1. Alle Job
  2. Socialvæsen
  3. Skanderborg

Arbejdsmarked og Social

Tværgående faglig koordinator

Fuldtid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2832445
|
Indrykket for 1 dage siden
Brænder du for at styrke den faglige indsats for socialt udsatte voksne med psykiske udfordringer? Har du solid erfaring med Serviceloven sammen med en stærk forståelse af beskæftigelseslovgivningen og er du veldrevet i at arbejde på tværs samt sikre en retning, så kan det være denne stilling er noget for dig!

Om stillingen
Som tværgående faglig koordinator med særlig viden indenfor Serviceloven, er du brobygger mellem servicelovens rammer og jobcentrets daglige virke. Din opgave bliver at sikre forankring af Serviceloven i hele Arbejdsmarked og Social, samtidigt med at du understøtter et Servicelovsteam i deres daglige arbejde. Vi er i gang med at implementere VUM 2.0 og fagsystemet Schultz Social sammen med projekt ROR i samarbejde med Social- og Boligstyrelsen for at sikre en fælles tilgang via Recovery- orienteret Rehabilitering. Vi forventer at den nye faglige koordinator for Servicelov, indgår aktivt i udviklingsprocesserne med henblik på at sikre en forankring i samarbejde med ledelsen, herunder sikre commitment i organisation. Vi har en stærk tro på, at sociale indsatser effektivt, understøtter beskæftigelse i at få borgeren i selvforsørgelse, og omvendt at jobrettede aktiviteter understøtter vejen til at borgeren kan mestre eget liv.

Din rolle
Din primære opgave bliver at koordinere og sikre den faglige retning i både teamet, afdelingen og i resten af organisationen. Derfor er det vigtigt, at du formår at skabe rammer via en systematisk og struktureret tilgang; har faglige kompetencer og kan opbygge samarbejdsrelationer på tværs, både internt og eksternt.

Som faglig koordinator som går på tværs, forventes du at ”gå foran” og være opdateret på ny faglig viden i forhold til vores målgruppe. Du skal helst være velfunderet i den recovery-orienterede rehabiliteringspraksis, VUM 2.0 og have et godt kendskab til beskæftigelsesområdet, så du sikrer et relevant samspil imellem dem.

Dine primære opgaver vil inkludere
  • Understøtte den daglige drift i servicelovsteamet for at sikre et fagligt højt niveau i opgaveløsningen.
  • Sikre, at medarbejderne oplever sig fagligt klædt på til at håndtere opgaverne ved at deltage på teammøder og yde sparring.
  • Implementere seneste viden på området ved at være ajour med lovgivning og udviklingstendenser samt udarbejde og opdatere arbejdsgangsbeskrivelser.
  • Sikre læring ud fra gennemgang af lærings- og ledelsestilsyn.
  • Understøtte nye medarbejdere i opgaven ved at indgå i on-boardingen af nye kolleger i teamet.
  • Samle op på styrker og udfordringer i arbejdet samt sikre vidensdeling på tværs af teams, afdelinger, områder og fagsekretariater.
  • Deltage i koordinatormøder og koordineringsmøder med andre relevante enheder.
  • Indgå aktivt i udviklingen af nye tiltag og sikre implementering heraf.

Kvalifikationer
  • Uddannelse som socialrådgiver.
  • Erfaren inden for arbejde med serviceloven og gerne beskæftigelsesloven.
  • Stærke kompetencer inden for projektledelse/koordinering.
  • Struktureret og systematisk tilgang.
  • Have et strategisk og analytisk blik i forbindelse med komplekse problemstillinger.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner.

Vi tilbyder
  • En central rolle i en organisation, der er i gang med en spændende udviklingsproces.
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Alsidige arbejdsdage
  • Sundhedsordning
  • Derudover tilbyder vi en fleksibel arbejdstidsordning, som giver mulighed for at tilpasse arbejdsdagene med privatlivet.

Vi vil gerne give mulighed for at blive klogere på stillingen og arbejdspladsen, før man vælger at søge, så vi inviterer til kaffe og en snak med introduktion til organisationen samt uddybende spørgsmål til funktionen den 20. februar kl. 15.00. Man kan bare møde op ved indgangen, af Skanderborg Fælled. så vil man blive hentet.

Løn og arbejdstid
Stillingen ønskes besat fra den 1.april eller snarest muligt.

Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og forhandles med forhandlingsberettiget organisation med udgangspunkt i kvalifikationer og erfaring.

Arbejdsstedets adresse: Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Ansøgningsfrist
Søndag den 23. februar kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt onsdag den 26. februar.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anita Munch, telefon 30 36 90 92. Send sms med navn og telefonnummer, hvis du ikke kan komme igennem.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Skanderborg
Koordinator
Midtjylland
Socialvæsen
Skanderborg
Socialvæsen
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    BELFOR Denmark A/S

    Vi søger en koordinator til vores center i Århus

    Fuldtid

    Bjarkevej 8, 8464 Galten, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Fregerslevvej 20, 8362 Hørning, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Deltid

    Møllebakken 21, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job