For at kunne give vores patienter den bedste udredning og behandling er det afgørende, at vi i Psykiatrien Region Sjælland arbejder strategisk og dedikeret med den løbende kompetenceudvikling af vores medarbejdere og ledere. Som uddannelseskonsulent vil du være med til at løfte den opgave ved bl.a. at bidrage til, at vores udbudte kurser matcher behovene, at vores læringslaboratorier bliver brugt bedst muligt, og at kompetenceudviklingsperspektivet bliver en integreret del af hverdagen i vores afsnit og afdelinger. I dag sker vores kompetenceudvikling gennem uddannelser, kurser, simulationstræning, Virtual Reality, e-learning, sidemandsoplæring mv. Vi har således mange forskellige tilgange til kompetenceudvikling, og vi ved, at hvis læring skal føre til reel ny praksis, skal den organisatoriske ramme tænkes med. Derfor vil du også få en bred berøringsflade med mange samarbejdspartnere på tværs af psykiatrien og i Region Sjællands centrale HR-afdeling. Du kommer til at arbejde med meningsfulde opgaver sammen med dygtige og passionerede medarbejdere og ledere, som hver dag på forskellig vis bidrager til at gøre en forskel for vores patienter og pårørende.
Dine primære arbejdsopgaver
Din profil
Du har en relevant akademisk uddannelse med erfaring og viden om kompetenceudvikling og forskellige læringsformer i arbejdslivet.
Derudover må du gerne have viden om sundhedsområdet og Psykiatrien. Det kan være du har en sundhedsfaglig uddannelse eller tidligere har arbejdet i sundhedsvæsnet.
Du må gerne have erfaring med at koordinere på tværs af større organisationer, og du trives i et job, hvor det er en vekselvirkning mellem udviklings- og driftsopgaver.
For at lykkes i jobbet, er det afgørende, at du er nysgerrig, lydhør og relationel stærk. Du har interesse og respekt for kollegers faglige synspunkter, som afspejles i opgaveløsningen.
Afdeling for kvalitet, forbedring og uddannelse
Du bliver en del af afdelingen for kvalitet, forbedring og uddannelse, som er en del af Psykiatriledelsens stab.
Vi er en afdeling med 17 dygtige medarbejdere, der arbejder med kvalitet, forbedring og uddannelse. Afdelingen understøtter Psykiatriens satsning på at arbejde mere som ét sygehus, der systematisk søger at forbedre kvaliteten, arbejdsgangene og medarbejdernes kompetencer. Uddannelsesområdet er afgørende for, at vi er et attraktivt uddannelsessted og en arbejdsplads, hvor der arbejdes systematisk med kompetenceudvikling af studerende, medarbejdere og ledere.
Vi vil gerne være en afdeling præget af et godt samarbejde og et arbejdsmiljø med høje faglige ambitioner og gode udviklingsmuligheder. Vi er en arbejdsplads båret af gensidig tillid, respekt, arbejdsglæde og stor indflydelse på opgaveløsningen. Vi har en flad struktur med let adgang til Psykiatriledelsen.
Du sikres en grundig introduktion via vores onboardingprogram, som blandt andet indeholder tildeling af mentor, løbende udviklingssamtaler m.v.
Du vil opleve mulighed for stor fleksibilitet i forhold til balancen mellem dit arbejdsliv og privatliv fx hjemmearbejde, brug af virtuelle løsninger mv.
Du aflønnes i henhold til gældende overenskomst med individuelle tillæg, der afspejler dine kvalifikationer.
Næste skridt
Har du lyst til at komme på besøg eller blot høre mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef Jonas Balslev Grage på mobil 2149 2964. Sidste ansøgningsfrist er den 17. oktober, og vi vil afholde samtaler i uge 43.
Psykiatrien som arbejdsplads
I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.
Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.
Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir