Beskrivelse
Brænder du for tal og udvikling? Er du ansvarsfuld og har du lyst til at blive en del af en international virksomhed, hvor du vil få det overordnet ansvar for virksomhedens økonomiafdelinger i Norden? Og kan du se dig selv i rollen som initiativrig og operationel Finance Manager? Så er denne stilling hos Control Union Denmark lige noget for dig!
I denne stilling vil du som Finance Manager blive en del af det danske selskab Albers-Hansen Denmark, som er et af Control Unions selskaber. Du bliver ansvarlig for økonomifunktionen bestående af dig og en Bogholder, som du ligeledes vil få ledelsesansvaret for. Din opgaveportefølje spænder bredt fra support af bogholderiet til rapportering, analyser samt indsourcing af bogholderiet i Norge og Sverige, hvilet også vil indebære rejsedage i nogle perioder. Som Finance Manager bliver du ansvarlig for det samlede bogholderi og regnskab samtidigt med at du bliver en sparringspartner på tallene for virksomhedens ledelse i Danmark.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Arbejdsopgaver
- Sikring af bogholderi i Danmark, Norge, Sverige og Finland
- Indsourcing af bogholderiet i Norge og Sverige
- Budget og budgetopfølgning
- Intercompany
- Forecast
- Controlling
- Analyser
- Månedsregnskaber/rapportering
- Sparringspartner for organisation/ledelse
- Årsregnskaber i samarbejde med revisorer
- Løbende ad-hoc
Om Control Union Control Union er et verdensomspændende netværk af logistik, - inspektions- og certificeringsvirksomheder, og er repræsenteret i over 80 lande. Med over 200 kontorer beskæftiges omkring 5000 ansatte i alt verden over. Control Union er en vækstende virksomhed, som leverer ydelser inden for testning, inspektion og certificeringer til bl.a. fødevareindustrien og tekstilbranchen.
Det danske selskab Albers-Hansen Denmark A/S er en af Control Unions virksomheder, og er beliggende i Randers, hvor du som Finance Manager vil få din daglige arbejdsgang. Fra det danske kontor koordineres inspektioner og kontrol i hele Skandinavien, hvor man bl.a. kontrollere og inspicere transport af grovvarer heraf korn og foderstoffer på skibe og lastbiler.
Du tilbydes - 37 timer pr. uge
- 5 ugers ferie + 5 feriefridage
- Fleksible arbejdstider
- Mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
- Frokostordning
- Sundhedsforsikring
- Sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
Personlige kompetencer Som medarbejder er du kompetent, selvkørende og du trives med hands-on opgaver. Derudover har du en solid regnskabsforståelse og går op i at levere høj kvalitet. Du har et åbent mindset, besidder gode kommunikationsevner og trives i en udadvendt position med en bred kontaktflade. Slutteligt er det væsentligt, at du er fleksibel, en holdspiller og trives i et uformelt arbejdsmiljø.
IT-kompetencer Solide IT-kompetencer.
Uddannelse og erfaring HD-R, Merkonom eller lignende regnskabsuddannelse. Erfaring vægtes højere end uddannelse.
Sprog Dansk og engelsk.
Kontaktpersoner Søren B. Christiansen og Caroline Jakobsen.
Ansøgningsproces Som udgangspunkt er vi mest interesseret i et CV, hvor hver enkelt ansættelse er beskrevet med arbejdsopgaver og resultater. Ønsker du at sende både en ansøgning og et CV, skal du lægge dem i ét dokument. ProSelection garanterer fuld diskretion og vil aldrig videregive dine oplysninger uden, at du har givet dit samtykke, og du har hørt nærmere om virksomheden. Vi indkalder løbende udvalgte kandidater til interview hos ProSelection.