1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København
Nyt job

Holmen: Nyholm.

Uddannelseskoordinator til Søværnets nye 4. Eskadre

Fuldtid

Permanent

A. H. Vedels Plads 12, 1439 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2872532
|
Indrykket for 1 dage siden
Er du en dygtig koordinator med solid erfaring for kursus- og uddannelsesplanlægning? Vil du være med til at udvikle og fremtidssikre Søværnets uddannelser? Er du interesseret i at blive en del af Søværnets nye 4. Eskadre?

Om os
4. Eskadre er en nyoprettet eskadre under Søværnskommandoen. Eskadren blev oprettet pr. 1. september 2024 og består af tre sektioner samt Søværnets fire uddannelsescentre. Eskadren har medarbejdere placeret i Frederikshavn, København, Korsør, Karup og på Sjællands Odde.

Uddannelsessektionen er sammen med Wargaming, Digitalisering og Simulationssektionen placeret på Nyholm i København i historiske rammer.

Dine kollegaer i uddannelsessektionen er officerer, men på sigt vil sektionen bestå af både sergenter, officerer og civile medarbejdere.

Om stillingen
Du bliver en del af en nyoprettet eskadre, som bidrager til, at Søværnets uddannelser er aktuelle, rettidige og effektive i forhold til Søværnets behov. Eskadren samler Søværnets uddannelser, kurser og træning under ét, så aftagerbehov og udbud kvalificeres gennem systematisk koordination og samarbejde.

Du vil få en særlig rolle i forhold til at udvikle og optimere Søværnets kursus- og uddannelsesadministration, sammen med Søværnets uddannelsescentre, eskadrer og andre aftagere. Her vil du, som overordnet koordinator, blive ansvarlig for årshjul, planlægning og prioritering ud fra det aktuelle uddannelsesbehov. Som koordinator arbejder du selvstændigt med at udvikle og optimere kursus- og uddannelsesadministrationen på tværs.

Ligeledes vil én af dine opgaver blive koordination af nationale og internationale kurser for Søværnets personel. Det fordrer et tæt samarbejde med Søværnets eskadrer og tjenestesteder, såvel som med øvrige samarbejdspartnere i koncernen og civilt.

Vi kan tilbyde en fleksibel arbejdsplads i rivende udvikling, hvor der også er plads til din personlige og faglige udvikling. Vi har stort fokus på den rette balance mellem privatliv og arbejdsliv, som understøttes af gode relationer og en uformel omgangstone.
Vi tror på at opgaver løses bedst i fællesskab. Derfor prioriterer vi tilstedeværelse på tjenestestedet, hvor vi igennem dialog og faglig sparring, finder de bedste løsninger. Du vil derfor kunne forvente en alsidig og varierende hverdag, hvor dine opgaver kan løses primært fra kontoret på Nyholm, men også med mulighed for hjemmearbejde.

Om dig
Du kan lide at kaste dig ud i ny læring og alsidige arbejdsopgaver. Du trives med at engagere dig i både drifts- og udviklingsopgaver, hvor du bidrager til procesforløbet. Du bevarer overblik i opgavehåndteringen med en helheds- og løsningsorienteret tilgang.

Du kan se dig selv i rollen som koordinator og tovholder, hvor kommunikationsformen er altafgørende for at skabe succes. Du har derfor en anerkendende og nysgerrig tilgang i mødet med andre, og kan skabe gode relationer og netværk på tværs af Søværnet og andre samarbejdspartnere.

Du kommer primært til at arbejde med driftsopgaver – men der er stort behov for at se ind i, om de nuværende driftsopgaver skaber værdi eller om de kan optimeres. Det kræver, at du kan analysere processer og forstå helheden.

Det er ønskeligt, at du har en baggrund med administrativ uddannelse. Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og engelsk, samt erfaring i anvendelse af IT-værktøjer og Microsoft Office. Kendskab til SAP DeMars er en fordel.

Det foretrækkes, at du har gjort tjeneste på ét af Forsvarets tjenestesteder, men det er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende relevante overenskomst. Derudover har du mulighed for at forhandle et tillæg afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Hertil kommer arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriet område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for uddannelsessektionen, Ulrik Borhaug Engstrøm på telefon 41724971.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 31. marts 2025.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, ser vi gerne din ansøgning hurtigst muligt. Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Uddannelseskoordinator
København
Uddannelseskoordinator
Hovedstaden
Koordinator
København
Koordinator
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udenrigsministeriet

    Sikkerhedsrådskoordinator på det humanitære område

    Fuldtid

    Asiatisk Plads 2, 1402 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3d, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med autisme og mental retardering? Har du en pædagogisk/socialfaglig baggrund inden for handicapområdet og en stærk sans for struktur og koordin... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job