Vil du være med til at gøre København ren, grøn og indbydende? Vil du sikre, at dine kolleger har det, de skal bruge for at kunne udføre deres arbejde?
Til enheden Kontrakter i afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold søger vi en udbudsjurist eller -konsulent med interesse for udbud, tilbudsindhentning, kontraktstyring og generel vejledning i forhold til indkøb og udbud. Måske er det dig?
Om jobbet
Enheden Kontrakter står blandt andet for udbud af indkøb af vare- og tjenesteydelser til vej- og parkområdet for hele Københavns Kommune. Enheden består af 24 medarbejdere, tonen er uformel, og der lægges vægt på god trivsel og en sund balance mellem arbejde og privatliv.
Dine nærmeste samarbejdspartnere er din chef, enhedens udbudsjurister, projektledere og kontraktstyrere. I forbindelse med udbud bistår du med at gennemføre udbudsforretninger fra A til Z som projektleder eller rådgiver. Desuden vejleder du om indkøb og tilbudsindhentning. I din rolle ligger der også, at du stiller alle de spørgsmål, der gør, at der bliver indgået de rigtige aftaler, som kan benyttes af kolleger i hele kommunen.
Du skal gennemføre EU-udbud, nationale udbud, bistå med tilbudsindhentninger og indkøb, kunne hjælpe ved gennemførelse af SKI-miniudbud, være med til at skabe overblik over nuværende kontrakter og fremtidige udbud og bistå i forbindelse med kontraktstyring af forskellige former for kontrakter.
Om dig
Jobbet kræver, at du kan holde overblikket i komplekse processer samtidig med, at du har styr på de vigtige detaljer. Du skal trives med at drøfte juridiske problemstillinger og med at finde løsninger i samarbejde med både kolleger og eksterne parter, fx leverandører. Du er god til at kommunikere med andre om en kompliceret indkøbs- og udbudsproces, hvor det er vigtigt, at du tør sige din mening og give konstruktiv feedback.
Vi søger dig, der
Om os
Du får kolleger med forskellige fagligheder. Foruden udbud varetager enheden en bred vifte af andre arbejdsopgaver. Vi har et uformelt arbejdsklima, og vi lægger vægt på faglighed, engagement, vidensdeling og sammenhold.
Enheden er opdelt i to teams. Team Kontrakthåndtering og Udbud arbejder primært med udbud og håndtering af de kontrakter, som afdelingen indgår med eksterne leverandører. Desuden arbejder teamet med overblik over de kontrakter, som enheden er involveret i. Det er primært i indkøbsområdet Vej- og Parkydelser. Team Arealforvaltning arbejder primært med administration af kommunens grønne arealer, når det kommer til anvendelse og brug. Teamet varetager bl.a. også opgaver inden for håndtering af valgplakater, areallejekontrakter, henstillede biler, kommunens fortovsordning og juridisk rådgivning.
Vi er også en enhed, som gerne vil udvikle os. Vi bruger derfor tid på at drøfte problemstillinger og løsninger sammen på kryds og tværs af både faglighed og erfaring. Det er både, når det kommer til det fagfaglige, men også når det kommer til vores processer, samarbejder og kommunikation indadtil og udadtil.
Vi tilbyder
Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale, og der er fleksibel arbejdstid med gennemsnitlig 37 timer pr. uge.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, hvortil kommer tillæg efter forhandling. Stillingen er med start den 1. maj 2025 eller snarest muligt. I forbindelse med ansættelsen vil der blive indhentet referencer.
Arbejdssted
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Kontrakter, Njalsgade 17, 2300 København S.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Sara Lerche-Bachdal på 24 85 04 80.
Søg via linket senest søndag den 23. marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 28. marts og eventuelt anden runde den 3. april.
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir