1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herlev

Herlev Hospital

Uddannelsesansvarlig Overlæge i Mave-Tarm Kirurgi til ansættelse 1. maj eller derefter.

Fuldtid

Permanent

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2854561
|
Indrykket for 2 dage siden
Tænker du uddannelse når du ser en yngre læge? - så er det måske dig vi leder efter som uddannelsesansvarlig overlæge indenfor kirurgi på afdelingen for mave- tarm- og leversygdomme HGH.

Som uddannelsesansvarlige overlæge bliver du en del af et uddannelsesteam som aktuelt består af 1 Ledende Overlæge, 2 UKYL og 1 uddannelseskoordinerende sekretær. Vi er et travlt og efterspurgt uddannelsessted med ca. 40-55 uddannelsesforløb årligt.

Vores ambitioner er store og vi søger en kandidat som indtænker uddannelse i alle aspekter af den kliniske hverdag. Vi har klare mål for hvordan vi sikrer uddannelse med gennemsigtige og realiserbare læringsmål for hvert niveau i den lægelige videreuddannelse. Du får, sammen med det øvrige uddannelsesteam, ansvar for at sikre et godt og sundt læringsmiljø med høj kvalitet fagligt, udviklingsmæssigt og effektivt ift. drift, fokuserede ophold, læringstrapper etc.

Som uddannelsesansvarlig overlæge har du ansvar for at

  • planlægge og organisere den lægelige videreuddannelse i afdelingen således at love, bekendtgørelser og retningslinjer overholdes
  • medvirke til sikring og udvikling af et positivt læringsmiljø og -kultur i afdelingen
  • sikre kvalitetsforbedrende tiltag inden for afdelingens uddannelse
  • sikre at rammerne er til stede således, at målbeskrivelse for uddannelse kan opfyldes
  • sikre at uddannelse og arbejdstilrettelæggelse sammentænkes.
  • implementere lærings- og evalueringsmetoder, der er relevante for afdelingens uddannelsesfunktion
  • holde dig ajour med udviklingen generelt indenfor videreuddannelse
  • sikre koordination omkring uddannelsesforløb i samarbejde med videreuddannelsessekretariat Øst
  • der følges op på evaluering af afdelingen så vel fra uddannelseslægerne samt fra inspektorordningen
Derudover lægger vi vægt på, at du ud over fokus på uddannelsesopgaven samtidig fastholder fagligheden ved fortsat at have funktion i klinikken. Du vil være tilknyttet akutteamet i hverdagen og indgå i bagvagtslag med tilstedeværelse under vagt.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i en afdeling med stort fokus på lægelig videreuddannelse. Baren er sat højt, med ønske om trinvis læring indenfor alle uddannelseskategorier
  • Ansættelse i en afdeling med højt operativt volumen, flere højtspecialiserede funktioner og stor forskningsaktivitet. Forskning i uddannelse er på skemaet, så vi kontinuert bliver klogere på uddannelse.
  • Ansættelse i en afdeling med mangefacetterede opgaver. Uddannelseslæger har her mulighed for at erhverve kompetencer indenfor flere af de 7 lægeroller
  • Ansættelse i en afdeling der har en stor præ- og postgraduat uddannelsesopgave. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker
  • Ansættelse i en afdeling, hvor vi vægter dialog, sparring og læring på tværs af specialer og fagligheder – hvor vi arbejder sammen og nedbryder siloer på tværs
Vi forventer at du

  • er speciallæge i kirurgi, med erfaring indenfor lægelig videreuddannelse
  • brænder for uddannelse af yngre kolleger, ser uddannelsespotentiale i alle situationer, inspirerer og går forrest i forhold til øvrige kolleger
  • er engageret i at skabe høj kvalitet i patientforløb i samarbejde med andre personalegrupper, patienter og pårørende
  • I samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger, lektorer og afdelingsledelsen er med til at sikre afdelingens forskning, udvikling og præ/post-graduate undervisning på nationalt og internationalt niveau
  • Samarbejder om patientbehandling og forløb tværfagligt og med patientinddragelse som naturligt omdrejningspunkt
  • Har gode samarbejdsevner, er loyal og kan uddelegere
  • at du har interesse for uddannelse i alle sammenhænge og særligt udvikling af lægelig videreuddannelse inden for de rammer, som fremtidens sundhedsvæsen ser ind i.
Om lægelig videreuddannelse i afd. for mave, tarm og leversygdomme HGH
Afdelingen prioriterer den lægefaglige uddannelse højt, og det forventes at alle deltager aktivt i uddannelsen af både lægestuderende og uddannelseslæger ligesom vidensdeling er en del af dagligdagen, også blandt speciallægekolleger.

Vi varetager hele paletten af lægelig videreuddannelse: fra medicinstuderende, klinisk basisuddannelse (KBU), introduktionsstillinger til færdiggjort speciallæge.
Vi har pr år ca. 40-55 uddannelsessøgende læger fordelt med 16-20 KBU-læger, 6 introduktionslæger i kirurgi, 3-6 HU-læger i kirurgi, 10-14 HU-læger i gynækologi/obstetrik, plastikkirurgi og almen medicin.

Desuden deltager afdelingen i den prægraduate studenterundervisning og der er ansat kliniske lektorer.

Om afd. for mave, tarm og leversygdomme HGH
Afd. for mave, tarm og leversygdomme har omkring 350 ansatte, hvoraf 90 er læger. Afdelingen er opdelt i 5 teams: Akutkirurgi, Øvre kirurgi, Kolorektal kirurgi, Medicinsk gastroenterologi og endoskopi. Afdelingen dækker et optageområde på 425.000 borgere, har et sengeafsnit med i alt 57 sengepladser, korttidsafsnittet har 24 kirurgiske sengepladser.

Ansættelsesvilkår

Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter

Spørgsmål til stilling, ansøgningsprocedure, ansættelsesvilkår og lign. kan rettes til Cheflæge Vibeke Parner ([email protected]). Spørgsmål omkring stillingens faglige indhold, kan rettes til Ledende overlæge Thomas Korgaard Jensen ([email protected])

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen og CV skal fremsendes senest 14. marts 2025, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Herlev
Overlæge
Hovedstaden
Sundhed
Herlev
Sundhed
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Herlev Hospital

    Stilling som overlæge i intern medicin: gastroenterologi og hepatologi på afd. for Mave-, Tarm- og Leversygdomme på Herlev og Gentofte Hospital er ledig

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job