Er du pædagog eller har du en anden relevant baggrund?
Søger du en vuggestue med stabile kollegaer, hvor du ikke er den eneste uddannede på en stue?
Så læs med!
Næsten alle i huset har en uddannelse og vi dækker ind med vikarer, når der er brug for det.
Vi tilbyder plads til dig, som gerne vil arbejde med en høj pædagogfaglig praksis. Da vi har mange uddannede pædagoger og flere uddannede medhjælpere (PAU'ere), er der god basis for dig, som er nyuddannet, men også for den erfarne, som ønsker sparring af høj kvalitet i hverdagen.
Vi arbejder i og med en feedbackkultur, hvor vi er nysgerrige ift. hinandens praksis, så vi holder arbejdsmiljø og det faglige niveau højt samt skaber plads til udvikling. Vores værdier ligger i, at vi ikke arbejder ud fra 'vi plejer', men med 'jahatten på', hvor der er rum til at afprøve nye ideer, og hvor vi løbende evaluerer på praksis. Vi har et fælles børnesyn (Pär Nygrens omsorgsteori, Tryghedscirklen), hvor vi altid ser på det enkelte barns behov for omsorg, inden vi stiller krav til udvikling og opdragelse. Vi arbejder struktureret for, at alle børn bliver set – også dem i udsatte positioner. Du bliver sat grundigt ind i vores teoretiske tilgang inden opstart.
Vi er et stærkt hold med masser grin, smil, leg og nærvær med børnene, og hvor er gået sport i at få børnene til at grine og smile.
Vi har studerende i huset, som indgår i normeringen. De studerende går på rundtur i huset og derfor får en kollega i seks måneder en flyverfunktion en gang imellem. De studerende er en fælles 'opgave', som også er med til at opretholde det høje faglige niveau i Villa Nova.
Vores forventninger til dig
Du er et menneske med masser power og elsker arbejdet med små nuttede børn, som kan se børns behov og væk fra dine egne.
Du er ikke bange for at være nysgering og stille dig undrende over for din kollegaers praksis og give og modtage feedback.
Du kan være helt nede på gulvet, vil og tør lege, er skør sammen med børnene og du gør dit ypperste for at få børnene til at le og grine.
Du kan arbejde og se vigtigheden i, at vi igennem hele dagen deler børnene op i mindre grupper, så der er de bedste forudsætning for børnenes udvikling og nærvær med de voksne.
Vi ser gerne, du har flair for it, da vi arbejder digitalt med det pædagogiske arbejde og dokumentation.
Om vuggestuen Villa Nova
Vuggestuen er normeret til 72 børn fordelt på seks stuer. Stuerne er fordelt på to fløje og en garderobe binder dem sammen. Dermed virker huset lidt mindre og hyggeligt. På stuerne er der ansat to-tre uddannede medarbejdere til 12 skønne børn.
Vi har fede fysiske rammer og en spritny legeplads.
Alle stuerne har direkte udgang til den grønne legeplads. Huset har tre store fællesrum, kreaværksted og en stor garderobe, så det er let at dele børnene op. Derudover har vi en dejlig personalestue, hvor der er god plads til en sludder med kollegaerne mens man sidder i massagestolen og et mindre mødelokale.
Vi ligger fem minutters gang fra Nordhavns tog og metro og er let tilgængelige med offentlig transport.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 35 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2024 eller efter aftale. Vores åbningstid er mandag-fredag kl. 06.30-17.15. Vi forventer, du både kan åbne og lukke. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, så ring gerne til pædagogisk leder Lise Marie Møller på 2491 9746.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Søg via linket senest søndag den 4. august 2024
Samtalerne finder sted i uge 32 og 33.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir