1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Bornholm
UDLØBET

Almegaard Kaserne

Uddannelsesbefalingsmand til Det Bornholmske Hjemmeværn

Fuldtid

Permanent

Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2649780
|
Indrykket for 127 dage siden
Vi søger en helhedsorienteret uddannelsesbefalingsmand med et operativt mindset, som brænder for at levere motiverende og meningsfuld uddannelse til hjemmeværnssoldaterne ved Det Bornholmske Hjemmeværn.

Om os

Det Bornholmske Hjemmeværn (DBH) er en operativ militær myndighed under Landsdelsregion Øst og landets eneste værnsfælles hjemmeværnsdistrikt. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder af Hær-, Marine- og Flyverhjemmeværnet.

Distriktet består af en stab med 10 fastansatte militære og civile medarbejdere. I den frivillige struktur er der godt 300 aktive frivillige fordelt på fem underafdelinger samt en frivillig stab. Derudover opstiller DBH en underafdeling i rammen af Totalforsvarsstyrken (TFS).

Den faste stab er placeret på Almegårds Kaserne på Bornholm, hvor distriktschefen også fungerer som garnisonskommandant. Den faste stab er organiseret i en traditionel S-struktur, som ledes af en stabschef (S1/S2/S3/ S7/S9) i samarbejde med en logistikchef (S1/4/8).

Vi anser os selv for at være en spændende og dynamisk arbejdsplads, som arbejder i spændingsfeltet mellem operative indsættelser, uddannelse og logistisk understøttelse. Vi hjælper og støtter hinanden på tværs af staben i en til tider travl dagligdag. Vores ambition er at skabe et højt uddannelsesniveau i og gode rammevilkår for de frivillige. Omgangstonen i både stab og den frivillige struktur er åben, ligefrem og ærlig.

Om stillingen

Som uddannelsesbefalingsmanden refererer du til stabschefen. Uddannelsesbefalingsmanden er eneste medarbejder indenfor S7-området og skal derfor i stor udstrækning kunne arbejde selvstændigt og på tværs i staben. Opgaverne er spændende, mangeartede og til tider også krævende, hvilket kalder på evnen til at holde mange bolde i luften.

Din primære funktion er at være distriktets facilitator for uddannelse i de militære færdigheder inden for grund-, enkeltmands- og funktionsuddannelse samt at støtte underafdelingernes enhedsuddannelse af grupper og delinger. Du skal sætte dig for bordenden for samarbejdet med de frivillige uddannelseskapaciteter i underafdelingerne (NK, uddannelsesstøtteofficerer, skyde-lærere mv.) med formål at sikre, at uddannelsesaktiviteterne rammer i rette tid, art og mængde, samt at aktiviteterne er så motiverende, at der er høj deltagelse.

Herudover vil du være sagsbehandler på udvalgte dele af det operative område (S3/S5). Og du skal være indstillet på, at du kan blive indsat som støtte til S3 i forbindelse med operative opgaver på Bornholm.
Ligeledes vil du skulle være distriktets kontaktofficer for 1-2 udvalgte frivillige underafdelinger i en rådgivende og vejledende rolle.

Om dig

Du er udnævnt chefsergent eller seniorsergent, som er indstillet på at indgå en uddannelsesaftale.

Det er ønskeligt, at du har kamptropsbaggrund med erfaring fra funktioner som NK/DEL, GF eller DF. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til Hjemmeværnets organisation og funktionsvilkår. Hvis du har erfaring fra arbejde med frivillige i hjemmeværnet eller i det civile, vil det også være en fordel.

Du er meget gerne uddannet skydelærer og køreinstruktør. Du skal kunne anvende DeMars og er fortrolig med brugen af IT i dit daglige virke.

Det er vigtigt, at du har forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser, diversiteten blandt de frivillige og kan arbejde alle frivillige uanset forudsætninger og kompetenceniveau.

Som person er du initiativrig, målrettet, systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at bevare overblikket i en hektisk hverdag. Du nyder at arbejde selvstændigt med vide rammer. Du er god til at prioritere din tid og dine opgaver, som du sætter en ære i at løse tilfredsstillende og rettidigt.

Arbejdet i en frivillig struktur medfører behov for fleksibel arbejdstid. Der kan i perioder være en del aften- og weekendtjeneste i forbindelse med møder, tilsyn, øvelser og lignende. Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret med en fleksibilitet, der går begge veje.

Har du derudover særlige ønsker eller præferencer til sagsområder og opgaver, så tager vi selvfølgelig hensyn til dette.

Du skal starten forvente at skulle deltage i en del forudsætningsskabende kurser for at lære Hjemmeværnet at kende. Hvis du har særlige ønsker om kompetenceudvikling, tager vi det meget gerne i betragtning som en integreret del af ansættelsesproceduren.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Rønne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte den fungerende stabschef for Det Bornholmske Hjemmeværn kaptajn Jens Peter Koefoed på mobil 21 41 24 85.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. august 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION ØST
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Landsdelsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerneopgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G1/4/8).

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Næstkommanderende
Bornholm
Næstkommanderende
Hovedstaden
Elev og Trainee
Bornholm
Elev og Trainee
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Almegaard Kaserne

    Opklaringssoldater til 2. Opklaringseskadron på Bornholm

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Almegårds Kaserne 1, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job