Har du lyst til at koordinere og udføre analyser og arbejde med processer i forhold til ministerområdets it-understøttelse? Så har du nu muligheden for at blive tværgående it-koordinator i stabsenhed i Koncern It i Udlændingestyrelsen med daglig arbejdsplads i København K.
Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af ministerområdets Koncern It, som varetager drift, forvaltning og udvikling af en stor it-systemportefølje for hele koncernen, og som er under modernisering. It-porteføljen bliver i de kommende år desuden udvidet som følge af blandt andet ny EU-lovgivning om ind- og udrejse, migration, asyl og nationale tiltag i forhold til anvendelsen af biometri. Sideløbende er der etableret et program for transformation af it-området, der omfatter optimeringstiltag i forhold til it-processer, governance og økonomi på koncernens it-område.
Du bliver en del af Koncern Its Operative Stab, som står for tværgående koordinering i Koncern It og på tværs i koncernen i forhold til digitalisering.
Den operative stab har et tæt samarbejde med det nyoprettede søsterkontor Koncern It Program og Stab, som blandt andet varetager opgaver vedrørende informationssikkerhed, økonomi og programledelsen for transformationsprogrammet.
Du bliver en del af vores stabsenhed, hvor vi fremover er 8 medarbejdere, og din personalechef bliver chefen for Koncern It. Vi sparrer og samarbejder på tværs og med alle enheder i Koncern It. Staben udfører mange generelle opgaver på vegne af kontoret og koordinerer forskelligartede opgaver i kontoret som analyser, arbejde med processer mv.
Dine kommende arbejdsopgaver
Som tværgående it-koordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i et team og med tværgående samarbejde med alle enheder i kontoret. Dine kommende arbejdsopgaver som tværgående it-koordinator vil blandt andet omfatte følgende:
Du kan se frem til et bredt spektrum af opgaver i din hverdag, hvor hverdagen kan være omskiftelig og
præget af både kortere og længere frister samt behov for løbende prioritering af arbejdsopgaverne. Du vil
udføre opgaverne i samarbejde med dine kollegaer i den stabsfunktion, som du bliver en del af
og i kontoret. Vores forskellige erfaringer og viden i enheden skaber et godt samarbejdsklima, hvor vi
vægter god stemning og det at løse opgaverne i tværgående samarbejde og for hele kontoret højt.
Koncern It er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor høj faglighed og service er i højsædet. Vores hverdag er præget af daglig kontakt med forretningen, andre myndigheder, vores leverandører og EU. Dette kræver, at vi kan omstille os og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor opgaveløsningen hurtigt forandrer sig.
Du vil i Koncern It få omkring 80 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller, at du har erfaring fra en lignende stilling i en it-organisation og gerne indenfor offentlig forvaltning.
Derudover ser vi gerne, at du:
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med JIRA og Confluence.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Koncern It chef Charlotte Wedel på tlf. 40 45 35 90 eller på e-mail [email protected].
Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 5. januar 2025.
Vi forventer at holde løbende samtaler fra uge 2. Der kan være mulighed for, at der afholdes en 2. samtalerunde fra uge 3.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir