Kan du få vores kunders rejsedrømme til at gå i opfyldelse?
Så er det måske dig vi søger til en nyoprettet stilling som rejsekonsulent på det danske og tyske marked.
Din primære opgave bliver at vejlede og inspirere vores kunder, så I sammen når frem til den rejse, som opfylder netop deres rejsedrømme.
Du vil komme til at arbejde med alle vores eksotiske rejsedestinationer – p.t. Kenya, Tanzania, Sydafrika, Mauritius, Sri Lanka, Maldiverne, Indien, Vietnam, Thailand, Bali, Peru, Costa Rica og Cuba.
Vi forventer, at du
• Taler, læser og skriver tysk og dansk
• Kan lide at snakke med kunder
• Har et eminent servicegen, som brænder igennem både via e-mail og i telefonen
• Har lyst til at arbejde i rejsebranchen
• Kan arbejde selvstændigt
• Er positiv og en god kollega, som spreder god stemning på kontoret
Erfaring fra rejsebranchen er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du selv brænder for at rejse.
Hos os får du
• Et spændende job i et dansk rejsebureau i rivende udvikling
• Muligheden for at arbejde i verdens mest spændende branche
• Grundig oplæring i vores systemer og rejser
• Et team af positive og rejseglade kolleger
• Base på kontoret i Herning
• Løn efter kvalifikationer
• Et inspirerende, uformelt og til tider hektisk arbejdsmiljø med højt til loftet
ER DET DIG, VI SØGER?
Så send dit CV og en motiveret ansøgning til
[email protected]. Stillingen er min. 32 timer og ønskes besat hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Henrik Fly Sevelsted på tlf. 24 45 65 81.