Motiveres du af udbudsprocesser og generel kontrakthåndtering?
Så er du måske vores kommende kollega. Da du er vant til at læse det med småt, så læs meget gerne videre…
København vokser, og i 2030 vil 60.000 flere borgere kunne kalde byen for hjem. By & Havn understøtter byudviklingen på en grøn, bæredygtig og ansvarlig facon.
Vi skaber rammerne og pladsen til at endnu flere københavnere kan få mulighed for at blive en del af fællesskabet i byen i fremtiden.
By & Havns aktiviteter skal bidrage til at levere løsninger på politisk vedtagne mål som 70 % reduktion i CO2-udledning, flere almene boliger og grøn omstilling af havnen. Løsningerne, vi leverer, skal række flere årtier ud i fremtiden – til glæde for nuværende og fremtidige københavnere, virksomheder og gæster i København.
Om jobbet
By & Havn søger en jurist, der kan bistå med indkøb og udbud på tværs af organisationens afdelinger, herunder særligt i forbindelse med udbud af entreprise- og rådgivningskontrakter efter udbudsloven og forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Du kommer til at få en vigtig rolle som tværgående rådgiver for hele organisationen og vil få det overordnede ansvar for udviklingen og implementeringen af strategier, politiker og retningslinjer vedr. organisationens indkøb og udbud. Du skal derudover løbende afvikle kurser og oplæg om udbudsreglerne.
Din indgangsvinkel til dette spændende job kan være mange forskellige. Måske sidder du i dag i et bygherreselskab, i en advokatvirksomhed eller i en kommune, og har lyst til at bruge dine kompetencer på en ny måde. Vigtigst er, at du brænder for dit fagområde og motiveres af at arbejde tværfagligt i organisationen.
Du bliver en del af By & Havns HR & Compliance afdeling, som består af et team på 9 ambitiøse og kompetente medarbejdere, inkl. dig. Du vil referere direkte til HR-direktør Mille Bondo Meyer.
Du får stor indflydelse på egne opgaver. Du kommer til at arbejde med nogle af de mest spændende og store bygge- og anlægsprojekter i København. Interne som eksterne samarbejdspartnere såsom ingeniører, deres rådgivere, myndigheder mv., vil blive en del af din hverdag. Det forventes, at du kan tage initiativ og involvere dig i dagligdagen i forhold til opgaveløsning. Da du selv skal være opsøgende i forhold til at sparre med kolleger i afdelingen og på tværs af huset, skal dette være noget, du trives med.
Om dig
Det ligger naturligt til dig at tage ansvar for opgaverne og følge dem til dørs.
Vi forestiller os, at du:
By & Havn som arbejdsplads
Du vil møde en kultur, som er præget af et uformelt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på en god og respektfuld omgangstone og et godt samarbejde. Et stærkt samarbejde på tværs af organisationen hvor de fleste kender hinanden.
By & Havn tilbyder derfor også en række personalegoder, som bidrager positivt til medarbejdernes hverdag, ligesom der er fokus på at udvikle og fastholde virksomhedens medarbejdere.
Du får din daglige gang i vores smukke historiske bygning, der ligger med udsigt til Kastellet og hele havnefronten.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt HR-direktør Bondo Meyer, på 31 78 52 68.
By & Havn opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Der afholdes løbende samtaler, og opslaget tages ned, når den rette kandidat er fundet. Vi beder dig derfor ansøge hurtigst muligt for at sikre, at din ansøgning bliver taget i betragtning.
Søg stillingen ved at klikke på: ”Søg ansøgning”.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir