Genopslag
Er du uddannet pædagog og vil du arbejde i et børnehus, hvor der er varme, høj faglighed og betydningsfulde relationer?
I Forfatterhuset arbejder vi bevidst med ReMida-materialer og børnesynet fra Reggio Emilia-pædagogikken i et tæt velfungerende teamsamarbejde.
I Forfatterhuset går der i alt 170 skønne børn i alderen 0-6 år fordelt på fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og to grupper kombineret af store vuggestuebørn og små børnehavebørn (vuggehave).
Omkring os ligger Thit Jensens Vej, Agnes Henningsens Vej, Henrik Pontoppidans Vej og Hans Kirks Vej. Inspireret af disse omgivelser har vi valgt at kalde os Forfatterhuset. Sådan et navn forpligter, så vi arbejder på at skabe et dejligt sted med masser af gode oplevelser og historier.
Vi lægger vægt på relationer, nærvær og et godt arbejdsmiljø
Vi er et dynamisk hus med rig mulighed for udvikling og indflydelse. Hvis vi selv skal sige det, er der en varm og behagelig stemning i huset, som mærkes på den gode energi.
I Forfatterhuset vægter vi relationen og nærværet til børnene højt og mestrer ro og fordybelse. Det betyder, at vi både arbejder selvstændigt med en børnegruppe og på tværs af stuer/teams/afdelinger.
Vi arbejder målrettet på at gøre Forfatterhuset til børnenes hus, hvor vi giver børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag med et rigt læringsmiljø.
ReMida og Reggio Emilia-pædagogikken er et centralt pædagogisk fokuspunkt i vores pædagogik. Det betyder, at æstetiske oplevelser og læreprocesser fylder rigtigt meget i vores hverdag. Vi elsker at tilbyde et legende og kreativt læringsmiljø.
Vi har arbejdet målrettet med at opbygge en kultur og et arbejdsfællesskab, der er imødekommende, reflekteret og pædagogisk velbegrundet.
Et moderne hus i et magisk område
Selvom vi ligger midt på Nørrebro i De Gamles By, er vores lokalområde dejligt grønt og næsten bilfrit - det er lige før, at det føles både landligt og tæt på naturen.
Vores hus er stort og moderne med mange muligheder. Indendørs har vi både værksted og bibliotek. Udendørs har vi legepladser i mange niveauer, hvor der er mulighed for motoriske aktiviteter og stille aktiviteter i mindre grupper.
I ByOasen i De Gamles By har vi adgang til en bemandet legeplads. Her er der bl.a. høns, kaniner, gedefold, svævebane og en troldeskov.
Og nu lidt om dig
Du vil være den rigtige kollega for os, hvis du er
En klynge med et tæt og målrettet samarbejde
Forfatterhuset udgør Nørrebro/Bispebjerg Klynge C sammen med Børnehuset Urtehaven, Kernehuset, Guldsmeden, Hulahophuset og Kastaniehuset.
I klyngen arbejder vi tæt og målrettet sammen bl.a. med EPPSE-forskningens anbefalinger for høj kvalitet og med at skabe en fælles evalueringskultur og en kultur for professionel uenighed/feedback.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat fra den 1. januar 2025, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Forfatterhuset har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.00-16.30 og fredag fra kl. 07.00-16.00.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Du kan læse mere om Forfatterhuset på vores hjemmeside og se vores lille film "Hvem er vi?".
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Heidi Blæhr Anthonsen på 24 66 41 68 for at aftale et besøg eller stille spørgsmål.
Hvis du synes, at stillingen lige er dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning. Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og pædagogisk uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 11. oktober 2024
Vi holder løbende samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir