1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Viborg

Mercantec

Uddannelsesleder søges til EUD og VEU-områderne på Mercantec

Fuldtid

Permanent

H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2715895
|
Indrykket for 3 dage siden
Uddannelsesleder med fokus på pædagogisk ledelse, læreprocesser og kvalitet i erhvervsuddannelserne søges

Ledelsesteamet på Mercantecs EUD- og VEU-områder består af en uddannelseschef, en souschef og 8 uddannelsesledere, og områderne har samlet set ca. 1400 årselever og 290 medarbejdere. Vi søger nu endnu en uddannelsesleder, som i tæt samarbejde med ledelsesteamet, har fokus på udviklingen af vores mange forskellige uddannelser, kurser og øvrige aktiviteter.

Du bliver nærmeste leder for ca. 25 medarbejdere, og du får ansvar for 3 uddannelsesområder:

  • Automatikteknikeruddannelsen (EUD og VEU)
  • Industriteknikeruddannelsen (EUD og VEU)
  • Maskinmesteruddannelsens 1. – 3. semester (samarbejde med Aarhus Maskinmesterskole)
Du har elevernes/kursisternes læring som centrum for hele dit virke, og dit primære fokus er derfor på pædagogisk ledelse. Du går gerne i konstruktiv dialog og proces omkring læreprocesser, didaktik og kvalitet, og du tager ansvar for dine uddannelsesområders kvalitet og udvikling helt ud i klasserummet. Vi arbejder undersøgende med PLF som pædagogisk model både på leder- og lærerniveau.

Hverdagen i stillingen

Som uddannelsesleder får du lige som dine lederkolleger ansvar for flere uddannelsesområder. Du tager dagligt beslutninger om udvikling, personaleledelse og økonomi, og samtidig har du fokus på at vedligeholde et tæt samarbejde med erhvervslivet.

Mere konkret bruger du din tid på:

  • Pædagogisk ledelse
  • At drive den pædagogiske udvikling af dine uddannelsesområder og videreudvikle samarbejdet i lærernes professionelle læringsfællesskaber
  • Tiltag, som har fokus på udvikling af kvaliteten i uddannelserne
  • Strategisk udvikling af uddannelserne og uddannelsesudbuddet både inden for egne områder og på tværs af EUD- og VEU-områderne generelt
  • Samarbejde med erhvervslivet og øvrige interessenter fx via de lokale uddannelsesudvalg
  • Daglig drift af afdelingen herunder blandt andet økonomi- og ressourcestyring
Vi arbejder også i vid udstrækning med internt og eksternt finansierede projekter, og du skal derfor påtage dig projektlederrollen for relevante projekter.

Med andre ord garanterer vi dig et alsidigt job, hvor det er nødvendigt, at du kan omstille dig med kort varsel og arbejde både på det operationelle og strategiske plan. Du henter sparring og inspiration hos dine kolleger både i de andre uddannelser og i stabsfunktionerne. Vi har en kultur præget af samarbejde, respekt og åben dialog, og sammen finder vi bedre løsninger end hver for sig.

Hvem er du?

Som uddannelsesleder har du elevernes læring og trivsel i centrum for dine beslutninger, og du arbejder målrettet med at sikre et inspirerende studiemiljø for både elever og kursister.

Du er tydelig i din ledelsesstil, og du formår at skabe udvikling og forandring gennem dialog og samarbejde. Du er tæt på underviserne, og du går i dialog med dem om fx undervisningsplanlægning, didaktik og kvalitet. Du har fokus på, at underviserne har den nødvendige viden og kompetencer både fagligt og pædagogisk.

Du er nysgerrig og udviklingsorienteret, og du følger med i udvikling og trends i erhvervslivet og omsætter dette til udvikling af uddannelserne.

Det er nødvendigt, at du har erfaring med pædagogisk ledelse, og du har formentlig en relevant lederuddannelse. Det er naturligvis en fordel, hvis du har erfaring fra erhvervsuddannelserne, men det er ikke et krav.

Yderligere oplysninger

Vi kan tilbyde dig en spændende og vidtfavnende lederstilling med en bred berøringsflade både internt og eksternt. Stillingen refererer til uddannelseschef John Hansen, og du er meget velkommen til at ringe til John på telefon 2949 0449 for at høre mere om stillingen.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Tiltrædelse pr. 1. december 2024 eller efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår iht. Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område.

Arbejdsstedet er primært i Viborg.

Vi vil gerne have din ansøgning senest den 5. oktober 2024. Samtaler bliver afholdt den 10. oktober 2024.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her. Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Uddannelsesleder
Midtjylland
Uddannelsesleder
Viborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Viborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Vestre Skole

    Skolesekretær

    Fuldtid

    A. S. Ørsteds Vej 22, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Skovvejen 49, 8850 Bjerringbro, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Hamarvej 1, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi er et højt specialiseret døgntilbud for børn og unge med autisme. Er du interesseret i en deltidsstilling gennemsnitligt 15-18 timer/uge fortrinsvis i aftenvagter, weekender eller nattevagter? Så s... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job