1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Odense
Udløber snart

Sankt Hans Kirke

Udadvendt kirke- og kulturmedarbejder

Deltid

Permanent

Sankt Hans Plads 1, 5000 Odense C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2758663
|
Indrykket for 8 dage siden
Udadvendt kirke- og kulturmedarbejder med fokus på børn, unge og frivillige
Sankt Hans Kirke, Odense
Ansøgningsfrist: 17.11.2024

Stillingen er på 30 timer om ugen og ønskes besat pr. 1. februar 2025 eller tidligere.

Sankt Hans Kirke er placeret midt i Odense, og vi ser det som en af vore primære opgaver at være en kirke, der er aktiv i midtbyens liv. I ugens løb er der derfor mange forskelligartede aktiviteter, og om søndagen fyldes kirken med en aktivt deltagende menighed med mange frivillige.
Menigheden består af mennesker i alle aldre fra hele Odense og omegn. Blandt andet er der mange unge, særligt studerende, og børnefamilier både med små og store børn. I sognet er der en majoritet af 20-30 årige.
Læs mere og se stillingsbeskrivelse på vores hjemmeside: https://sankthanskirke.dk/.

Stillingsbeskrivelse
Som vores nye kirke- og kulturmedarbejder får du særligt ansvar for arbejdet med børn og unge, diakoni og frivilligkoordinering. Der vil indgå nogle opgaver, som vedrører voksne.

Konkret forestiller vi os, at du udfylder en rolle i aktiviteter som:
• Minikonfirmandundervisning,
• Messy Church (familiegudstjeneste i hverdagen med aktiviteter og fællesspisning),
• Skoletjeneste (samarbejde mellem kirke og skole)
• Formidling og aktiviteter for børn og teenagere under gudstjenesten
• Legestue i sognehuset
• Events f.eks. for børn og/eller unge

Aktiviteterne falder både i løbet af ugen og ved søndagens højmesse, og du kommer til at indgå i tæt samarbejde med vores nuværende kirke- og kulturmedarbejder samt præsterne, de øvrige ansatte og frivillige.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Rækker ud med den kristne tro til andre med respekt for forskellighed
• Er fortrolig med den kristne tro og folkekirkens gudstjeneste
• Kan se dig selv som en del af menigheden
• Har erfaring med at arbejde med børn eller unge i kristne sammenhænge
• Er vant til at bruge forskellige sociale medier i kontakten med de unge
• Er vant til at bruge office-programmer

Arbejdssted og -tid
Du får kontorfaciliteter i sognehuset. Arbejdstiden kan variere, og der må påregnes aften- og weekendarbejde. Der bliver indhentet børne- og straffeattest samt referencer.
Der er tale om en fast stilling, så det er vigtigt, at du kan se dig i stillingen i flere år.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejde.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk. Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres inden for to år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr.(nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,00 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse, aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 338.012,00 kr. – 482.873,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 354.107,00 kr.(nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 35.368,00 kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 982,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen
Du er velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Heidi Munk, tlf. 41666928, eller kontaktperson Annette Winther, tlf. 41433943 for nærmere information.
Ansøgningen og relevante bilag skal være os i hænde senest 17. november 2024 kl. 13, på e-mail: [email protected]

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 26. november.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kirketjener
Syddanmark
Kirketjener
Odense
Kunst, kultur og sport
Syddanmark
Kunst, kultur og sport
Odense

Andre job der minder om dette

    DOF PAARUP AFTENSKOLE

    Kordirigent søges

    Deltid

    Korupvej 40, 5210 Odense NV, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Skibhusvej 162, 5000 Odense C, Danmark

    Indrykket for 19 dage siden

    Fuldtid

    Tryggelev 20, 5932 Humble, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job