1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. København
UDLØBET

Københavns Kommune - Eventyrlandet i Klynge Radius

Uddannet pædagog med interesse for specialpædagogik til basisgruppen i Eventyrlandet

Fuldtid

Permanent

Skjulhøj Allé 52, 2720 Vanløse, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2664283
|
Indrykket for 100 dage siden

Tænker du, at børn gør det så godt, de kan?
Brænder du for det specialpædagogiske område, og har du lyst til at arbejde med børn, der har brug for særlig pædagogisk støtte for at trives?

Så er du måske den pædagog, som børnene i vores basisgruppe mangler til at give dem tryghed og gode oplevelser hver dag.

Vi leder vi efter dig, der er optaget af samspil og relationer og som kan give vores basisbørn en hverdag med omsorg, leg og glæde i strukturerede og trygge rammer. Det specialpædagogiske arbejde er præget af genkendelighed og fast struktur, men det er altid vigtigst at møde barnets behov anerkendende, end at struktur og aftaler overholdes.

Vores basisgruppe er normeret til seks børn, som er visiteret til en særlig plads, herunder hovedsageligt børn med en autismespektrumforstyrrelse. Vi er et ungt team på to pædagoger på stuen udover dig, begge med erfaring indenfor det socialpædagogiske område. Vi arbejder tæt sammen med det øvrige personale i huset for bedst muligt at lykkes med, at børnene kan indgå i flere forskellige børnefællesskaber.

Din vigtigste opgave er at skabe tryghed, omsorg og trivsel for børnene, og det kræver et stærkt samarbejde med kollegaer, forældre, ledelse og eksterne samarbejdspartnere, som vi samarbejder med om pædagogiske tiltag og handleplaner for børnene.

I Eventyrlandet er vi i gang med en udviklingsproces for at skabe et endnu bedre samarbejde om den fælles faglige retning for hele vores institution. Husets to ledere vægter dialog med alle medarbejdere, og vi har stort fokus på at bringe alles kompetencer og interesser i spil, så det både er meningsfuldt, udviklende og rart at gå på arbejde.

Vores ønsker til dig
Du er uddannet pædagog, brænder for at gøre en forskel for børnene og står stærkt i din faglighed. Du må meget gerne have erfaring med special pædagogik, men det er ikke et krav. Hvis du har det rette børnesyn, interesse for området og erfaring fra almenområdet, kan vi sagtens oplære dig, så du bliver klædt godt på til opgaven.

Det rette børnesyn betyder for os, at du skal være imødekommende og anerkendende over for både børn og forældre, og at du formår at fokusere på intentioner og behov. Opgaven kræver også, at du er tålmodig og fleksibel. Du kan se tingene fra barnets og forældrenes perspektiv og har forståelse for, at planer nogle gange må ændres på grund af deres behov. Forældrene skal føle sig trygge og involverede i arbejdet omkring deres barn.

Som pædagog i basisgruppen er det også vigtigt, at du kan hjælpe børnene med at regulere sig selv. Hos os er der plads til alle følelser, både glæde og vrede, men børnene kan have behov for særlig hjælp til at udtrykke sig og regulere deres følelser, og du har ansvar for den gode relation. Du kan evt. læse lidt mere om vores måde at arbejde på. Artikel i FOA-bladet kan læses her.

I Eventyrlandet har vi et fælles Marte Meo-pædagogisk og neuroaffektivt afsæt. Vi forventer, at du er interesseret i at arbejde med denne tilgang, og er du også Marte Meo-terapeut eller har kendskab til metoden, vil det være en fordel. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med skriftligt arbejde, udarbejdelse af handleplaner m.m.

Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et virkelig vigtigt og meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag er med til at hjælpe børnene med at forstå sig selv, deres identitet og deres plads i fællesskabet.

For at sikre, at du og dine stuekollegaer hele tiden er klædt godt på til arbejdet med børnene i vores basisgruppe, har I hver måned supervision med en psykolog, ugentlige stuemøder og forberedelsestid til møder og skriftligt arbejde. Derudover har vores ene pædagogiske leder stor erfaring med specialområdet, så du får god mulighed for at få løbende sparring og vejledning omkring opgaven.

Du bliver en del af et godt og relativt nyt arbejdsfællesskab i Eventyrlandet, hvor der er masser af gejst for at arbejde med den fælles retning og samarbejdet på tværs af stuerne. Dine kollegaer er engagerede og ambitiøse og vi er i gang med at implementere at arbejde med en neuroaffektiv tilgang og Marte Meo, som vores pædagogiske afsæt. Vi har endvidere mulighed for at tilbyde dig et femdages Marte Meo-kursus.

Om Eventyrlandet
Eventyrlandet er en integreret daginstitution i Vanløse, som er fordelt på to matrikler, der ligger tæt på hinanden. Vi ligger på Skjulhøj Allé i en nyere bygning med lyse lokaler og gode faciliteter. Eventyrlandet har to basisgrupper, en på hver matrikel. På Skjulhøj Allé er der to børnehavegrupper, to vuggestuegrupper og en basisgruppe. Vi har masser af plads og hver gruppe har flere rum, så der er gode muligheder for at dele børnene i mindre grupper og skabe rolige rammer omkring børnene og de aktiviteter, vi laver. Afdelingen på Jyllingevej ligger i en gammel, gul villa med en basisgruppe og en børnehavegruppe, hvor der er mange dejlige rum indrettet til forskellige pædagogiske aktiviteter, herunder et sanserum. 

Løn- og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Vi håber, du kan starte den 9. september 2024 eller snarest herefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil høre mere om Eventyrlandet og vores basisgrupper, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Liv Lindegren på 5128 4256 fra uge 32 eller Stine Fjelding Christensen på 4047 9276 i uge 33.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 16. august 2024
Vi afholder samtaler løbende fra uge 32.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Pædagog
København
Pædagog
Hovedstaden
Specialpædagog
København
Specialpædagog
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Københavns Kommune - Fritidsinstitutionen ved Arena Skole og Fritid

    Pædagog med inklusionsopgaver til KKFO ved Arena Skole og Fritid

    Fuldtid

    Ørestads Boulevard 218, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Er du passioneret omkring inklusion og brænder du for at gøre en forskel i børns fritid? Vi søger en engageret og dygtig pædagog til vores nyoprettede stilling i KKFO ved Arena Skole og Fritid, hvor f... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Skjulhøj Allé 52, 2720 Vanløse, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Genopslag Tænker du som os, at børn og forældre gør det godt, hvis de kan? Og er du optaget af samspil og relationer? Så søger vi en-to pædagoger til faste stillinger i børnehaveteamet 37 timer om uge... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Guldbergsgade 26, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Vil du være med til at præge fremtidens generationer? Har du en passion for at forme de tidligste år i et menneskes liv? I Guldsmeden venter dig en skøn børnegruppe, der ønsker sig en nærværende pædag... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Refshalevej 1, 1432 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Genopslag Brænder du for at arbejde med børn, og vil du gerne gøre en forskel hver dag? Hos os skal du være klar til at skabe gode og meningsfulde læringsmiljøer, som understøtter børnenes mulighed fo... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job