På Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab har vi stor succes med at tiltrække studerende til universitetets største uddannelse den humanistiske bacheloruddannelse og til den internationale, engelsksprogede Global Humanities.
Vores dygtige uddannelseskoordinator på området har dog besluttet at søge nye udfordringer, og vi søger derfor nu en ny administrativ kollega, der kan hjælpe os med at understøtte og sikre en fortsat positiv udvikling for uddannelserne, de studerende, underviserne og uddannelsesledelsen.
Om stillingenDu bliver en del af instituttets sekretariat, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger vil løse en lang og varieret række af opgaver inden for det studieadministrative område.
Hovedfokus i stillingen bliver understøttelse af driften af den humanistiske bacheloruddannelse (HumBach) og bacheloruddannelsen Global Humanities
- Sekretariatsbetjening af studieledere og studienævnsformand
- Kontaktperson for huskoordinatorer og instruktorer
- Understøttelse af studienævnet, studieordninger og undervisningsplanlægning
- Deltagelse i kvalitetssikring, opfølgning og understøttelse af udviklingsopgaver
- Koordinering af studiemiljøindsatser, semesterstartsaktiviteter, åbent hus mv.
Dertil kommer opgaver som en del af det samlede institutsekretariat:
- Ledelsesunderstøttelse
- Udvikling af administrative sagsgange og samarbejde
- Teammøder, sekretariatsmøder, fælles udviklingsaktiviteter
Vi tilbyder et levende uddannelsesmiljø omkring en uddannelse i stadig udvikling og med engagerede studerende og undervisere.
Der er tale om en alsidig og udfordrende generaliststilling, som du har gode muligheder for at påvirke, tilrettelægge og sætte dit personlige præg på. Du får gode kolleger og vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til at udvikle sig og til gøre en forskel for mange omkring dig.
Som en del af instituttets sekretariat refererer du til sekretariatslederen, men i praksis tilrettelægges en stor del af de løbende opgaver i tæt samspil med prodekanen for uddannelse og bacheloruddannelsernes studieledere.
Det forventer vi af digVi forventer ikke, at du kan alt til at begynde med, men vi forventer, at du har lyst til at lære, lytte, undersøge, samarbejde og til at løfte din del af et fælles ansvar.
Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner, god situationsfornemmelse, og at du fungerer godt i samarbejde mellem forskellige personalegrupper.
Som akademiker vil du typisk finde glæde i at udvikle og forbedre, men du skal også kunne finde glæde i gode rutiner, solid sagsbehandling og grundighed i arbejdet. Du skal være sprogligt kompetent og en god formidler i tale og skrift. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver – hvis den er fra en uddannelsesinstitution, er vi ekstra glade.
Konkret vil vi lægge vægt på, at du
- Har en relevant uddannelse på kandidatniveau
- Har erfaring med administration og sekretariatsbetjening - meget gerne fra universitetsverdenen
- Arbejder systematisk, har øje for detaljen og samtidig bevarer overblikket
- Kan skabe struktur i komplekse processer og administrative regler
- Motiveres af at arbejde tæt på driften og i tæt kontakt med undervisere og studerende
- Er proaktiv, arbejder selvstændigt og er opsøgende.
Vi forventer, at du som person er selvstændig, robust, ansvarsbevidst og har både humor og gennemslagskraft.
Lidt mere om osInstitut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab (IKH) er et tværfagligt institut med uddannelses- og forskningsmiljøer inden for kommunikation, medier, journalistik, filosofi, historie, dansk og kulturmødestudier. Instituttet har omkring 150 medarbejdere og en årlig omsætning på ca. 115 mio. kr.
Instituttets sekretariat består af 16 medarbejdere med opgaver inden for uddannelsesadministration, studiemiljø, økonomi, HR, forskningsstøtte og ledelsesbetjening. Hertil kommer studenteransatte og samarbejdspartnere i fællesadministrationen, der også bidrager væsentligt til den daglige drift.
Arbejdspladsen er fysisk placeret i attraktive rammer på Roskilde Universitets Campus. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med gode muligheder for selvstændig tilrettelæggelse af dit arbejdsliv.
Mere informationFor yderligere oplysninger om stillingen kontakt venligst sekretariatsleder Gyrd Foss (
[email protected], 28 75 38 30) for information om ansættelse og stillingens rammer.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 24. eller 25. februar.
AnsættelsesvilkårStillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling med fysisk tilstedeværelse.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og overenskomst for akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der mulighed for at forhandle tillæg for kvalifikationer. Ansættelsen er på fuld tid med reference til sekretariatsleder Gyrd Foss.
Vi ser gerne, at du kan begynde 1. april 2025 eller snarest muligt.
Ansøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: 1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 16-02-2025. Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.500 studerende, 900 ansatte og 800 mio. kr. i årlig omsætning.