Genopslag
Æblehaven søger to uddannede pædagoger, der sammen med de andre i afdelingen skal sikre, at vores gode kvalitet og struktur vedligeholdes.
På en af vores stuer er vores ene faste pædagog flyttet til Jylland, og den anden skal ud og prøve noget helt nyt, derfor søger vi to nye kolleger. I må gerne kende hinanden fra et tidligere arbejde, da vi forestiller os, at I skal på samme stue – men det er ikke et krav.
Vi er en lille hyggelig vuggestue – normeret til 62 børn fordelt på fem stuer. Vi har to afdelinger, den ene er i Fåborggade og den anden i Svendborggade, dog i samme lange bygning. Vi har også to store separate legepladser. Æblehaven har en sund økonomi, og bruger alt hvad vi kan på varme hænder. Det vil sige, at vi fx bruger studerende ud over normeringen og også har to fastansatte ”flyvere”, så hver afdeling har en ekstra medhjælper fastansat, som kan træde til, når man skal på en tur, har børn der kræver noget særligt eller andet.
Vi ligger fem minutters gang fra metroen, og er let tilgængelig med det offentlige.
Æblehavens bygning er arkitekttegnet, men om det er en flot bygning, har delte meninger. Det er en ældre bygning med en masse små finurlige rum, så vi har god mulighed for opdeling af børn i små grupper.
Vi har et rigtig godt pædagogisk tilsyn, og arbejder hårdt på at vedligeholde det, samtidig med at vi holder os opdateret på ny viden.
Vi har el-ladcykler til de længere ture, mulighed for arbejdstøj, og derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegerne eller massage i vores massagestol - og så har vi kageordning.
Vi er et stærkt hold med masser af grin, smil og nærvær med børnene.
Vi har nogle forventninger til dig, lige som du sikkert også har nogle forventninger til os.
Vores forventninger til dig
Vi tilbyder
Og så til den ærlige snak
Der er massiv pædagogmangel, særligt i København - og vi har lige så store udfordringer som andre institutioner. Vores ønske er at have to pædagoger på hver stue, men har p.t. kun det halve. Men vi har - udover vores pædagoger, super dygtige medhjælpere og pædagogiske assistenter. Vi venter gerne på de rette uddannede pædagoger, for det er nemlig ikke alle, der er naturtalenter, når det drejer sig om omsorg. Og det er kun dem, der elsker at være sammen med de mindste børn, der er plads til hos os.
Det gør os ikke så meget om du er nyuddannet, eller har masser af erfaring. Det skal være lysten til nærvær, relationssdannelse, udvikling og sjov og ballade, der skal drive dig.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst.
Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 7.00-17.00, og vi forventer at du både kan åbne og lukke. Vores fredag kører i tre ugers rul.
Vi har to ledige fuldtidsstillinger, som vi ønsker besat snarest muligt.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt reference.
Mere information
Se hjemmeside Vuggestuen Æblehaven (aula.dk) og evt. vores facebookside, eller ring til pædagogisk leder Jannie Møller på 20 33 64 42 og kom gerne forbi til en kop kaffe.
Se evt. vores lille film: https://aeblehaven-kk.aula.dk/vi-soeger-en-ny-paedagog
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi ser frem til at høre fra dig (eller jer).
Søg via linket senest fredag den 15. november 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir