1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Herning

Region Midtjylland - Socialmedicin og Rehabilitering

Uddannelsesansvarlig overlæge - Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup

Fuldtid

Permanent

Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2760380
|
Indrykket for 13 dage siden

Brænder du for uddannelse? Og har du lyst til at sætte dit præg på uddannelsen af kommende Samfundsmedicinske speciallæger?

Så skal du søge stillingen som uddannelsesansvarlig overlæge ved Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, som er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Afdelingen er organisatorisk placeret under Regionshospitalet Gødstrup, bestående at to afsnit, hhv. i Regionshospitalet Gødstrup og i Regionshuset Århus. Ansættelsen vil som udgangspunkt have udgangspunkt i vores afsnit Regionshuset i Århus, men der må påregnes fremmøde på begge matrikler.

 

Faglig og organisatorisk profil

Socialmedicin og Rehabilitering er en fagligt ambitiøs afdeling, der løser opgaver i feltet mellem sundhedssektoren og den kommunale sektor. Vi har herigennem opnået en bred og tværgående viden, som gør os i stand til at identificere både udfordringer og løsningsmuligheder for borgere med nedsat funktionsevne. 

Vi har bred erfaring i det komplekse samspil mellem bio-psyko-sociale problemstillinger og funktionsevne, og vi arbejder for at reducere sociale forskelle og social ulighed som årsager til påvirket funktionsevne. Vi tager udgangspunkt i WHO's ICF-model. 

Afdelingen tværfagligt bemandet med speciallæger i samfundsmedicin, arbejdsmedicin og almen medicin, psykologer, socialsygeplejerske, socialfaglige konsulenter, psykiatrisk og reumatologisk speciallægekonsulent foruden uddannelsessøgende læger i det samfundsmedicinske speciale.  Vi løser opgaver udfra et fagligt helhedssyn, både i forhold til den enkelte borger samt på gruppe- og samfundsniveau. 

De i alt ca. 80 medarbejdere betjenes af et sekretariat bestående af 4 administrative medarbejdere. 

Afdelingen har årligt 3-4 introduktionslæger og ofte 3- 4 hoveduddannelseslæger i forløb.

 

Afdelingens ledelse varetages af cheflæge og chefpsykolog og en driftsledelsesgruppe, som foruden afdelingsledelsen består af funktionsbærende overlæger og en funktionsbærende psykolog.


Afdelingen fungerer som indtægtsdækket virksomhed gennem aftaler med kommunerne og honorering fra Sundhedsstyrelsen (abortsamrådssekretariatet).

Socialmedicin og Rehabilitering er primært en driftsmæssig afdeling, der har sin hovedportefølje i leverance af sundhedsfaglige og socialmedicinske ydelser til regionens 19 kommuner. Det drejer sig om levering af sundhedskoordinatorer til de kommunale rehabiliteringsteam og sundhedsfaglig rådgivning i øvrige sociale sager, fortrinsvis på beskæftigelsesområdet.

 

 

Afdelingen har i begge afsnit et ambulatorium, der modtager borgere henvist fra kommunerne til socialmedicinske, psykologiske, reumatologiske og psykiatriske undersøgelser med henblik på en samlet vurdering af funktionsevnen i komplicerede sager. 

Desuden har afdelingen fortsat en funktion som abortsamrådssekretariat for abortsøgende kvinder over 12. svangerskabsuge. 

Gennem et samarbejde med akutafdelingen i RHG yder afdelingen psykologisk traumebehandling til voldtægtsramte. 

Regionsklinikken Klinik for Almen Medicin i Lemvig og Thyborøn er organisatorisk og ledelsesmæssigt forankret i Socialmedicin og Rehabilitering. 

Afdelingen er uddannelsessted for kommende speciallæger i samfundsmedicin. 

Derudover har afdelingen en forskningsgruppe bestående af bl.a. en forskningsansvarlig overlæge, professor i Socialmedicin, seniorforsker og forskningskoordinerende afdelingslæge. Afdelingen indgår desuden i et forskningssamarbejde med DEFACTUM, Marselisborgcentret. 

 

Afdelingens virksomhedsgrundlag og organisationsdiagram findes på: https://goedstrup.intra.rm.dk/min-afdeling/klinisk-socialmedicin-og-rehabilitering/faggrupper/

 

Kvalifikationskrav 

Det forudsættes at overlægen er speciallæge i samfundsmedicin.

Den uddannelsesansvarlige overlæge referer til cheflæge vedrørende personaleforhold i den lægelige videreuddannelse, men selvstændigt ansvar i fht. kvalitetssikring af speciallægeuddannelsen samt ledelse af vejleder. Den uddannelsesansvarlige overlæge har sammen med cheflægen ansvar for afdelingens videreuddannelse af uddannelsessøgende læger og derigennem for opfyldelsen af målbeskrivelsen for samfundsmedicin, godkendt af SST.

