuelle mono- og tværfaglige udvikling samt den fælles faglige og kompetencemæssige udvikling i teamet. Som tværfaglig leder tager du ledelse af det tværfaglige teams daglige opgaveløsning, koordineringen af opgaver samt organisatorisk ledelse af teamets samarbejde med dagtilbud-, skole-, SFO- og klubområdet i tæt samarbejde med de lokale ledere i praksis. Du leder helt tæt på i praksis sammen med PPR-medarbejderne og ledelsesniveauet på dagtilbuds- og skoleområdet. 

Desuden vil du blive en del af ledelsesteamet i PPR sammen med de to andre tværfaglige ledere og PPR-lederen. I ledelsesteamet er det de fælles pejlemærker, som sætter retningen og det, at være lærende, analyserende og skabende sammen, er dagsordenssættende, for vores måde at tage ledelse på. Du bliver en del af et ledelsesfælleskab, hvor vi sammen sætter retningen, forpligter os og bidrager til den fælles opgaveløsning. Da vi, med de to nye tværfaglige lederstillinger, sætter et nyt ledelsesteam, vil du få mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi som ledelsesteam kan støtte og supplere hinanden, samt modtage og give konstruktiv feedback og udfordre hinanden.

Om dig 

Som personaleleder er det vigtigt, at du er nærværende, kan bedrive tillidsbasseret ledelse og kan understøtte de forskellige faglige kompetencer i medarbejdergruppen. Du skal kunne lede de forskellige faggrupper i PPR med fokus på, hvad opgaven kalder på.

Vores nye faglige ledere skal skabe grobund for engagement, følgeskab og ejerskab omkring den nye organisationsmodel. Du skal kunne bidrage til at skabe gennemsigtige beslutningsprocesser, medarbejderinddragelse samt et tæt samarbejde i ledelsesteamet.  
Du skal have lyst til at udvikle dig som leder, være selvreflekterende og engagere dig i den fælles ledelsesopgave knyttet til udviklingen af det PPR som vi skal være i fremtiden. 

Vi ønsker at sammensætte et tværfagligt ledelsesteam i PPR, hvor de faglige lederprofiler repræsenterer faglighederne i vores fælles PPR. Det vil være en force, hvis du med din faglige profil kan være garant for såvel mono- som tværfagligheden i PPR. Med din erfaring, din faglighed og dine kompetencer skal du kunne bidrage til at skabe sammenhæng mellem de monofaglige forankringer og det tværfaglige samarbejde. Du skal være medskaber af gensidig tillid på tværs af professionernes traditioner, sprog og interesser. De forskelligartede kompetencer, som er repræsenteret i vores PPR, ønsker vi at sætte dynamisk i spil i opgaveløsning helt inde i børnefællesskaberne og i de professionelle fællesskaber i dagtilbuds- og skolepraksis. 

Vi lægger vægt på, at:

  • Du er velbevandret i det pædagogiske, psykologiske og didaktiske fagområde. 
  • Du kender til hverdagen i dagtilbuds- og skolepraksis, gerne både inden for almen- og specialområdet.
  • Du kan være oversætter og brobygger i samarbejdet med/mellem vores mange samarbejdspartnere bredt på børne og ungeområdet.
  • Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, gerne suppleret med relevant ledelsesuddannelse.
  • Du har erfaring med strategisk ledelse, udviklingsprocesser og forandringsledelse og du kan, med din forståelse for dynamikkerne i forandringsprocesser, skabe følgeskab på og tryghed i processen. 
  • Du er dygtig til at inspirere medarbejderne til at tænke deres opgaver løftet tværfagligt. 
  • Du kan bidrage til at omsætte visioner og mål i organisationen til konkrete handlinger i praksis og kan ligeledes opspore og spotte behov i praksis, der kalder på justeringer opadtil i organisationen. 
  • Du har organisatorisk blik, meget gerne erfaring fra en politisk styret organisation og du kan se udvikling fra et tværgående organisatorisk perspektiv. 
  • Du har indgående kendskab til PPRs virke og lovgivningen knyttet til området. 

Personprofil: 

  • Du besidder tålmodighed og vedholdenhed 
  • Du er analytisk i din tilgang og kan skabe tematisk overblik i en kompleks praksis 
  • Du er fleksibel og har præference for at være i lærende positioner sammen med andre. Du sætter pris på at være en del af et stort læringsfællesskab. 
  • Du er i stand til at lytte, knytte an, være lydhør og kan skabe følgeskab på komplekse dagsordner ved bl.a. at balancere mellem at lytte, oversætte og sætte retning. 
  • Du kan navigere i mange interesser og besidder et “vi finder løsningerne i fællesskab” mindset 
  • Du kan arbejde i modstand og har god mentaliseringsevne. 

Vil du vide mere 

Har du uddybende spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte leder af PPR Helle Birkvad på telefon 41 51 73 37. Du er også velkommen til at sende en mail på [email protected], hvorefter du vil blive ringet op af Helle for dialog omkring det, som du er nysgerrig på. 

Ansættelsesproces  

Stillingen er til besættelse den 1. august 2024. 

Første samtalerunde forventes gennemført den 12. juni 2024 i tidsrummet kl. 14:30- 20:00.

Anden samtalerunde forventes gennemført den 19.  juni 2024 i tidsrummet kl. 14:15-18:30. For kandidater, der inviteres til anden samtalerunde, vil der mellem første og anden samtale blive udarbejdet en personlighedsprofil og en medarbejder fra vores HR-afdeling vil give kandidaten og ansættelsesudvalget en tilbagemelding på profilen. 

Ansøgningsfrist: den 10. juni 2024

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. 

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest samt reference(r) fra tidligere arbejdsgiver(e), som vil indgå i vurderingen af hvorvidt vi vil tilbyde ansættelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Hvidovre
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Hvidovre Hospital

    Afdelingsledelsessekretær til Afdeling for Lunge-, Hormon- og Stofskiftesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Høvedstensvej 45, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Har du fokus på konstruktive og helhedsorienterede løsninger med slutbrugeren i centrum? Har du stærke planlægningsevner og lyst til udvikling og gennemførelse af en bredspektret portefølje af byggepr... Læs mere
    Hvidovre Kommune

    Fuldtid

    Stamholmen 175, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Helseholmen 1, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job

Andre brugere kiggede også på disse job:

Leder
Hvidovre
Leder
Hovedstaden
Ledelse
Hvidovre
Ledelse
Hovedstaden