1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Udløber snart

Københavns Professionshøjskole

Uddannelsesleder til Sundhedsadministrativ koordinatoruddannelse

Fuldtid

Permanent

Tagensvej 86, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2760585
|
Indrykket for 14 dage siden

Er du en visionær leder, som er klar til at forme fremtidens uddannelse for sundhedsadministrative koordinatorer på Københavns Professionshøjskole (KP) samt sikre en høj kvalitet i vores studerendes praktikforløb? Vi søger en uddannelsesleder, der kan samarbejde i og uden for KP, og som gennem sin ledelsesstil er inddragende og skaber en fælles faglig retning, der gør en forskel for vores studerende.  

Om jobbet 
På Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser (IFA) uddanner vi studerende til myndige fagprofessionelle. Udover den sundhedsadministrative koordinatoruddannelse (SAK) tilbyder vi tre professionsuddannelser: Professionsbachelor i offentlig administration og Professionsbachelor i skat og Katastrofe- og risikomanageruddannelsen. Dertil bidrager vi også til videreuddannelse for erfarne praktikere og gennemfører forsknings- og udviklingsprojekter i tæt samarbejde med omverdenen.

Uddannelsen til sundhedsadministrativ koordinator er en 2,5-årig erhvervsakademiuddannelse, der forbereder de studerende til at håndtere administrative opgaver og koordinere patientforløb i sundhedsvæsenet. Uddannelsen inkluderer 28 ugers praktik og dækker blandt andet emner som sundhedsadministration, kommunikation, jura og teknologi. 

Vi søger en uddannelsesleder, der har erfaring med at drive og udvikle en uddannelse i tæt samspil med praksis, og som kan sikre integration i strategi- og kvalitetsarbejdet. Du kan engagere og inspirere medarbejdere og studerende samt arbejde målrettet med at sikre sammenhæng i uddannelsen fra studiestart til dimension i et spændingsfelt mellem teori og praksis. I samspil med dine kollegaer har du mod på at understøtte vores mangfoldige studentergruppe, så vores studerende er en del af et forpligtende fællesskab kendetegnet af faglig stolthed. 

Det er vigtigt, at du ser potentialet i både uddannelsen og de studerende. Dertil har du fokus på, at vores studerende oplever faglig progression og tilknytning til studiet gennem hele uddannelsen. Udover ledelsen af uddannelsen vil du også have en tværgående ledelsesfunktion med fokus på opgaver på tværs af instituttet. Dette inkluderer koordinering af praktikarbejde og SPS på alle instituttets uddannelser. 

Om dig
Vi søger en uddannelsesleder, der vil arbejde målrettet med at garantere vores studerende en uddannelse der sikrer, at vores studerende lykkes i og sammen med praksis. Det er et krav, at du har relevant ledelseserfaring fra det offentlige, gerne erfaring med uddannelsesledelse. Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau samt pædagogisk og didaktisk kendskab til det sundhedsadministrative område. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • kan sikre et tæt samarbejde med praksis og er kommunikativ stærk i relation til videreudvikling af samarbejdet med praksis
  • kan arbejde strategisk og målrettet omsætte det strategiske arbejde til resultater
  • trives med at være en del af et mindre institut i en stor organisation
  • kan se det næste udviklingsskridt for uddannelsen, herunder hvordan vi rekrutterer og fastholder flere studerende
  • har flair for økonomi og kan udføre uddannelsesplanlægning i overensstemmelse med KP´s strategi og ledelsesgrundlag.

Du er en holdspiller, der sætter fælles mål over egne behov, når det gavner instituttet eller KP´s formål. Du har en inddragende ledelsesstil og trives med at uddelegere ansvar. Du møder dine medarbejdere med tillid og ser dem udvikle sig og få succes. Samtidig står du fast på ledelsesmæssige prioriteringer og beslutninger, når det er nødvendigt.

Om os
Du bliver en del af Institut for Forvaltnings- og Administrationsuddannelser med reference til institutchefen. Vores vision er at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis, fordi myndige professionelle er nøglen til at realisere samfundets fineste idealer og løse dets vanskeligste opgaver. 

Du bliver en del af en spændende afdeling med højt til loftet og langt til ligegyldighederne. Der er en uformel tone og dygtige, ambitiøse kolleger med et stærkt fællesskab. Vi vægter både det faglige og det sociale højt, og du vil have gode muligheder for at præge din opgaveløsning i samarbejde med dine kolleger i instituttet og på tværs af de øvrige uddannelser på KP. 

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som uddannelsesleder med start den 1. februar 2025.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid. 

Arbejdspladsen er beliggende på Sigurdsgade 26, 2200 København N og Tagensvej 86, 2200 København N.

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning her: ’Fælles om fagprofessionelle der lykkes i praksis’ eller på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte institutchef Dorte Müller på tlf.: +45 41898643​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 24-11-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 49/50. Der vil indgå personlighedstest i forbindelse med samtalerne. Der er afsat tid til tilbagemeldingssamtale på testen i uge 49/50. 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Uddannelsesleder
København
Uddannelsesleder
Hovedstaden
Leder
København
Leder
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Team Psykologer og Tale-høre-konsulenter - Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

    Leder til et team af psykologer og tale-hørekonsulenter i den tværfaglige support i Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

    Fuldtid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Genopslag Vil du være leder i en tværfaglig support, hvor vi arbejder tæt sammen med skoler og institutioner om at give alle børn de bedste deltagelsesmuligheder i stærke børnefællesskaber – så er du ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Ungarnsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Er du en handlekraftig og samarbejdsorienteret faglig leder, som hver dag viser vejen? Brænder du for skoleudvikling og drift funderet i stærke værdier og traditioner med øje for resultaterne? Er du k... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Njalsgade 80, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Eschrichtsvej 7, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Kan du gøre en rigtig god vuggestue endnu bedre? Vil du være med til at forme fremtiden for små børn – sætte retning og skabe rammerne for børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse i en vuggestu... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job