1. Alle Job
  2. IT
  3. København

US - Næstved

Tværgående it-koordinatorer søges til stabsenhed i Koncern It

Fuldtid

Permanent

1304 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2798224
|
Indrykket for 3 dage siden
Har du lyst til at koordinere og udføre analyser og arbejde med processer i forhold til ministerområdets it-understøttelse? Så har du nu muligheden for at blive tværgående it-koordinator i stabsenhed i Koncern It i Udlændingestyrelsen med daglig arbejdsplads i København K.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af ministerområdets Koncern It, som varetager drift, forvaltning og udvikling af en stor it-systemportefølje for hele koncernen, og som er under modernisering. It-porteføljen bliver i de kommende år desuden udvidet som følge af blandt andet ny EU-lovgivning om ind- og udrejse, migration, asyl og nationale tiltag i forhold til anvendelsen af biometri. Sideløbende er der etableret et program for transformation af it-området, der omfatter optimeringstiltag i forhold til it-processer, governance og økonomi på koncernens it-område.

Du bliver en del af Koncern Its Operative Stab, som står for tværgående koordinering i Koncern It og på tværs i koncernen i forhold til digitalisering.

Den operative stab har et tæt samarbejde med det nyoprettede søsterkontor Koncern It Program og Stab, som blandt andet varetager opgaver vedrørende informationssikkerhed, økonomi og programledelsen for transformationsprogrammet.

Du bliver en del af vores stabsenhed, hvor vi fremover er 8 medarbejdere, og din personalechef bliver chefen for Koncern It. Vi sparrer og samarbejder på tværs og med alle enheder i Koncern It. Staben udfører mange generelle opgaver på vegne af kontoret og koordinerer forskelligartede opgaver i kontoret som analyser, arbejde med processer mv.

Dine kommende arbejdsopgaver
Som tværgående it-koordinator kommer du til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer i et team og med tværgående samarbejde med alle enheder i kontoret. Dine kommende arbejdsopgaver som tværgående it-koordinator vil blandt andet omfatte følgende:

  • bidrage til og initiere analysearbejde i forhold til konkrete bestillinger og høringer vedr. behov for it-understøttelse som følge af lovforslag mv.
  • deltagelse i Koncern Its projekter under Programmet til transformation af it-området
  • bistå med generelle opgaver i forhold til understøttelse af processer i Koncern It og i forhold til samarbejde internt og eksternt
  • sikre koordinering i forhold til, at Koncern It indfrier fællesoffentlige krav
  • bistå med kvartalsplanlægning mv. i kontoret
  • deltagelse i forskellige arbejdsgrupper, fx for governance af JIRA og Confluence
Du kan se frem til et bredt spektrum af opgaver i din hverdag, hvor hverdagen kan være omskiftelig og

præget af både kortere og længere frister samt behov for løbende prioritering af arbejdsopgaverne. Du vil

udføre opgaverne i samarbejde med dine kollegaer i den stabsfunktion, som du bliver en del af

og i kontoret. Vores forskellige erfaringer og viden i enheden skaber et godt samarbejdsklima, hvor vi

vægter god stemning og det at løse opgaverne i tværgående samarbejde og for hele kontoret højt.

Koncern It er kendetegnet ved at være et fællesskab, hvor høj faglighed og service er i højsædet. Vores hverdag er præget af daglig kontakt med forretningen, andre myndigheder, vores leverandører og EU. Dette kræver, at vi kan omstille os og har lyst til at arbejde i et miljø, hvor opgaveløsningen hurtigt forandrer sig.

Du vil i Koncern It få omkring 80 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. Vi er uformelle, og viden er noget, vi deler.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og/eller, at du har erfaring fra en lignende stilling i en it-organisation og gerne indenfor offentlig forvaltning.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • er kvalitetsbevidst og struktureret
  • er god til at fordybe dig og analysere faglige problemstillinger
  • er god til at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
  • er god til at opsøge viden og videndele med dine kollegaer
  • har en positiv og anerkendende tilgang i samarbejdet med kollegaer og andre
  • kan indgå i et tværgående samarbejde bredt med interessenter, leverandører og forretningen
  • har gode sproglige kompetencer, herunder gerne både på dansk og engelsk
  • er engageret, selvstændig og initiativrig
  • har lyst til at modtage og give feedback
Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med JIRA og Confluence.

Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Koncern It chef Charlotte Wedel på tlf. 40 45 35 90 eller på e-mail [email protected].

Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag den 5. januar 2025.

Vi forventer at holde løbende samtaler fra uge 2. Der kan være mulighed for, at der afholdes en 2. samtalerunde fra uge 3.

Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

IT-koordinator
København
IT-koordinator
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Økon IT SAP Support & Vedligehold

    It-koordinator til SAP-projekter

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Fuldtid

    Bygning 12, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job