 

Det vil være en fordel såfremt overlægen har erfaring på det klinisk socialmedicinske fagområde med erhvervede kompetencer i såvel rådgivnings- og vejledningsopgaver i samarbejde med de kommunale beskæftigelsesforvaltninger som i socialmedicinsk undersøgelsesmetodik i forbindelse med udredning af borgeres funktionsevne. 

Det vil ligeledes blive tillagt vægt, hvis overlægen har organisations- og ledelseserfaring på områder med kliniske funktioner, vejledning af yngre læger, uddannelse, undervisning, pædagogiske udviklingsopgaver, foruden eventuelt forskning og kvalitetssikring, foruden eventuelt forskning og kvalitetssikring.

Det forventes, at overlægen inden for det første halve år i ansættelse vil deltage i kursus for uddannelsesansvarlige overlæger, såfremt man ikke allerede har erhvervet sig dette kursus.

 

Arbejdsopgaver og ansvarsområder 

Den uddannelsesansvarlige overlæge har det overordnede ansvar for læringsmiljøet i afdelingen samt for at sikre sammentænkning af uddannelse og arbejdstilrettelæggelse. Derudover er overlægen ansvarlig for at implementere lærings- og evalueringsmetoder, der er relevante for afdelingens uddannelsesfunktioner.

I forhold til de uddannelsessøgende læger er overlægen ansvarlig for at der ligger opdaterede uddannelsesprogrammer for alle uddannelsesforløb.

Ansvarlig for relevante introduktionsprogrammer, tildeling af relevante vejledere samt ansvarlig for at sikre at vejledersamtaler gennemføres og godkendelse af de enkelte uddannelsesforløb.

Den uddannelsesansvarlige overlæge bistår cheflægen ved ansættelses af introduktionslæger.

Uddannelsesansvarlige overlæge har ansvaret for karrierevejledning af uddannelseslæger, både dem der ansat og dem der søger rådgivning. Sidstnævnte varetages i tæt samarbejde med afdelingens UKYL.

 

Overlægen vil varetage funktion som hovedvejleder af uddannelseslæger på skift med afdelingens øvrige speciallæger. Overlægen er ansvarlig for at sikre at de øvrige vejledere har de fornødne kvalifikationer til opgaven samt ansvarlig for aktuelle uddannelsesprogrammer relevante for afdelingen.

Udover uddannelsesopgaver vil ansøgeren afhængigt af kvalifikationer eventuelt kunne varetage andre funktionsbærende ansvarsområder, derudover må forventes varetagelse af almindelige indtægtsdækkede driftsopgaver. 

 

Personlige kvalifikationer 

Der søges en læge der besidder gode samarbejdsevner og kommunikative egenskaber. En læge der er fleksibel, loyal, udadvendt og rummelig. 

En læge som rummer en god personlig integritet - som både evner ydmyghed såvel som evnen til at udvise handlekraft og beslutsomhed når nødvendigt. 

Derudover må du gerne være i besiddelse af godt humør.

 

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist torsdag d. 5. december 2024. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 17. december 2024

Yderligere oplysninger ved konst. cheflæge Cathrine Bach, tlf: 2421 8724. [email protected]

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Midtjylland
Overlæge
Herning
Sundhed
Midtjylland
Sundhed
Herning

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 5 Akutmodtagelsen

    Er du vores nye ledende overlæge? Kom og bliv en del af ledergruppen i Regionspsykiatrien Gødstrup

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Har du lyst til et job som leder - og en udfordrende hverdag, hvor du kan skabe en meningsfuld indsats og bidrage til den overordnede ledelsesstruktur i psykiatrien i Region Midtjylland? Så har vi en ... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vil du være en del af et stærkt team med fokus på arbejdsmiljø, faglighed og en varieret hverdag? Afdelingslæge søges til Operation og Intensiv, Regionshospitalet Gødstrup, Region Midtjylland. En afde... Læs mere
    Region Midtjylland
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Røntgenafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup søger en afdelingslægekollega. Vi leder efter den helt rigtige afdelingslæge og kollega, der har interesse i at udvikle både sig selv og afdelingen. Hos... Læs mere
    Region Midtjylland
    Udløber snart

    Fuldtid

    Hospitalsparken 15, 7400 Herning, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    2 introduktionslægestillinger i neurologi ved Neurologi, Fysio- og Ergoterapi, Regionshospitalet Gødstrup er ledig til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale. Hvem er vi? På Regionshospitalet... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job