Uddannelsesansvarlig og kvalitetsudvikling
I Hjemmeplejen i Furesø Kommune vil vi gerne være:
Et godt læringssted – med mulighed for at være elev.
Vi vil gerne, at de elever, der er i Furesø Hjemmepleje, bliver ambassadører for det gode borgersamarbejde i et lærende miljø. Vi søger derfor en koordinerende oplæringsvejleder til en projektstilling i første omgang på ca. 1½ år. Vi leder derfor efter den helt rigtige til at overtage denne rolle. Er du fagligt dygtig og ønsker at være med til at sætte retning for vores elever, så er det dig, vi leder efter.
Vi har i alt 4 hjemmeplejeområder og en nattevagt, der går på tværs af kommunen. Vi er lige startet på selvkørende teams og har lagt dagvagten og aftenvagten sammen, så borgerne kommer til at opleve, at hjælpen gives i forløb. Vi holder borgerteamsmøder med deltagelse af visitation, sygepleje, terapeuter og demensvejleder. De fysiske rammer gør det muligt at oprette studieunit, fælles refleksionsseancer og lektiecafé.
Om dig
• Du har erfaring fra elevarbejdet.
• Du brænder for elevarbejdet og kompetenceudvikling af oplæringsvejlederne.
• Du er uddannet klinisk vejleder.
• Du kan se dig ind i Furesøs 5 værdier: Dialog, Engagement, Kvalitet, Udvikling, Respekt.
Vi er
En hjemmepleje, der består af 4 grupper, hvor dagvagten er delt i 2 teams. Aftenvagten bliver pr. 1. april en del af grupperne i dagvagten. Nattevagten er organiseret i en tværgående gruppe. Vi er en ledergruppe på 5, som drømmer om at samarbejde om det gode uddannelsesmiljø.
Hvis du er nysgerrig på stillingen og har lyst til at høre mere, så tøv ikke med at tage fat i os.
Henvendelse kan rettes til Leder af Hjemmeplejen Charlotte Grønning på 72165374
Lidt om Furesø Kommune
Furesø Kommune er en del af de Nordsjællandske kommuner og er kendt for sin smukke natur, og det er altid en fornøjelse at køre til arbejde, uanset om man bor i kommunen eller pendler - alle veje fører gennem fantastiske områder med søer, store skove og åbne landskaber.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af hjemmeplejen Charlotte Grønning. Mail: [email protected] tlf.: 72165374
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er betinget af, at der foreligger en straffeattest.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø gør vi det trygt at blive gammel. Derfor skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for. Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.
Samtidig passer vi på dem, der passer på vores borgere. I vores hverdag har vi fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. I vores opgaveløsning giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere.
Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir